Fire højdepunkter fra afhøringerne i minksagen – og det helt store spørgsmål, der nu står tilbage

Afhøringerne i minksagen er foreløbigt afsluttede. Altinget samler her op på højdepunkterne fra de 32 dage med vidneudsagn i Retten på Frederiksberg - og giver et bud på svaret til det spørgsmål, mange nu stiller sig selv. 

Minkkommissionen har siden startet af oktober afhørt 74 vidner over 32 dage i Retten på Frederiksberg.
Minkkommissionen har siden startet af oktober afhørt 74 vidner over 32 dage i Retten på Frederiksberg.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Der er sat foreløbigt punktum i afhøringerne om minksagen fra efteråret 2020.  

Fredag gennemførte Minkkommissionen de sidste planlagte afhøringer i granskningen af sagen i Retten på Frederiksberg. April er afsat til potentielle genafhøringer.

32 afhøringsdage har 74 vidner afgivet forklaring. De tæller syv ministre, tre særlige rådgivere, syv politiansatte, to minkbosser og 55 embedsmænd fra styrelsesdirektører og departementschefer til ministersekretærer og yngste fuldmægtige.

Minksagen

Minkkommissionen blev nedsat af Folketinget i december 2020 og har fået til opgave at undersøge forløbet op til og efter beslutningen om at aflive samtlige danske mink.

Regeringens beslutning blev meldt ud på et pressemøde den 4. november 2020, efter at Statens Serum Institut (SSI) havde fundet en ny coronavirus-mutation - kendt som Cluster-5 - i smitten blandt mink, der ifølge seruminstituttet risikerede at sætte det daværende, globale vaccinearbejde i fare.

Smitteudbruddet blandt minkene fik også kortvarigt regeringen til at lukke Nordjylland ned. 

Beslutningen om at aflive de danske mink fik et dramatisk efterspil, da det kom frem, at der i første omgang ikke var lovhjemmel til at kræve aflivningerne, men de alligevel blev gennemført.

Sagen endte senere i november 2020 med at koste daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) jobbet. 

I de kommende måneder skal kommissionen nu forsøge at samle brikkerne over forløbets gang, inden at konklusionerne præsenteres i en længe ventet rapport til juni.

Minkkommissionen skal dermed også prøve at give svar på mange af de både konkrete og principielle spørgsmål, der rejser sig efter de mange afhøringer, SMS’er og øvrige sagsdokumenter.

Men hvilket grundlag er det helt præcist, at kommissionsmedlemmerne står på efter de 32 dage med afhøringer på Frederiksberg?

Altinget opfrisker her højdepunkterne fra afhøringerne med udgangspunkt i fire overordnede spørgsmål - og ét af de store spørgsmål, der stadig skal besvares.

 

Hvad er det vigtigste, der er kommet frem?

 

Det formentlig mest centrale spørgsmål forud for Minkkommissionens arbejde har været, om regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) vidste, at der manglende lovhjemmel til at kræve alle danske mink aflivet, da beslutningen blev truffet og meldt ud.

Efter de mange vidneforklaringer er konklusionen, at der ikke er én eneste embedsmand, der er gået i rette med regeringens forklaring og fortalt, at ministrene blev mundtligt advaret om hjemmelsproblematikken - hverken før det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november eller før pressemødet 4. november.

Det er derimod fortsat et åbent spørgsmål, om regeringen blev advaret skriftligt. I to bilag til mødet i koordinationsudvalget står der, at der hverken var lovhjemmel til at lægge minkerhvervet i dvale eller lukke det helt. Topembedsmændene i Fødevareministeriet har især med de dokumenter i hånden fremført, at de advarede politikerne. Mødedeltagerne modtog dog først papirerne seks minutter før mødet og nåede derfor heller ikke at læse dem.

Vurderingen af regeringens viden om hjemmelsproblematikken er central, fordi det kan blive afgørende for de mulige politiske konsekvenser af sagen. Enhedslisten har for eksempel allerede gjort det klart, at de agter at vælte regeringen, hvis det kommer frem, at loven er blevet brudt bevidst og forsætligt.

 

Hvad har været mest overraskende og opsigtsvækkende?

 

Det er svært at komme uden om alle de SMS’er, der endte med at tage mange af overskrifterne under efterårets afhøringer.

Det gælder først og fremmest de SMS’er, der blev vist frem under afhøringerne, og som afslørede et hårdt sprogbrug og en stram styring fra især Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. SMS’er, der både blotlagde et unikt indblik i magtens maskinrum og bidrog med væsentlige detaljer til forståelsen af sagsforløbet.

"Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte;)?", "Bare hiv plasteret af;)" og "Forfængelighed er en dødssynd ;) Sov godt!” lød SMS-beskederne for eksempel fra Barbara Bertelsen til Fødevareministeriets departementschef, da det kom frem, at minkbeslutningen manglede lovhjemmel, og Mogens Jensen måtte påtage sig ansvaret. 

Men det gælder i lige så høj grad de SMS’er, som offentligheden og Minkkommissionen aldrig fik lov at se, fordi fire personer i toppen af Statsministeriet – herunder statsminister Mette Frederiksen (S) - havde haft en automatisk slettefunktion slået til på deres mobiltelefoner. Funktionen medførte, at de pågældende fires interne SMS-beskeder fra efteråret 2020 ikke kunne udleveres til kommissionen. De er siden forsøgt genskabt, men uden held.

Historien placerede statsministeren i et massivt stormvejr og tvang hende til at indkalde til et ekstraordinært pressemøde for at besvare spørgsmål.

Et andet opsigtsvækkende højdepunkt var i øvrigt, da det pludselig kom frem, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har skrevet noter til alle møder, han har deltaget i – herunder også KU-mødet den 3. november. Læs mere om det her.

 

Hvad har belastet regeringen mest?

 

Fødevareministeriet er igennem mange af afhøringerne blevet udpeget som syndebuk af både regeringens ministre og embedsmændene i de øvrige ministerier. Alligevel har en række nedslag fra afhøringerne også pustet til en fortælling, der er belastende for regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S).

Kritikere af regeringen har længe – og særligt siden coronakrisens start – forsøgt at advare om en embedsførelse, hvor magten centreres på få hænder, Folketinget ikke inddrages, og embedsværket politiseres. S-regeringen er ”magtfuldkommen” og ”egenrådig”, som Radikales politiske leder Sofie Carsten Nielsen senest udtrykte det.

Afhøringerne i Minkkommissionen har ikke ligefrem nedtonet den kritik – snarere tværtimod.

Bilagene til det afgørende møde, der ikke blev læst, SMS’erne, der blev slettet, og ikke mindst det tydelige billede, afhøringerne efterlader, af et forløb, hvor en gennemgribende regeringsbeslutning blev forberedt og truffet under et ekstremt tidspres, hjælper ikke regeringen med at få kritikken til at forstumme.

Hvorfor fik embedsmændene ikke mere tid til at forberede sagen? Hvorfor tog ministrene ikke en læsepause for at få overblik over papirerne? Eller hvorfor satte de sig ikke ned og læste papirerne den efterfølgende dag? Blev beslutsomhed og handlekraft sat over grundighed?

Det er spørgsmål, der melder sig efter de 32 afhøringsdage, og som blot i sig selv er endt med at belaste regeringen.

 

Hvilke svar fik vi om politiets actioncards?

 

Minkkommissionen skulle i første omgang ikke beskæftige sig med politiets omstridte actioncards - altså de talepapirer, som en flok politiskoleelever støttede sig til, da de ringede ud til cirka 300 minkavlere i dagene efter regeringens pressemøde. Men da en advokatundersøgelse i oktober anbefalede at undersøge nærmere ”om og i hvilket omfang myndigheder og embedsværket kan drages til ansvar” for forløbet, blev kommissionen bedt om netop det.

I januar er personer fra både Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet og især Rigspolitiet så blevet afhørt.

Og det tyder på, at pilen peger ret kraftigt på politidirektør Uffe Stormly, juridisk sektionsleder Birgitte Buch og specialkonsulent Tobias Berg som de hovedansvarlige. Det var nemlig Berg, der forfattede de omdiskuterede passager i actioncardet, mens Stormly og Buch havde ansvaret for at godkende, kvalitetssikre og legalitetssikre talepindene, inden at de blev taget i brug.

Det har de alle tre bekræftet og vedkendt sig under afhøringerne, hvor de også beklagede gentagende gange over for de minkavlere, der måtte have følt sig presset af formuleringerne.

Resultatet synes med andre ord at være, at hverken regeringen, Justitsministeriet eller toppen af Rigspolitiet har været tæt involveret i udarbejdelsen og brugen af de problematiske actioncards.

Det er dog stadig et åbent spørgsmål, om Minkkommissionen finder grund til at kritisere polititoppen med rigspolitichef Thorkild Fogde i spidsen for ikke at have været tilstrækkelig opmærksom på indholdet og brugen af actioncardet – og for ikke at have standset aflivningerne, da man blev bekendt med, at der manglende lovgrundlag.

 

Hvad så nu? Kommer Mette Frederiksen for en rigsret? 

 

Minkkommissionen kommer til at besvare mange spørgsmål, når den til juni vil redegøre for forløbet op til og efter, at regeringen besluttede at aflive alle danske mink. Men hvis man sidder og venter på en juridisk vurdering af, om statsminister Mette Frederiksen eller andre af regeringens ministre kan stilles til ansvar, bliver man formentlig skuffet.

Som det har gældt for andre kommissioner før denne, kommer Minkkommissionen nemlig kun til at lave retlige vurderinger af, om der kan gøres et ansvar gældende for embedsmændene. Politikernes ansvar er det op til Folketinget at vurdere. Og flere af de blå partier har allerede varslet, at man er klar til at tage den helt store hammer i brug. 

Kommissionen kommer til gengæld til at fremlægge deres vurdering af forløbet – herunder også hvilke roller de forskellige ministre har spillet. Det gælder også statsminister Mette Frederiksen. Og det kan hjælpe Folketinget med at vurdere de mulige politiske konsekvenser.

Med afsæt i afhøringerne taler det til Mette Frederiksens fordel, at hun ikke blev advaret mundtligt om den manglende hjemmel, og at Fødevareministeriet juridisk står med ressortansvaret. Det store tidspres og Statsministeriets tydelige involvering i beslutningsprocessen er omvendt en ulempe for statsministeren.

Men selv hvis Frederiksen vurderes at bære et betydeligt ansvar for miseren, vil det fortsat være mere end usikkert, at sagen ender i rigsretten. Den logiske politiske konsekvens vil i det tilfælde være, at Mette Frederiksen og regeringen betaler prisen ved at gå af – nøjagtig som Poul Schlüter gjorde det i Tamilsagen.

Mette Frederiksens rolle i minksagen er blot ét af mange både konkrete og principielle spørgsmål, som Minkkommissionen skal forsøge at besvare. Læs mere om dem i denne grundige gennemgang eller lyt til dagens udgave af Altinget Ajour, hvor der dykkes mere ned i de spørgsmål, som sagen rejser.

Husk også, at du kan få overblik over det vigtigste fra samtlige af kommissionens afhøringer lige her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00