
Den mangeårige biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm er død 2. oktober i en alder af 79 år. Det oplyser familien til Ritzau.
Kjeld Holm var valgt til biskop i Aarhus fra 1994 til 2015.
Tidligere var han sognepræst i Ellevang Kirke uden for Aarhus.
Han var uddannet mag.art. i idéhistorie og tog sin teologiske embedseksamen i 1990.
Desuden har han tidligere været formand for blandt andre Nævnet for Etnisk Ligestilling, Institut for Menneskerettigheder og Danmarks Pædagogiske Universitet.
Kjeld Holm var politisk aktiv – i 25 år som medlem af Socialdemokratiet, indtil han i 2017 skiftede til Radikale. Det skete som protest mod Socialdemokratiets udlændingepolitik, særligt i forhold til kvoteflygtninge og burkaforbuddet.
Derudover skrev han en række bøger om alt fra etik til pædagogik og teologi, og var en engageret fan af fodboldklubben AGF, der hører hjemme i Aarhus, skriver Ritzau.
Indsigt
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Holstein: Lars Løkke risikerer at skyde sig selv i foden ved at pege på Troels Lund
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det
- Folketinget tabte historisk meget erfaring ved folketingsvalget i marts
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner



















































