
Tidligere håndboldspiller, tv-vært og formand for Dansk Håndbold Morten Stig Christensen er død af et pludseligt hjertestop.
Det skriver DR.
"Jeg har i dag mistet mit livs store kærlighed, min livsfælle, min støtte, og Mortens fem børn har mistet deres fantastiske far," skriver Morten Stigs kone, Anne Engdal Christensen, i en mail til Ritzau ifølge DR.
Morten Stig Christensen deltog som professionel håndboldspiller ved blandt andet OL flere gange. Efter han indstillede karrieren blev han studievært på TV 2 og sidenhen sportschef på tv-kanalen.
Han blev i 2007 generalsekretær og direktør i Dansk Håndbold. I 2021 blev han valgt som formand for håndboldforbundet.
"Vi er ramt af dyb sorg over tabet af Morten. Han brændte for foreningslivet og for at udbrede håndbolden, så sporten og fællesskabet kunne gøre en forskel for mennesker i alle aldre og udformninger. Vores varmeste tanker og medfølelse går til Mortens familie," lyder det fra Heino Knudsen, administrerende direktør for DanskHåndbold, på forbundets hjemmeside.
Morten Stig Christensen blev født i 1958 i Hjørring og var uddannet skolelærer.
Indsigt
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det
- Folketinget tabte historisk meget erfaring ved folketingsvalget i marts
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner




















































