Veteranforening: Kvindelige soldater oplever særlige udfordringer under udsendelse

For det er uomtvisteligt udfordrende at være minoritet i en majoritetsdomineret kultur. Det viser sig for eksempel ved, at nogle kvindelige soldater oplever at være 'hyper synlige' på udsendelser, fordi de er kvinder og skiller sig ud fra resten af soldaterne.

Hyper-synligheden gør, at man som kvindelig soldat altid bliver lagt mærke til og aldrig bare kan blende ind mellem andre soldater. Nogle af vores medlemmer fortæller, at det får den betydning, at selv der hvor deres mandlige kollegaer slapper af, er kvinderne fortsat på vagt og får ikke slappet af.

Ufrivillig repræsentant

Noget andet, der kan gøre det ekstra udfordrende at være kvindelig soldat er, at man som minoritet ofte bliver (ufrivillig) repræsentant for hele ens minoritetsgruppe.

Det betyder, at hvis én kvinde klarer sig dårligere end gennemsnittet, bliver det ofte opfattet som et billede på, hvordan kvindelige soldater generelt klarer sig.

Derfor oplever nogle kvindelige soldater at skulle overpræstere på vegne af alle de kvinder, der var før dem og de kvinder, der vil komme efter dem. Fænomenet er blandt andet også kendt fra kvindelige erhvervsledere og politikere.

Som kvindelig soldat må man nogle gange kæmpe ekstra for at føle sig velkommen i Forsvaret og på udsendelser

Karen Philippa Larsen
Forkvinde, Kvindelige Veteraner

Omvendt, når en kvinde klarer sig bedre end gennemsnittet, tilskrives det ikke på samme måde andre kvinder. Da bliver det set som en individuel præstation eller endda en ekstraordinært flot præstation, på trods af det kvindelige køn.

Ofte komplimenteres præstationen med, at de er blevet en af drengene. Og selvom komplimentet er velment, signalerer det tydeligt, at det at være kvinde ikke er forbundet med at være en god soldat og præstere godt. 

Som et sidste eksempel kan mange af vores medlemmer nikke genkendende til, at det at ’gøre noget som en pige’ eller ’være en tøs’ i Forsvaret og på udsendelser bliver brugt til at italesætte svaghed – og indimellem også brugt som nedsættende skældsord.

Resultatet af den retorik fører i nogle tilfælde til, at kvinder går på kompromis med deres køn i deres virke som soldat. I sidste ende kan det få den betydning, at kvindelige soldater føler, at de skal tilsidesætte eller undertrykke deres køn for at blive betragtet som ligeværdige med deres mandlige kollegaer.

Et eksempel på det er, når kommende kvindelige sergenter og officerer i Forsvaret opfordres til at gøre deres stemmer og gestik mere maskulin, hvis de skal vinde autoritet over for deres medarbejdere.

Det er ikke kun en udfordring for kvinder i Forsvaret, at deres præstationer konstant bliver målt op imod den eksisterende kønnede norm – også i tilfælde hvor det ingen praktisk betydning har for opgaveløsningen.

Det er en udfordring for hele Forsvarets mangfoldighed, at man ikke arbejder på at nuancere ledelse og normer, og på den måde skaber autoritet blandt underordnede uanset hvilket køn, der leder. 

Knappenålseffekten

Når man lige umiddelbart hører om hyper-synlighed, ’tøs’ som skældsord og overpræstationer, kan det måske virke som 'bagateller' i sammenligning med for eksempel grove seksuelle krænkelser.

Men her vil vi gerne opfordre til at tænke på det som et knappenålsstik – hvis man bliver stukket én gang med en knappenål kan det nærmest ikke mærkes, men hvis man gentagende gange bliver stukket det samme sted, vil smerten på et tidspunkt blive uudholdelig. 

På samme måde gælder det disse 'hverdags'-eksempler, der skaber en virkelighed, hvor man som kvindelig soldat nogle gange må kæmpe ekstra for at føle sig velkommen i Forsvaret og på udsendelser. Den kamp vil vi i Kvindelige Veteraner gerne bruge flagdagen til at anerkende.

Derfor, en stor tak til alle soldater, der kæmper for Danmarks riges sikkerhed – og et ekstra tak til jer kvinder, der nogle gange kæmper lidt ekstra.