Midtjysk regionsdirektør: Udvalg taber nyt vækstpartnerskab på gulvet  

Af Jacob Stengaard Madsen
Regionsdirektør, Region Midtjylland

De danske virksomheder mangler i høj grad kompetencer inden for STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics). Det er baggrunden for den teknologipagt, regeringen lancerer 24. april.

En landsdækkende pagt, som baseret på hollandsk succes tager udgangspunkt i regional forankring og implementering.

Derfor indgik regionerne en vækstpartnerskabsaftale med regeringen 17. september 2017. I Region Midtjylland holder vi, hvad vi lover.

Vi har leveret på teknologipagten, vi er klar, og vi lancerer den midtjyske teknologipagt 14. maj. Kun otte måneder efter indgåelsen af vækstpartnerskabsaftalen.

Som direktør i Region Midtjylland må jeg derfor erkende, at jeg sidder undrende tilbage over de anbefalinger, det såkaldte Forenklingsudvalg for erhvervsfremme med formand Claus Juul i spidsen lancerede 6. april. Jeg er samtidigt alvorligt bange for, at udvalget forveksler forenkling med centralisering.

Det er bare vigtigt at pointere, at man med nedlæggelsen af vækstforum ikke kun lukker et politisk råd. Man nedlægger et partnerskab, der igen og igen har leveret varen til gavn for de midtjyske virksomheder.  

Jacob Stengaard Madsen
Regionsdirektør, Region Midtjylland

Vækstfora er mere end administration
Udspillet foreslår, at de regionale vækstfora nedlægges, og at ansvaret for den regionale erhvervsfremme centraliseres i staten.

Bliver det til virkelighed, er det store arbejde, som de mere end 30 regionale og lokale partnere i den midtjyske teknologipagt har leveret, tabt på gulvet.  

Jeg anerkender fuldt ud, at der er behov for forenkling i erhvervsfremmesystemet. Det er bare vigtigt at pointere, at man med nedlæggelsen af vækstforum ikke kun lukker et politisk råd. Man nedlægger et partnerskab, der igen og igen har leveret varen til gavn for de midtjyske virksomheder.  

Vækstinitiativer bygger på tillid
Teknologipagten er kort fortalt et håndslag på tværs af erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og det offentlige om at løse den fælles udfordring, det er at tilvejebringe kvalificeret arbejdskraft til de danske virksomheder.

Det er vaskeægte Triple Helix (samarbejde mellem universitet, erhvervsliv og det offentlige, red.), og det kræver tillid mellem parterne. Den hurtige midtjyske eksekvering af teknologipagten har kun kunnet lade sig gøre, netop fordi partnerskabet er bygget på gensidig tillid udviklet over de sidste ti år.

For at give teknologipagten flyvehøjde tager regionsrådet i Region Midtjylland senere i april stilling til muligheden for at øremærke op til 55 millioner kroner til teknologipagtsaktiviteter. Fra 2018 til 2022 kan vi brede regeringens politik ud gennem 14 konkrete midtjyske teknologipagtsindsatser.

Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. For eksempel gennem etableringen af et vækstteknologicenter, der sikrer, at flere små og mellemstore virksomheder tager nye teknologier til sig, ved at sætte computational thinking på dagsordenen på regionens ungdomsuddannelser og ved at arbejde målrettet for flere piger på STEM-uddannelserne gennem blandt andet gode rollemodeller.  

Respekt for regionale forskelle
Samlet set er det en fremgangsmåde, som vi ved virker. Det hollandske eksempel har vist, at regional implementering af teknologipagten er en succesfaktor, da styrker og udfordringer varierer på tværs af regioner.

Derfor står samarbejdet om en dansk teknologipagt også centralt i regionernes vækstpartnerskabsaftaler med regeringen. 

I Midtjylland er vi klar til at levere den første af de fem regionale teknologipagter. Både i og uden for vækstforum samarbejder regionen aktivt med aktører på tværs af erhvervsliv, uddannelse og det offentlige system. Det virker, og det vil vi gerne blive ved med.

Jeg håber derfor, at regeringen og Folketingets partier tænker sig godt om, inden de nedlægger vores partnerskab.

For i sidste ende er der kun én, der tager regningen, og det er det midtjyske erhvervsliv.