Sine Frederiksen
Ane Halsboe-JørgensenBeskæftigelsesministeriet får ny departementschef

Det bliver Sine Frederiksen, der overtager stillingen som departementschef i Beskæftigelsesministeriet.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
"Sine Frederiksen har et indgående kendskab til ministeriets faglige områder, som har stor betydning for næsten alle voksne mennesker i Danmark. Hun har gennem en årrække desuden haft et godt samarbejde med arbejdsmarkedets parter," udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Sine Frederiksen er i dag direktør i Arbejdstilsynet, hvor hun har siddet i fire år. Før da var hun afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet.
"Jeg ser meget frem til at arbejde tæt sammen med beskæftigelsesministeren og være med til at bistå hende og regeringen med at gennemføre regeringens politik og skabe et stærkt arbejdsmarked. Jeg ser ligeledes frem til et konstruktivt samarbejde med Folketinget, arbejdsmarkedets parter og de andre vigtige samarbejdspartnere på området," udtaler Arbejdstilsynets afgående direktør.
Sine Frederiksen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Før sin tid i Beskæftigelsesministeriet var hun blandt andet afdelingschef og kontorchef i Børne- og Undervisningsministeriet.
Den nye departementschef afløser Søren Kryhlmand, der i august meldte, at han ville tiltræde en stilling som direktør i Dansk Industri.
Omtalte personer

Sine Frederiksen
Departementschef, Beskæftigelsesministeriet, fhv. direktør, Arbejdstilsynet

Ane Halsboe-Jørgensen
Fungerende skatteminister, folketingsmedlem (S), fhv. beskæftigelsesminister
Søren Kryhlmand
Direktør for arbejdsmarked og personalejura, Dansk Industri, fhv. departementschef, Beskæftigelsesministeriet
Indsigt
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det
- Folketinget tabte historisk meget erfaring ved folketingsvalget i marts
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner


















































