27. februar 2019 kl. 08.00Ministersvar
Lea Wermelin svarer Karsten Lauritzen
Lea Wermelin (S) spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, om at bekræfte, at det af Saneringsrapporten fra 2017 fremgår, at det ikke vurderedes, at der var grundlag for at afskaffe foderfosfatafgiften
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 145, Spørgsmål 2
Kan ministeren bekræfte, at det af Saneringsrapporten fra 2017 fremgår, at det ikke vurderedes, at der var grundlag for at afskaffe foderfosfatafgiften, da ”en afskaffelse af afgiften medfører, at der vil blive udledt mere fosfor fra landbruget end med afgiften, og at det vil medføre en stigning i fosforoverskuddet, især i de dyrerige områder”? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvad der har ændret sig siden da, når det af Saneringsrapporten fremgår, at der bør iværksættes et arbejde med at evaluere effekten med henblik på en eventuel ændring eller fjernelse i 2022?
Svar fra onsdag den 27. februar 2019
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 30. november 2018 indgået aftale om finansloven for 2019, som indeholder initiativ om afskaffelsen af foderfosfatafgiften.
Som det fremgår af lovforslaget, som gennemfører dette initiativ, kan afskaffelsen af foderfosfatafgiften isoleret set øge fosforoverskuddet i naturen på kort sigt. Det vurderes dog, at afgiften på længere sigt er overflødig, da der i 2017 er indført ny regulering vedrørende udbringning af fosfor i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Der er således med den nye fosforregulering foretaget en ændring af miljøkravene for udbringning af fosfor ift. den tidligere regulering og gennemført lofter for udbringning af fosfor med gødning med gradvise skærpelser frem til 2022. Efter 2022 skal lofterne for de enkelte gødningstyper besluttes, så gennemsnittet af fosforlofterne rammer et samlet niveau, som er udtryk for yderligere skærpelser. Der henvises i øvrigt til besvarelsen SAU spm. 3 til L 145.
Det kan i relation hertil bekræftes, som det også fremgår af Saneringsrapporten fra 2017, at en afskaffelse af afgiften vil medføre, at der udledes mere fosfor end med afgiften.
På den baggrund anbefales det i Saneringsrapporten, at ”en evt. afskaffelse af afgiften overvejes på baggrund af en analyse af afgiftens virkninger samt de nye fosforregler med henblik på en evt. ændring eller fjernelse i 2022.” Det fremgår dog også af Saneringsrapporten, at foderfosfatafgiften skal gøre anvendelsen af fytase mere økonomisk attraktivt i forhold til tilførslen af mineralsk fosfor i husdyrfoder. Ved anvendelse af fytase forbedres udnyttelsen af det naturlige fosforindhold i foderet, og landbrugets brug af mineralsk fosfor i foderet reduceres.
Fosforreguleringen fra 2017 har imidlertid skabt et incitament til at øge anvendelsen af fytase og begrænse anvendelsen af mineralsk fosfor. Derved kan en mere effektiv fodring af husdyr, fx ved anvendelse af fytase, bidrage til fosforreguleringen og derved imødekomme de nye fosforlofter.
Der er derfor ikke længere det samme behov for en afgift på foderfosfat, da det miljømæssige formål med foderfosfatafgiften fremover varetages af fosforreguleringen.
I tillæg hertil bemærkes, at aftaleparterne bag finanslovsaftalen for 2019 med afskaffelsen af foderfosfatafgiften ønsker at styrke danske producenters konkurrenceevne over for udenlandske producenter. Afskaffelsen af foderfosfatafgiften vil lempe byrderne for danske landbrugsvirksomheder og gøre det billigere at producere danske fødevarer.
Som det fremgår af lovforslaget, som gennemfører dette initiativ, kan afskaffelsen af foderfosfatafgiften isoleret set øge fosforoverskuddet i naturen på kort sigt. Det vurderes dog, at afgiften på længere sigt er overflødig, da der i 2017 er indført ny regulering vedrørende udbringning af fosfor i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Der er således med den nye fosforregulering foretaget en ændring af miljøkravene for udbringning af fosfor ift. den tidligere regulering og gennemført lofter for udbringning af fosfor med gødning med gradvise skærpelser frem til 2022. Efter 2022 skal lofterne for de enkelte gødningstyper besluttes, så gennemsnittet af fosforlofterne rammer et samlet niveau, som er udtryk for yderligere skærpelser. Der henvises i øvrigt til besvarelsen SAU spm. 3 til L 145.
Det kan i relation hertil bekræftes, som det også fremgår af Saneringsrapporten fra 2017, at en afskaffelse af afgiften vil medføre, at der udledes mere fosfor end med afgiften.
På den baggrund anbefales det i Saneringsrapporten, at ”en evt. afskaffelse af afgiften overvejes på baggrund af en analyse af afgiftens virkninger samt de nye fosforregler med henblik på en evt. ændring eller fjernelse i 2022.” Det fremgår dog også af Saneringsrapporten, at foderfosfatafgiften skal gøre anvendelsen af fytase mere økonomisk attraktivt i forhold til tilførslen af mineralsk fosfor i husdyrfoder. Ved anvendelse af fytase forbedres udnyttelsen af det naturlige fosforindhold i foderet, og landbrugets brug af mineralsk fosfor i foderet reduceres.
Fosforreguleringen fra 2017 har imidlertid skabt et incitament til at øge anvendelsen af fytase og begrænse anvendelsen af mineralsk fosfor. Derved kan en mere effektiv fodring af husdyr, fx ved anvendelse af fytase, bidrage til fosforreguleringen og derved imødekomme de nye fosforlofter.
Der er derfor ikke længere det samme behov for en afgift på foderfosfat, da det miljømæssige formål med foderfosfatafgiften fremover varetages af fosforreguleringen.
I tillæg hertil bemærkes, at aftaleparterne bag finanslovsaftalen for 2019 med afskaffelsen af foderfosfatafgiften ønsker at styrke danske producenters konkurrenceevne over for udenlandske producenter. Afskaffelsen af foderfosfatafgiften vil lempe byrderne for danske landbrugsvirksomheder og gøre det billigere at producere danske fødevarer.
Fødevarer
