
Kyriakos Mitsotakis, der står i spidsen for det konservative parti Nyt Demokrati, erklærerede sig søndag aften for vinder af det græske parlamentsvalg.
Han siger, at det græske folk har givet ham mandat til at fortsætte arbejdet med hårdt tiltrængte reformer.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters ifølge Information.
De foreløbige resultater viser, at Mitsotakis' parti står til at få 40,4 procent af stemmerne, hvilket sikrer ham et flertal på 157 pladser ud af de i alt 300 pladser i det græske parlament.
Det venstreorienterede parti Syriza med Alexis Tsipras i spidsen, der havde magten i Grækenland fra 2015 til 2019, stod til mellem 16,1 og 19,1 procent af stemmerne.
Grækerne stemte for anden gang
Det er anden gang på lidt over en måned, at grækerne går til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament.
Mitsotakis' parti, Nyt Demokrati, vandt den første valgrunde 21. maj, men sikrede sig ikke det absolutte flertal, der skal til for at få magten uden at danne en koalitionsregering.
I stedet tog 55-årige Mitsotakis, som har ledet Grækenland siden 2019, en ny lov i brug, der udløste en anden valgrunde med andre regler, som gør det lettere for vinderpartiet at sikre sig flertal i det græske parlament.
Indsigt
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Sverri Hammer61 årI dag
Partner, Mobilize Strategy Consulting, lektor i strategi, organisation og ledelse, DTU, lærebogsforfatter
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær













































