Om  
Lars Boje Mathiesen

Coach med tråde til Men in Black er medstifter af Lars Bojes nye parti

Den kendte coach og tidligere fodboldspiller Kim Boye skal være med til at starte Lars Bojes nye parti. 

Kim Boye har tidligere overvejet at gå ind i politik.
Kim Boye har tidligere overvejet at gå ind i politik.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Redaktionen

Danmarks næste folketingsparti bliver højst sandsynligt stiftet af Boye og Boje.

Folketingsmedlem og tidligere formand for Nye Borgerlige Lars Boje Mathiesen har nemlig rekrutteret Kim Boye til sit partiprojekt.

Det oplyser han på Instagram.

"Det vi skal, kræver folk med integritet, vilje og modet til at kæmpe for noget nyt. Disse ord er nærmest direkte synonym med Kim Boye," skriver Lars Boje Mathiesen og fortsætter:

"Vi træder nu snart ind på den politiske scene sammen om det nye parti, og vi glæder os til at fortælle jer og resten af Danmark om vores visioner, planer og politik."

Læs også

Kim Boye har tidligere haft en karriere som professionel fodboldspiller. Han arbejder i dag som coach og foredragsholder og er kendt under navnet "den mentale kriger" på de sociale medier.

I 2021 kunne Altinget udlægge, hvordan Kim Boye har haft tæt samarbejde med bevægelsen Men in Black, der er kritisk overfor regeringens håndtering af coronapandemien.

"Jeg ønsker at gå ud og vække nogle mennesker og sige: ’Vågn nu lige op’. Hele den der epidemilov, som vi har set komme. Om som nu er vedtaget. Vi er blevet forført. Det er det, der får mig til at tænke: Folk bliver sat i fængsel for at sige noget på en scene. Sat i fængsel for at have brændt en figur af. Så bliver de varetægtsfængslet. Det sker kun i diktaturstater," udtalte Kim Boye dengang i et interview med Altinget og Mandag Morgen.

Lars Boje har endnu ikke sat navn på sit nye parti, som han forventer at præsentere til sommer.

I 2023 blev Lars Boje valgt som formand for Nye Borgerlige, men måtte efter en måned se sig ekskluderet fra partiet efter uenighed om hans aflønning og øvrige vilkår. Han har været løsgænger i Folketinget siden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Boje Mathiesen

MF (løsgænger), Folketinget, fhv. partiformand og MF, Nye Borgerlige
Lærer

0:000:00