Iværksætter: Innovationsmiljøer 2.0 ligger under Vækstfondens vinger

DEBAT: For samfundsøkonomiens skyld skal innovationsmiljøerne ikke blot slettes. I regi af Vækstfonden kan innovationsmiljøer og investeringsselskaber give modspil og overskud, skriver iværksætter og professor Søren Hougaard.

Den statslige investeringsfond, Vækstfonden, hjælper små og mellemstore virksomheder med finansiering. Men fonden har en række habilitetsproblemer, mener Søren Hougaard. Billedet er fra Vækstfondens årsmøde i 2011. Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Ritzau Scanpix

Maria Bierbaum Oehlenschläger

Sprogkonsulent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Hougaard
Iværksætter, AAU-professor og direktør for AMS Group

Forenklingsudvalget anbefaler, at landets fire innovationsmiljøer udfases.

Begrundelsen er, at det vil indebære en forenkling at samle statslige egenkapitalprodukter ét sted, nemlig i Vækstfonden, der har snart 20 års erfaring som central aktør på det danske venturekapital-marked.

Det giver afgjort god mening at redesigne og genopfinde innovationsmiljøerne under Vækstfondens vinger: Det er her, den forvaltningsmæssige ekspertise findes, når det handler om statsstøttet early-stage-finansiering på kommercielle vilkår.

Man gør klogt i at tilbyde Vækstfonden et professionelt modspil i bestræbelserne på at gentænke innovationsmiljøerne.
Søren Hougaard
Iværksætter, direktør og AAU-professor

Invester gennem selskaber
Landet har brug for et mindre antal (3-4) decentralt forankrede investeringsvirksomheder, hver med sit klyngespeciale, tæt knyttet til forskningsmiljøer og videncentre og med fokus på højinnovative (teknologiske) startups.

Hvorfor? Fordi den private investorkapital er for utilstrækkelig og for lidt risikovillig i de meget tidlige og dog kapitalkrævende segmenter og faser.

De nye investeringsvirksomheder bør konstrueres ligesom alle andre venturekapitalfonde og med afkast for øje; det kan være som én stor eller flere mindre, temafokuserede og tidsafgrænsede fonde.

Det skal sikres, at der er seriøst mange private penge med fra starten i de nye investeringsselskaber og/eller i alle porteføljevirksomheder. Ved at give private investorer markante privilegier rent afkastmæssigt kan der givetvis tiltrækkes kapital. Og Vækstfonden er helt dus med sådanne strukturer.

Bevar innovationsmiljøer
Erstatter man ikke innovationsmiljøerne, vil der opstå et stort tomrum i det finansielle økosystem, som til syvende og sidst er til skade for samfundsøkonomien.

Man gør samtidig klogt i at tilbyde Vækstfonden et professionelt modspil i bestræbelserne på at gentænke innovationsmiljøerne.

Vækstfonden varetager mange forskellige interesser (ikke mindst fondens egne) og har en række habilitetsmæssige udfordringer. De udfordringer kan være vanskelige at afbalancere for selv den bedste uden en taskforce i ryggen, der kan bidrage til at sikre helhedens interesser.

Dokumentation

Erhvervsfremmesystemet til debat

På Altinget debatterer vi i april Danmarks erhvervsfremmeindsats.

Det sker blandt andet på baggrund af Forenklingsudvalgets 26 anbefalinger til erhvervsfremmesystemet. Udvalget lægger i deres anbefalinger op til:

En fælles strategi og bestyrelse for hele den decentrale indsats
En digital platform og nye erhvervshuse
Færre landsdækkende klynger og netværk
En klar statslig arbejdsdeling
Færre ressourcer til evaluering.

Udvalget anbefaler, at de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges og erstattes af én erhvervsfremmebestyrelse.

Udvalget anbefaler også, at de eksisterende 60 offentligt støttede netværk og klynger reduceres til 10-12 nationale klynger. Dertil kan der være et mindre antal startup-klyngeorganisationer inden for nye erhvervsområder.

_{Kilde: Erhvervsministeriet}

Politik har aldrig været vigtigere