Erhvervsfremme-forening i oprør: 13.000 virksomheder bliver hjemløse

DEBAT: Hvor skal virksomhederne henvende sig, hvis den lokale erhvervsservice lukkes ned, som Forenklingsudvalget foreslår, spørger formand for Dansk Erhvervsfremme, Henrik Hansen.

Af Henrik Hansen
Formand, Dansk Erhvervfremme

Regeringens Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme fremlagde fredag sine anbefalinger til et nyt erhvervsfremmesystem.

Desværre har anbefalingerne flere bud på, hvordan man styrer systemet, end på, hvordan man tilpasser det til virksomhedernes behov.

Udvalget har i sin anbefaling af en nedlukning af den lokale erhvervsservice leveret en opskrift på lav brugertilfredshed.

Virksomheder uden indflydelse
I stedet for at lokale erhvervsfremmeaktører kan holde en tæt kontakt til brugerne, skal disse nu henvises til søgninger på nettet eller besøg i et fjernt Erhvervshus.

De seneste ti års kommercielle forskning og anbefaling af brugercentrerede servicedesigns (via crowdsourcing mv.) er øjensynligt gået helt hen over hovedet på udvalget.

Anbefalingerne rejser det centrale spørgsmål:

Hvordan vil man skabe et lydhørt erhvervsfremmesystem, der bygger på virksomhedernes behov, når man skaber mindre kontakt til dem og udelukker dem fra den medindflydelse, de nyder i dag?

Lokalt engagement strøget fra listen
Foreningen Dansk Erhvervsfremme organiserer 60 lokale erhvervsfremmeaktører. Disse aktørers strategiske linje og udbudte leverancer er i dag defineret af det lokale erhvervsliv.

Over 770 virksomheder engagerer sig således i aktørernes repræsentantskaber, bestyrelser, advisory boards mv. Derudover ”stemmer” 15.400 virksomheder årligt med tegnebogen for en dynamisk lokal erhvervsfremme via deres kontingentindbetalinger til erhvervsråd, business centre mv.

Virksomhedernes markante engagement i den nuværende lokale erhvervsfremme fjerner udvalget med et pennestrøg, idet de i stedet anbefaler en forankring fra erhvervslivet bestående af blot 26 (!) politisk udpegede virksomheder: 20 i Erhvervshusenes bestyrelser og 6 i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

13.000 virksomheder uden vejledning
Virksomhedernes adgang til vigtig personlig vejledning indskrænkes også. Udvalget vil nedlægge kommunernes lokale erhvervsservice ved lov og erstatte den af fem Erhvervshuse. Det vil betyde en begrænsning i omfanget af den fysiske 1-1-sparring, som mange virksomheder i dag nyder godt af.

Kontrasten er skærende, når man ser på antallet af vejledte på henholdsvis kommunalt og regionalt niveau i dag. Hos de lokale erhvervsfremmeaktører vejledes hvert år over 18.200 unikke virksomheder.

Den nærmeste pendant til de nye Erhvervshuse er de nuværende Væksthuse med cirka 5.000 brugere. Svaret på, hvor de over 13.000 resterende virksomheder skal henvende sig for vejledning efter centraliseringen, blæser i vinden.

Digital platform holder ikke vand
Udvalgets argument om, at en digitalisering kan erstatte store dele af den lokale erhvervsservice, holder ikke vand.

For den lokale erhvervsfremmmeindsats er ikke blot informationsmøder om momsregler og varemærkebeskyttelser. I kommunerne arbejder erhvervsliv, kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutioner sammen om at skabe vækst, tiltrække investeringer, løfte kompetencer og udvikle styrkepositioner.

De tager et fælles ansvar for personer på kanten af arbejdsmarkedet, for lærepladser til de unge og for udvikling af gode lokalsamfund.

For at kunne levere på dette må kommunerne have indsigt i virksomhedernes mål, kapaciteter, dagsordener og rammevilkår. Denne indsigt opstår kun, når man dyrker de lange relationer til erhvervslivet via lokale netværk, 1-1-sparringsmøder, bestyrelsesarbejde og så videre.

Relationer og indsigt er afgørende
Relationerne er altafgørende for at kunne levere en skræddersyet og vedkommende service til virksomhederne.

Derfor kan den lokale erhvervsservice heller ikke erstattes af upersonlige digitale selvbetjeningsløsninger eller Erhvervshus-satellitkontorer med begrænset forankring hos det lokale erhvervsliv og en spredt dagsorden om at servicere flere kommuner samtidig.  

Fremtidens erhvervsfremmesystem skal bygge på en nær relation til den enkelte virksomhed med detaljeret indsigt i dens ambitioner og behov.

Denne indsigt opnås allerbedst i kommunerne i et erhvervsfremmesystem, hvor alle virksomheder og iværksættere – også dem uden for de større byer – har adgang til sparring. Og hvor de mest vækst-potentielle og ambitiøse hjælpes videre til private rådgivere, vidensinstitutioner, finansieringsordninger, eksportråd og så videre.

Forrige artikel L&F: Radikal forenkling af erhvervsfremmesystemet er tiltrængt L&F: Radikal forenkling af erhvervsfremmesystemet er tiltrængt Næste artikel Stephanie Lose kritiserer forenklingsudvalgs-oplæg: Stephanie Lose kritiserer forenklingsudvalgs-oplæg: "Det er alt for centralistisk"