Køb abonnement
Annonce
Bruno Jerup
svarer
Dan Jørgensen

Bruno Jerup (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen,, om det er i strid med EU’s regler om statsstøtte, når man nu vil tvinge kommunerne til at giver værdifulde genstande gratis væk


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 153, Spørgsmål 7
Vil ministeren redegøre for, om det er i strid med EU’s regler om statsstøtte, når man nu vil tvinge kommunerne til at giver værdifulde genstande gratis væk?

Svar fra fredag den 13. maj 2022
Det fremgår af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, at alle kommunale genbrugspladser fremadrettet skal stille et område, container el. lign. til rådighed, hvor borgerne kan levere genstande til direkte genbrug. Genstandene skal først gøres tilgængelige for private aktører, herunder frivillige organisationer og borgere. De genstande, som ikke afsættes, må kommunerne afsætte i kommunale genbrugsbutikker eller til socioøkonomiske virksomheder. Kommunerne forpligtes til at inddrage de frivillige organisationer i den lokale kommunale udmøntning af initiativet.

På baggrund af høringen, lægges der med lovforslaget op til, at kommunerne skal forsøge at afsætte genstande, der er kommet ind i genbrugsområderne på genbrugspladsen, vederlagsfrit til private aktører. Dette er bl.a. på baggrund af, at såfremt kommuner afsætter genstandene mod betaling, ville frivillige organisationer med genbrugsbutikker, ikke kunne få adgang til genstandene uden at miste deres nuværende momsfritagelse.

Det forventes, at kommunerne vil blive overladt et råderum i forhold til den lokale udmøntning af ordningen, således at kommunen vil kunne vælge forskellige modeller for organiseringen af ordningen i den enkelte kommune, på den enkelte genbrugsplads og for forskellige materialestrømme.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om følgende modeller for organisering:

1. At kommunalbestyrelsen vil kunne etablere bytteordninger, hvor private aktører, herunder borgere, kan afhente genstande, som andre har afleveret på genbrugspladsen med genblik på genbrug.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk 2. At kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at afsætte genstandene som støtte til lokale foreninger, under forudsætning af at støtten går til lovlige kommunale formål.

3. Endvidere forventes det, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at afsætte genstandene vederlagsfrit på baggrund af et udbud til private aktører, herunder frivillige organisationer baseret på saglige kriterier.

Kommunerne vil i forbindelse med afsætning af genstandene skulle overholde de EU-retlige statsstøtteregler, herunder skulle sikre, at der er lige vilkår for de private aktører i forhold til adgang til genstandene.
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026