Professor: Sundhedsvidenskabens krise har rod i problematisk forskningskultur

DEBAT: Uheldige incitamentsstrukturer og en resultatfokuseret forskningskultur har ført til sløset og tvivlsom forskning, der i sidste ende kan blive dyr for både patienter og samfundet, skriver Jesper W. Schneider.

Placeholder image
Alle mennesker, inklusiv forskere, tager fejl en gang imellem. Men hvis der er en krise i sundhedsvidenskaben, så skyldes den i mindre grad de ærlige fejl og i højere grad den usunde forskningskultur, skriver Jesper W. Schneider.  Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper W. Schneider
Professor, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

I en kronik i Berlingske, med en opfølgning her på Altinget, har Anders Perner fremført, at sundhedsvidenskaben er i krise.

Altinget har taget tematikken op og spurgt, om der er en krise og om, hvad årsagerne til krisen i givet fald kunne være.

I et indlæg i denne debat maner Lars Bo Nielsen, dekan på Aarhus Universitet, imidlertid til besindighed og peger på, at forskere ikke må "blive bange for at tage fejl". Lars Bo Nielsen henviser hermed til et af krisesymptomerne: den tilsyneladende lave grad af reproducerbarhed af tidligere forskningsresultater.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Et krisetegn eller et sundhedstegn?
Idealfortællingen fremhæver replikation som selve forudsætningen for videnskaben som et 'selv-korrigerende' system.

Som Lars Bo Nielsen påpeger, ligger det i videnskabens natur, at forskere tager fejl. Der er et grundvilkår for produktionen af ny viden, og der er således intet angribeligt i dette.

Der er stærke indikationer på, at sådanne tvivlsomme forskningspraksisser sandsynligvis udgør et stort problem for videnskaberne, men i øjeblikket kender vi reelt set kun konturerne af omfanget og alvorligheden af dem.


Jesper W. Schneider, Professor, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

Med andre ord, Lars Bo Nielsen ser ikke nødvendigvis den manglende grad af reproducerbarhed som et krisetegn. Faktisk synes han mere bekymret for, om forskningsvilkårene, og herunder krisediskussionerne, kan påvirke forskerne i en sådan grad, at de bliver mindre risikovillige.

Denne fremstilling er sådan set sympatisk, og beskriver en ideel situation, hvor forskningsresultater er frembragt og formidlet på baggrund af god videnskabelig praksis.

Tvivlsomme forskningspraksisser
Problemet er imidlertid, at disse antagelser næppe holder inden for en lang række sundheds- og samfundsvidenskabelige forskningsområder.

Det er således ikke idealet, men praksis, der er essensen i relation til diskussionen om reproducerbarhed.

Problemet er ikke det, der i litteraturen beskrives som 'honest mistakes', men snarere det, der kan betegnes som sløset forskning og/eller, værre endnu: tvivlsomme forskningspraksisser.

Tvivlsom forskningspraksis er ikke forskningsuredelighed, altså bevidst fabrikation eller forfalskning af resultater, men derimod en gråzone mellem den gode videnskabelige praksis og uredeligheden (se figuren nedenfor).

Tvivlsomme praksisser omfatter en lang række utilsigtede og forsætlige handlinger, hvor graden af alvorlighed kan illustreres med en stadig mørkere gråtoning gående mod uredelighed.

Mere end 60 tvivlsomme praksisser er identificeret inden for sundhedsforskningen.

Fælles for dem er, at de underminerer sandhedsværdien af videnskabelige udsagn, tilliden forskerne imellem og i sidste ende også tilliden til forskningen generelt. Samtidig kan de gøre skade på både dyr og patienter og føre til spild af store resurser.

Rig mulighed for manipulation
Videnskaben har brug for transparent forskning af høj kvalitet, som publiceres uanset udfaldet af et studie.

Forskere derimod har brug for produktion af mange 'signifikante' resultater for at holde karrieren kørende. Argumentet lyder, at denne resultatdrevne kultur fordrejer normer og incitamentsstrukturer og åbner op for sløset og tvivlsom forskningspraksis.

Det er denne praksis, som blandt andet kommer til udtryk i form af reproducerbarhedsproblemer.

Studier karakteriseret ved tvivlsomme praksisser er generelt svage i både statistisk og designmæssig forstand, men når de alligevel kan publiceres, skyldes det sandsynligvis, at de kan producere overraskende og interessante resultater.

Man kan skifte variabler ud, man kan 'p-hacke', man kan ændre hypoteser, efter man har set på data, man kan lave spin på sine resultater, man kan skjule de fejlslagne forsøg, og man kan nøjes med kun at fortælle den 'positive' historie.

Sådanne praksisser kan være ganske svære at afsløre, selv for fagfæller. Problemet bliver yderligere kompliceret af, at nogle tvivlsomme praksisser i visse sammenhænge kan være legitime, og at det ligeledes kan være svært at afgøre, om sådanne praksisser er konsekvensen af manglende metodologisk forståelse, en mekanisk gengivelse af "fælles" praksis, en form for ubevidst adfærd (confirmation bias) eller en bevidst vilje til at vildlede.

Uanset hvad, så er disse 'fejl' under alle omstændigheder anderledes end de 'honest mistakes', som Lars Bo Nielsen peger på.

Der er stærke indikationer på, at sådanne tvivlsomme forskningspraksisser sandsynligvis udgør et stort problem for videnskaberne, men i øjeblikket kender vi reelt set kun konturerne af omfanget og alvorligheden af dem.

Ny undersøgelse af forskningsintegritet
Et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet (PRINT), finansieret af en særbevilling til forskning i dansk forskningsintegritet fra Styrelsen for Forskning og Innovation i 2016, har netop som formål at give en detaljeret kortlægning og en forbedret forståelse af den nuværende forskningspraksis og forskningsintegritet i Danmark.

Projektet vil identificere og karakterisere forskellige tvivlsomme praksisser på tværs af alle større forskningsområder, forsøge at estimere deres udbredelse og vil undersøge mulige forklaringer bag disse.

Projektet undersøger tvivlsomme forskningspraksisser ud fra fokusgruppe-interviews, systematiske oversigter, kvantitative studier af litteraturen og en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som udsendes til alle danske forskere på de otte universiteter sidst på foråret.

Tilsvarende sendes skemaet også ud til ti udenlandske universiteter. Forskningsprojektet kan følges her.

Omtalte personer

Jesper Wiborg Schneider

Professor, Institut for Statskundskab, Århus BSS

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser