Mona Juul
 svarer 
Simon Kollerup

Mona Juul (K) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, om efter hvilken anden lovgivning investeringsforvaltningsselskaber i forvejen er undergivet regulering i forhold til outsourcing

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 109, Spørgsmål 11
Ministeren bedes redegøre for, efter hvilken anden lovgivning investeringsforvaltningsselskaber i forvejen er undergivet regulering i forhold til outsourcing, og begrunde hvorfor ministeren finder det nødvendig også at omfatte disse selskaber af de i lovforslaget foreslåede regler om outsourcing med den konsekvens, at investeringsforvaltningsselskaber herefter skal efterleve op til tre forskellige regelsæt i forhold til outsourcing. Herunder bedes oplyst, om der er tale om en overimplementering af PEPP-forordningen.

Svar fra fredag den 6. marts 2020
Outsourcing af forskellige aktiviteter i et investeringsforvaltningsselskab vil være underlagt forskellige regelsæt afhængigt af, hvilke aktiviteter, investeringsforvaltningsselskabet har valgt at udøve. Det afspejler strukturen i den bagvedliggende EU-regulering.

Den enkelte aktivitet, der outsources, vil imidlertid kun være underlagt ét regelsæt. For eksempel vil et investeringsforvaltningsselskab, der outsourcer en aktivitet i sin administration af en investeringsforening, være underlagt reglerne i lov om investeringsforeninger m Investeringsforvaltningsselskaber kan administrere danske UCITS (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities).

Danske UCITS er investeringsforeninger, SIKAV’er (selskaber for investering med kapital, der er variabel) og værdipapirfonde. Herudover kan et investeringsforvaltningsselskab også vælge at få tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF).

Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), vil være omfattet af de regler om outsourcing (delegation), der følger af UCITS-direktivet, og som er implementeret i §§ 48 og 64-66 i lov om investeringsforeninger m.v., og §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed.

Investeringsforvaltningsselskaber, der har valgt også at få tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), er omfattet af de generelle regler om delegation (outsourcing) i §§ 38-44 i FAIF-loven, hvis det delegerede forhold vedrører de forvaltede alternative investeringsfonde.

Investeringsforvaltningsselskaber vil herudover blive omfattet af reglerne om outsourcing i den foreslåede § 72 a i lov om finansiel virksomhed.

Hovedindholdet i § 72 a i lov om finansiel virksomhed vil, som det også allerede er tilfældet i dag, blive udmøntet i en bekendtgørelse. Reguleringen i bekendtgørelsen forventes at regulere den outsourcing for de omfattede virksomheder, der ikke er reguleret af andre regler på det finansielle område.

Jeg mener, det er hensigtsmæssigt at fastholde det nuværende beskyttelsesniveau for investorer m.v. Derfor foreslås det med lovforslaget at videreføre den gældende retstilstand, således at investeringsforvaltningsselskabers outsourcing, der ikke er reguleret andetsteds, fortsat reguleres efter de samme regler for outsourcing, som gælder for de fleste andre finansielle virksomheder.

Det er i øvrigt vurderingen, at investeringsforvaltningsselskaber kun i begrænset omfang outsourcer opgaver, der vil falde ind under den bekendtgørelse, der vil udstedt med hjemmel i § 72 a. Byrderne for selskaberne ved at fastholde det nuværende beskyttelsesniveau vurderes derfor at være meget beskedne.

Den foreslåede regulering af outsourcing er ikke relateret til PEPP-forordningen, men er afledt af retningslinjer for outsourcing, der er udstedt af EBA (European Banking Authority).
0:000:00