Morten Helveg Petersen
Henrik QvortrupMorten Helveg taber Se og Hør-sag i Højesteret
Højesteret har stadfæstet afgørelserne i by- og landsretten: Morten Helveg Petersen kommer ikke til at få erstatning i forbindelse med Se og Hør-sagen.
Det fremgår af Højesterets afgørelse.
Ritzau skriver ifølge Jyllands-Posten, at Morten Helveg Petersen krævede et erstatningskrav på 75.000 kroner. Europaparlamentarikeren har sænket sit krav undervejs i forløbet.
Morten Helveg Petersen havde lagt sag an mod tidligere chefredaktør for Se og Hør, Henrik Qvortrup, Aller Media og den "tys-tys-kilde", der gav Se og Hør oplysninger om hans transaktioner via Nets.
Højesteret skriver, at Morten Helveg Petersen har været udsat for "grove retsstridige krænkelser af sit privatliv i form af overvågning af sine kreditkorttransaktioner". Dog finder retten ikke, at krænkelserne er berettigede til godtgørelse.
Blandt andet henviser Højesteret til, at oplysningerne om nævnte transaktioner ikke afslørede personfølsomme forhold, og at "krænkelsen skal angå den pågældendes selv- og æresfølelse."
Morten Helveg Petersen skal betale sagsomkostninger for 320.000 kroner i forbindelse med afgørelserne i by- og landsret. Han skal dog ikke betale yderligere for behandlingen i Højesteret.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?










































