Lægemiddelindustrien: Vi kan ikke nøjes med at forske i eksisterende lægemidler

Af Ida Sofie Jensen
Koncernchef i LIF

Kvaliteten af dansk forskning er meget høj i international sammenhæng. Det gælder både inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, samfundsvidenskab, humaniora og sundhedsvidenskab. Danske forskere publicerer mange artikler, og artiklerne er hyppigt blandt de mest citerede.

Det vidner om kvalitet og om, at dansk forskning har en stor international gennemslagskraft.

Og det allerbedste er, at kvaliteten er stigende. Konklusionerne er ikke mine, men kan læses i det forskningsbarometer, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse publicerede i begyndelsen af februar.

Som repræsentant for lægemiddelindustrien i Danmark kan jeg kun glæde mig over, at dansk forskning er på et højt internationalt niveau. At det danske samfund kan levere på alle niveauer, hvad enten det drejer sig om at uddanne højt kvalificerede medarbejdere til virksomhederne, at skabe grundlag for nye banebrydende forskningsresultater eller som fundament for samarbejder mellem industrien og offentlige forskere.

Robuste forsøg
Forskningskvaliteten er et fundament, vi skal værne om og til stadighed udvikle og have de højeste ambitioner for.

Systematisk opsamling af patienternes reaktion på allerede godkendte lægemidler kan give os afgørende ny viden, og brug af vores sundhedsregistre er allerede i dag et vigtigt værktøj.

Ida Sofie Jensen

Når antallet af kliniske lægemiddelforsøg i Danmark er højt, og når det lykkes at tiltrække de globale virksomheders kliniske forsøg, så er en væsentlig forklaring, at vi har et videnskabeligt miljø, hvor kvaliteten og effektiviteten er i top.

Virksomhederne ved, at resultaterne fra kliniske forsøg gennemført i Danmark er robuste.

Det er centralt, når lægemiddelmyndigheder over hele kloden går forsøgene grundigt efter i sømmene. Dårlig kvalitet og dermed også mangelfuld dokumentation og manglende evidens for klinisk effekt og sikkerhed er på alle måder skidt – både for patienterne og for forretningen.

Vores ønsker og krav til god forskning gælder ikke kun i en dansk sammenhæng.

Lægemiddelindustrien er global og som den mest forskningsintensive branche dybt afhængig af god forskning. Vores eksistensberettigelse bygger på, at vores produkter er effektive og sikre – og at vi kan dokumentere det. Uden tillid til lægemidler, så har vi ingen forretning.

Vi tror på evidens
Det er ene og alene via de højeste standarder og kvalitet i forskningen, at samfundet og ikke mindst patienterne kan være trygge ved nye lægemidler. Forskning er forudsætningen for ny sygdomsforståelse. For industriens udvikling af nye lægemidler og for, at vores produkter kan blive godkendt og efterfølgende anvendt.

Netop evidens er det, der adskiller moderne lægemidler fra ammestueråd og såkaldt alternativ medicin – og samtidig det, der adskiller lægevidenskab fra gammeldags kvaksalveri. Fordi der ér bare forskel på at tro og på at vide. Også selv om tro kan flytte bjerge, og effekten af placebo er umiskendelig.

Her på randen af det postfaktuelle samfund hører jeg til blandt dem, der tror på, at evidens trods alt er kommet for at blive. Vi skal vide så meget som muligt, inden vi tilbyder ny medicin til patienterne.

Men den videnskabelige tilgang i de kliniske studier kan ikke stå alene, når det kommer til at dokumentere, at effekten overstiger bivirkninger. Det kan kun den praktiske brug, og blandt andet derfor skal vi også udvikle forskningen og udnytte de unikke muligheder, vi har for at lave værdifuld epidemiologisk forskning af høj international klasse.

Udnyt vores unikke ressourcer
Dokumentationen af et lægemiddels effekt stopper ikke ved godkendelsen, for der ér forskel på de resultater, man kan fremvise i et klinisk studie, og det man oplever, når medicin bliver taget i brug ude i virkeligheden. Systematisk opsamling af patienternes reaktion på allerede godkendte lægemidler kan give os afgørende ny viden, og brug af vores sundhedsregistre er allerede i dag et vigtigt værktøj.

Skal vi bevare og fortsat udvikle gennemslagskraften af dansk forskning på lægemiddelområdet, skal vi insistere på at fokusere på kvalitet. Insistere på at uddanne fagligt dygtige kandidater og ph.d.er, der kan udvikle og forske i både offentligt og privat regi.

Men vi skal også turde udnytte vores unikke ressourcer – vores sundhedsregistre – til gavn for både samfund og patienter. Brugt med omtanke og med kvalitet for øje kan dansk forskning også på dette område være med til at gøre en forskel – ikke bare i Danmark, men internationalt.