Sådan vil politikere, organisationer og aktører sætte grøn turbo på de offentlige indkøb

Det offentlige køber ind for milliarder af kroner hvert eneste år. Men hvordan kan det offentlige forbrug omlægges og fungere som en spydspids i den grønne omstilling? Det spørgsmål har en række debattører de seneste uger diskuteret på Altinget Kommunal. Vi giver dig en opsamling på debatten.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

Den offentlige indkøbsmuskel er en hjørnesten i den grønne omstilling, og den skal aktiveres i et tæt samarbejde mellem leverandører og indkøberne i front. 

Sådan lyder budskabet fra politikere, aktører og grønne organisationer, efter at Altinget Kommunal de seneste syv uger har bedt en række centrale personer give deres bud på, hvordan vi sikrer en grøn omstilling af det offentliges grønne indkøb.

Flere peger på, at den strategi for grønne offentlige indkøb, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede i efteråret, svigter ved ikke at pålægge kommunerne konkrete, ambitiøse og bindende reduktionsmål. Blandt andet foreslår Dansk Industri, at sådan et mål skal forhandles ind i den kommende økonomiaftale mellem regeringen og KL. 

LÆS OGSÅ: Ny debat: Hvordan kan kommunerne sætte turbo på de grønne indkøb?

Kommunerne kræver frihed til selv at omstille sig til grønnere indkøb, men efterlyser omvendt mere viden og rådgivning om hvilke løsninger og produkter, der reelt er de grønneste på markedet. 

Samtidig kritiserer flere debattører de offentlige udbud for ikke at lade leverandørerne konkurrere på grønne krav, mens andre også opfordrer til investeringer i en faglig opkvalificering af de offentlige indkøbere, så de bliver klædt bedre på til at identificere de grønneste løsninger. 

Du kan dykke ned i debattens højdepunkter her: 

Thomas Kastrup-LarsenThomas Kastrup-Larsen (S), udvalgsformand i Kommunernes Landforening (KL)

“Tallene taler sit eget tydelige sprog. Kommunerne trækker samlet set forbruget i grøn retning. Det er selvsagt utrolig positivt og en udvikling, som kommunerne vil fortsætte i årene frem. Derfor er der hverken brug for krav eller bindende målsætninger for at få kommunernes indkøb til at løfte sig til det næste niveau.”

Du kan læse indlægget her.

Jakob ScharffJakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri

“DI anbefaler, at regeringen og KL forhandler et mål for kommuners indkøb til økonomiaftalen. Dette mål kunne med fordel tage udgangspunkt i andelen af kommuners bæredygtige indkøb. DI foreslår, at 80 procent af de offentlige indkøb skal være bæredygtige i 2025.”

Du kan læse indlægget her.

Jette Ryde GottliebJette Gottlieb (EL), kommunalordfører

“Hvis man taler ”indkøbspolitik” er man vant til at lave større og større enheder for på den måde at sikre sig en mængderabat. Og man forventer, at det hele bliver billigere, når man kommer med de store ordrer. Problemet er bare, at man aldrig regner det hele med. Jeg tror, det er på tide, at vi introducerer udtrykket ”stordriftulemper”.”

Du kan læse indlægget her.

Jimmy Holst RydahlJimmy Holst Rydahl, direktør i Fortem

“For mange udbud lader ikke virksomhederne konkurrere på de grønne krav. Det giver dårlige vilkår for virksomhederne, der gør mest, og det sænker barren for grønne indkøb. Virksomheder, som investerer i grønne løsninger, bør opnå en konkurrencefordel over for ikke-miljøvenlige løsninger.”

Du kan læse indlægget her.

Cecilia Lonning-SkovgaardCecilia Lonning-Skovgaard (V), borgmester i Københavns Kommune

“En reel grøn omstilling kræver, at vi tør tænke nyt. Her er grønne minimumskrav i forbindelse med udbud centralt. Når de grønne krav bringes i spil, fremmer man innovationen. Når offentlige indkøbere inddrager grønne indkøbskrav i fastsættelsen af udbuddets tildelingskriterier, tvinger man leverandørerne til at tænke i en grøn retning, hvis de skal distancere sig fra deres konkurrenter.”

Thomas Damkjær PetersenThomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA

“De offentlige indkøb rummer et afgørende driverpotentiale i omstillingen til cirkulær økonomi, hvilket er et centralt element i at opnå CO2-reduktioner. Derfor bør et konkret reduktionsmål suppleres af et mere overordnet mål om at fremme en cirkulær omstilling, som tager retning mod bæredygtig produktion og forbrug.”

Du kan læse indlægget her.

Katarina AmmitzbøllKatarina Ammitzbøll (K), kommunalordfører

“Samlet står kommuner og regioner for over halvdelen af de årlige offentlige indkøb. Derfor er det også vigtigt, at den kommende politiske drøftelse om reduktionsmål omfatter alle dele af offentligt indkøb – og ikke blot staten. Det er afgørende, at det reduktionsmål, som regeringen lægger op til i strategien for grønne indkøb, bliver bindende og gældende for alle dele af den offentlige sektor.”

Du kan læse indlægget her.

Morten JungMorten Jung, markedschef i Dansk Erhverv

“Strategien for grønne offentlige indkøb fra efteråret sætter rammen for udnyttelse af det store potentiale, der ligger i at stimulere den grønne omstilling med den offentlige indkøbsmuskel. Men, og der er et væsentligt men, strategien er baseret på frivillighed, når det kommer til kommuner og regioner. Dermed er det overladt til den enkelte kommune at definere sit ambitionsniveau. Med frivillighed kommer vi måske et stykke af vejen, men vi kan ikke forlade os på frivillighed i den grønne omstilling.”

Du kan læse indlægget her.

Tobias Johan SørensenTobias Johan Sørensen, klimaanalytiker i Concito

“Det er helt naturligt, at kommunerne for eksempel ønsker at blive kompenseret, hvis der indføres klimakrav, der øger omkostningerne. Omvendt vil der også være klimakrav, der ikke nødvendigvis afspejles i en højere regning for kommuner og regioner, som derfor bør implementeres nationalt. Staten, kommuner og regioner bør derfor sætte sig sammen og udforme nogle principper, der finder den rette balance mellem krav og metodefrihed frem mod 2030.”

Du kan læse indlægget her.

Anne Holm SjøbergAnne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard

“Det er afgørende, at vi udstyrer de offentlige indkøbere med et klart politisk mandat, der tilsiger, at de skal udvikle grønne indkøb i dialog med markedet – også der, hvor de grønne løsninger ikke allerede ligger klar på hylderne. Og her kan standarder være et effektivt redskab, fordi de er med til at skabe klarhed om krav for både ordregivere og leverandører.”

Du kan læse indlægget her.

Claus EkmanClaus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling

“Det handler ikke om, at kommunerne ikke skal have muligheder for at finde gode lokale løsninger, der kan bringe dem videre. Udfordringen er bare, at vi ikke ser det ske i tilstrækkeligt omfang på nuværende tidspunkt. Derfor er der behov for, at der sættes et nedre niveau på en række oplagte områder, hvor kommunernes enorme indkøbsmuskel kan bruges til at fremme den grønne omstilling.”

Du kan læse indlægget her.

Kathrine OlldagKathrine Olldag (R), kommunalordfører

“Hvis vi skal lykkes med at gøre offentlige indkøb grønnere, så har vi brug for massiv faglig opkvalificering af indkøberne og en bevidsthed om, hvordan vi køber ind i staten, regionerne og kommunerne. Og så skal vi give indkøberne bedre redskaber til at vælge de grønne varer.”

Du kan læse indlægget her.

Signe Lynggaard MadsenSigne Lynggaard Madsen, administrerende direktør i SKI

“Fra privatfronten kender vi alle Ø-mærket på fødevarer og Svanemærket på hudpleje- og rengøringsprodukter. Mærkerne er nemme at afkode, og selvom vi måske ikke ved præcist, hvilke kriterier der ligger bag, ved vi, at produkterne repræsenterer et grønnere valg. Derfor lancerer og implementerer SKI i den kommende tid og i tæt samarbejde med leverandørerne to interne grønne SKI-mærker som et supplement til miljømærkerne.”

Du kan læse indlægget her.

Sara VergoSara Vergo, formand for Djøf Offentlig

“Et oplagt sted at starte er på kompetencesiden. Som en del af regeringens strategi for grønne offentlige indkøb vil man lancere et kompetenceudviklingsprogram, så de statslige indkøbere bliver bedre rustet til at træffe det grønne og bæredygtige valg. Det ser vi meget positivt på i Djøf, men vi vil appellere til, at politikerne er ambitiøse, sætter tempoet i vejret og afsætter midler, der sørger for en opkvalificering, som kommer hele vejen rundt.”

Du kan læse indlægget her.

Jesper LangkjærJesper Langkjær, formand for IKA - foreningen af offentlige indkøbere

“I arbejdet med at omlægge det offentlige forbrug så det understøtter klimaambitionerne, er det selvfølgelig vigtig at gøre det nemt at træffe det bæredygtige valg for de titusindvis af offentligt ansatte, der som det yderste led i styringskæden dagligt indkøber de varer og ydelser, som driften af en kommune, region eller statslig styrelse forudsætter.”

Du kan læse indlægget her.

Tom HeronTom Heron og Camilla Damgaard, Niras

“Grønne indkøb giver flere grønne vindere, men også sorte tabere. Derfor kræver arbejdet med grønne indkøb, at vi politisk og administrativt har brede skuldre og en stærk rygrad til at bære den kritik, som uvægerligt vil komme fra traditionalister og fra leverandører med mindre grønne produkter og løsninger.”

Du kan læse Niras' første indlæg her.

“I Niras foreslår vi en tosporet indsats, hvor vi har et klart blik på det endelige mål, men ikke venter med at handle før grundlaget er perfekt. Gør vi det, spilder vi værdifuld tid. Vi skal sætte arbejdet i gang, og vi har brug for at gøre os flere erfaringer med grønne indkøb, heriblandt med at udarbejde grønne tildelingskriterier i udbud. Vi skal bruge al den viden, der ligger derude og trække på de kommuner, der allerede er godt i gang.”

Du kan læse Niras' andet indlæg her

Rikke Dreyer og Jakob Lamm Zeuthen, hhv. formand og næstformand i Forum for Bæredygtige Indkøb

“Det er bydende nødvendigt, at vi bevæger os over mod en cirkulær økonomi, hvor produkter og materialer holdes i kredsløb på samme kvalitetsniveau, så længe som muligt. Vi skal vælge produkter med lang levetid. Produkter af god kvalitet, der kan repareres, hvor reservedele kan udskiftes og eventuelle batterier fornyes. Og produkter, der kan skilles ad, så materialerne kan genanvendes.”

Du kan læse indlægget her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00