
Liberal Alliance har fundet en afløser for Mads Korsholm, der blev fyret som partiets kampagnechef 29. februar.
Den nye konstituerede kampagnechef er Nicholas Prüsse Hansen, der siden oktober 2023 har været Liberal Alliances souschef for kampagne og digital.
Det skriver Nicholas Prüsse Hansen på LinkedIn.
"En ny rolle i den kommende tid, men med helt samme formål, som skal fremmes: Frihed. Ansvar. Optimisme," skriver han i opslaget.
Nicholas Prüsse Hansen har tidligere været ansat i Venstres kommunikations- og presseafdeling, og han har en kandidat i statskundskab fra Købehavns Universitet.
Den tidligere kampagnechef Mads Korsholm har også allerede fundet job andensteds, da Dansk Folkeparti har hvervet ham til en nyoprettet stilling som kampagnechef.
Indsigt
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
















































