Landbrug & Fødevarer: Kvalitet frem for kvantitet i erhvervsfremmeindsatsen

DEBAT: Reel forenkling opnås kun, hvis antallet af erhvervshuse ikke vokser vildt, og kommuner selv finansierer deres erhvervschefer, mener Anders M. Klöcker fra L&F.

Af Anders M. Klöcker
Erhvervspolitisk direktør, Landbrug & Fødevarer

Der er stærkt brug for forenkling af erhvervsfremmesystemet. Det er de fleste vist efterhånden enige om.

Men vejene skilles som altid, når der skal opnås enighed om, hvilke aktører der bedst kan undværes. Her er det, at man skal holde stædigt fast i målet.

Landbrug & Fødevarers helt centrale mål er, at vi får en reel forenkling, så vores virksomheder kan få erhvervsfremmeydelser af endnu højere kvalitet. Ydelser, de lettere kan finde. Ydelser, der ikke opsøger dem fra diverse overlappende – omend velmenende – aktører. Ydelser, der kan løfte vækst og innovation.

Det er ikke kun til gavn for virksomheder, men også for vores vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Ja til færre erhvervshuse og bedre koordination
Bedre ydelser kræver stærkere koordination og færre aktører med kritisk masse og stærkere og mere specialiserede kompetencer.

Derfor har L&F bakket varmt op om en national erhvervsfremmebestyrelse, der lægger strategien.

En strategi, som selvfølgelig skal give intelligente bud på og tilstrækkelige ressourcer til en målrettet indsats for videreudvikling af de centrale danske styrkepositioner, herunder fødevaresektoren.

Derfor bakker vi også op om fem erhvervshuse – og fraråder samtidig 98 erhvervshuse.

De fem erhvervshuse skal dog være meget velkomne til at oprette filialer. Det kan for eksempel være, at det er nødvendigt for at nå virksomhederne geografisk og/eller sikre dialog om særlige regionale klyngebehov. For eksempel den maritime klynge i det nordjyske.

Det kan derfor være fint at oprette filialer visse steder, men flere erhvervshuse vil skabe yderligere, selvstændige organisationer med egne bestyrelser, et naturligt behov for at legitimere egen eksistens og komplicerende snitflader til andre ditto.  

Lad os ikke bruge midlerne på det.

Nej til erhvervschefer betalt af staten
Kommunerne skal også være meget velkomne til at opretholde deres erhvervschefer, hvis de selv ønsker at finansiere dem.

Erhvervscheferne skal i den nye struktur have fokus på opgaven med lokal netværksaktivitet og i særdeleshed rollen som forbindelsesofficerer mellem virksomhederne og erhvervshusene.

Det skal ikke være deres rolle at tilbyde egen rådgivning og projekter. Den slags kræver som nævnt kritisk masse og specialiserede kompetencer.

Kort sagt: Målet er bedre ydelser til virksomhederne, og det kræver en reel forenkling.

Der er forskel på at koordinere og centralisere
Til sidst en kommentar til diskussionen om, hvorvidt det kommende system er udtryk for en centralisering:

Når forandringens vinde blæser, og der er udsigt til et system med færre aktører, er det logisk, at klemte aktører bruger centralisering som deres argument.

Her er vores råd, at vi alle med kirurgisk præcision skelner mellem begreberne koordinering og centralisering.

Vi ser et klart behov for det første, og det er netop hvad det foreslåede nye system kan levere. Vi ser ikke det sidste. Hverken i en national bestyrelse med kommunal og erhvervsmæssig beslutningstyngde eller i erhvervshuse med bred kommunal og erhvervsmæssig indflydelse – og sågar en repræsentant fra regionerne.

Forrige artikel Kresten Schultz-Jørgensen: Fremtiden tilhører den mellemstore by Kresten Schultz-Jørgensen: Fremtiden tilhører den mellemstore by Næste artikel Dekan og udviklingsdirektør advarer: Pas på erhvervsfremme uden evidens Dekan og udviklingsdirektør advarer: Pas på erhvervsfremme uden evidens
Ny debat: Mens vi venter på økonomiforhandlinger

Ny debat: Mens vi venter på økonomiforhandlinger

DEBAT: Forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2020 står lige nu standby, indtil en ny regering er på plads. Altinget: kommunal skyder dog allerede debatten i gang nu med en debatrække. Mød deltagerne her.