Debat

AU-dekan: Skatteaftale kan spænde ben for dansk sundhedsforskning

TEMADEBAT: Regeringens nye skatteaftale kan bremse ønsket om en sundhedsforskning i verdensklasse, da reglerne gør det økonomisk mere utrygt for forskerne at tage på udlandsophold, skriver Lars Bo Nielsen. 

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Bo Nielsen
Dekan ved Health, Aarhus Universitet

Sundhedsforskning er overordnet set et samarbejde, som omfatter alle kontinenter. Forskerne bærer hver deres bidrag af ny viden til det store puslespil, som skal lægges for at skabe ny og bedre forståelse af sygdom og behandling.

I denne sammenhæng bidrager Danmark med vigtige brikker, men er dybt afhængig af udveksling af viden på tværs af landegrænserne. Ikke mindst af hensyn til danske patienter, der aftager medicin og behandling, som er et resultat af forskning. Af den grund ansporer vi vores forskere til at søge viden og læring i de stærkeste forskningsmiljøer, hvor end de findes.

Det er essentielt, for at danske patienter kan få gavn af sundhedsforskning i verdensklasse. Vi har også noget at tilbyde, for eksempel veluddannede forskere fra et demokratisk samfund med få hierarkiske barrierer og en velordnet sundhedssektor, som gennem årtier har samlet data til brug for forskning. I sig selv en attraktion for de bedste forskningsmiljøer.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I det lys virker det til, at regeringen har glemt at medtænke forskningen i den nyligt vedtagne skatteaftale. Skatteaftalen betyder, at man skal have opholdt sig i et EU/EØS-land i syv ud af de seneste otte år for at have ret til sociale ydelser.

Skatteaftale forhindrer forskere i udlandsophold
Forskere, som tager et udlandsophold på mere end et år i eksempelvis USA. Australien eller Kina, mister ret til dagpenge, hvis de bliver ledige, når de kommer hjem. Også selv om der er betalt skat og medlemskab til en A-kasse i årene forinden. Samme vilkår gælder for den eventuelle ægtefælle, der måtte være rejst med.

Forskere, som tager et udlandsophold på mere end et år i eksempelvis USA. Australien eller Kina, mister ret til dagpenge, hvis de bliver ledige, når de kommer hjem

Lars Bo Nielsen
Dekan ved Health, Aarhus Universitet

I sagens natur koster det enhver yngre forskerfamilie tankebrud og forhandlinger, før børnene tages ud af deres vante cirkler, partneren siger sit job op, og familien omplantes i en fremmed kultur for et forskningsår på et internationalt universitet.

Den nye skatteaftales konsekvens; at en familie reelt kan miste forsørgelsesgrundlaget, når de er vendt retur til Danmark, tæller ikke på plussiden i den i forvejen svære beslutningsproces. For en forskerkarriere er ikke nødvendigvis lig med en fastansættelse før langt henne i karrieren.

Brug for viden fra hele verden
Opholdskravet strider derfor mod vores behov for internationalt mobile forskere. Ikke som mål i sig selv, men som en forudsætning for at styrke den faglige kvalitet, der kræves for at være blandt verdens førende universiteter og for at kunne tilbyde patienterne den bedste behandling i fremtiden.

Det er simpelthen en grundlæggende præmis for en stærk dansk sundhedsforskning, at der bliver tilført viden, erfaring og inspiration fra alle dele af forskningsverdenen. Også den, der ligger uden for Europas grænser.

Det er også på sin plads at minde om, hvor meget sundhedsforskningen betyder for dansk life sciences omsætning (170 milliarder kroner i 2016) og eksport (107 milliarder kroner i 2016). Danmark har trods sin størrelse en enestående førerposition inden for sundhedsforskning, og vi er gode til at tjene penge på den. Det må vi ikke sætte over styr med usmidige opholdskrav.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Bo Nielsen

Direktør, Lægemiddelstyrelsen
cand.med. (Københavns Uni. 1992), ph.d. (Københavns Uni. 1996), dr.med. (Københavns Uni. 2000)

0:000:00