1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi, der har oplyst følgende:

”Lov om det centrale DNA-profilregister er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1465 af 11. december 2018.

Anordningen trådte i kraft for Grønland den 1. januar 2019.

Udtagning af biologisk materiale sker i henhold til den grønlandske retsplejelovs §§ 401-408 om legemsindgreb.

Reglerne i den grønlandske retsplejelov om den praktiske håndtering af DNA-prøver flugter i det væsentligste med bestemmelserne i den danske retsplejelov, dog med den forskel, at der ikke i den grønlandske retsplejelov er hjemmel til, at politiet kan udtage DNA-materiale til brug for udarbejdelse af referenceprøve i form af udtagelse af spytprøver. I Grønland må prøver med henblik på udarbejdelse af en DNA-profil således alene udtages af sundhedspersonale.

Grønlands Politi kan oplyse, at brugen af DNA-registre umiddelbart foregår på samme måde som i politikredsene i Danmark.

For så vidt angår DNA-undersøgelse af fundne effekter indebærer dette, at Grønlands Politi sender effekten til Rigspolitiet, alternativt aftørrer effekten for DNA og sender aftørringen til Rigspolitiet. Herefter visiterer, og eventuelt aftørrer, Rigspolitiet effekten og sender den videre til Retsgenetisk Afdeling, som forsøger at udtrække en DNA-profil.

For så vidt angår udtagelse af referenceprøver indebærer dette, at Grønlands Politi sikrer sig, at betingelserne i medfør af den grønlandske retsplejelov for udtagelse af referenceprøve er opfyldt. Herefter bliver der udtaget en referenceprøve, som bliver sendt til Retsgenetisk Afdeling, som udtrækker en DNA-profil.

Efterfølgende bliver spor og referenceprøver sammenlignet, og Retsgenetisk Afdeling udfærdiger en rapport herom.

I forlængelse af ovenstående bemærker Grønlands Politi, at det i medfør af ikraftsættelse af lov om det centrale DNA-profilregister nu er muligt at indlægge DNA-profiler i et register og dermed sammenligne med de profiler, der er optaget i registeret. Tidligere var det alene muligt at sammenligne DNA-spor og referenceprøve i en konkret sag, hvorfor brugen af DNA som spor var mere snæver.

For så vidt angår i hvilket omfang Politiet i Grønland gør brug af DNA-registre, kan Grønlands Politi oplyse, at der i 2018 blev fremsendt 253 effekter til analyse, og at der pr. 11. november er indsendt 130 effekter for kalenderåret 2019. Det har været muligt at udtrække DNA i henholdsvis 62 % af sagerne i 2018 og 70 % af sagerne i 2019.

DNA-registret udbygges derfor løbende med grønlandske profiler, hvorfor registeret forventes at være et stigende operativt aktiv.”

2.

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at der med forslaget til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (L 11) foreslås indført mere tidssvarende regler for at udtage DNA-prøver fra sigtede personer med henblik på senere identifikation for at forbedre politiets efterforskningsmuligheder.

Reglerne om legemsundersøgelse i retsplejeloven foreslås ændret, således at afgørelser om udtagelse af spytprøver fra en sigtet træffes af politiet, og at udtagelse af bl.a. spyt- og blodprøver kan ske med henblik på senere identifikation.

Hvis lovændringen vedtages, vil reglerne om legemsundersøgelse i den grønlandske retsplejelov svare til reglerne i den danske retsplejelov med de fravigelser, der kan begrundes i de grønlandske forhold.