Bioanalytikere: Kommunalt laboratorieudstyr skal underlægges nye og ens kvalitetskrav

Djævelen gemmer sig som bekendt i den dumme detalje. Det kunne for eksempel være i en helt simpel prik-blodprøve, der er taget fra en runken fingerspids på en ældre borger.

Den slags foretages der tusindvis af hver eneste dag rundt om i de kommunale akutteams. Blodet opsamles af en lille cuvette, der stikkes ind i et lille, bærbart stykke laboratorieudstyr, et såkaldt POCT-apparat (Point of Care Testing).

Er prøven taget forkert, har man for eksempel forsøgt at presse blodet frem. Eller er borgeren dehydreret, så er der overhængende fare for, at en sådan hæmoglobinbestemmelse er helt ad Hekkenfeldt til. Er apparaturet heller ikke kalibreret korrekt, og er det længe siden, at personalet har fået opfølgende undervisning, er der ydermere en risiko for, at en fejl bliver til en uheldig kæderække.

Det drejer sig netop om detaljer, og dem har man ikke nødvendigvis et sikkert blik for, hvis man er en fortravlet akutsygeplejerske eller sosu-assistent, der samtidig skal anlægge et kateter, dosere medicin og udføre andre vigtige sygeplejefaglige opgaver.

Derfor har vi i Danske Bioanalytikere, i efterhånden rigtig mange år, advokeret for, at alt det laboratorieudstyr, der anvendes uden for sygehus-regi i akutteams, i sundhedshuse og på plejehjem, skal underlægges de samme kvalitetskrav som gælder på hospitalslaboratorierne.

Kommuner mangler ekspertise

I 2016 foreslog vi dette i et høringssvar til Sundhedsstyrelsen. Her anbefalede vi også, at opgaven med undervisning og tilsyn med fordel kunne varetages af autoriserede bioanalytikere, der er udsendt fra sygehusenes klinisk biokemiske afdelinger.

Med den relevante laboratoriemedicinske faglighed vil fejl og misforståelser således rutinemæssigt blive opdaget og korrigeret. I dag er den form for ekspertise typisk ikke til rådighed i de fleste kommuner. Styrelsen imødekom vores opfordring om kvalitetssikring af laboratorieydelserne, men valgte dengang at lade det være op til de enkelte kommuner at definere, hvad der konkret ligger i dette krav.

Styrelsen imødekom vores opfordring om kvalitetssikring af laboratorieydelserne, men valgte dengang at lade det være op til de enkelte kommuner at definere, hvad der konkret ligger i dette krav.

Martina Jürs
Formand, Danske Bioanalytikere

Heldigvis er det nogle steder lykkedes at få iværksat et fornuftigt samarbejde mellem klynger af kommuner og sygehusenes centrallaboratorier, ofte takket være individuelle initiativer fra en eller flere ildsjæle. Det drejer sig blandt andet om undervisning, kalibrering og jævnlig kørsel af parallelprøver, så man kan være sikker på, at POCT-udstyret måler som det skal.

Det betyder imidlertid, at mange kommuner opererer med deres helt egne modeller, som netop er afhængige af nogle enkelte primusmotorer. Det betyder, at sårbare borgere med flere kroniske tilstande andre steder desværre ikke kan have samme tillid til deres analysesvar.

Tvivl om hvordan apparater skal håndteres
Udviklingen af bærbart analyseapparatur går stærkt, og mens prisen går ned, går både kvalitet og brugervenlighed op. Desværre er der en tendens til at tro, at det ikke kræver meget mere end en formiddag sammen med en salgskonsulent fra fabrikanten at sætte sig ind i brugen af det.

Når vi har undersøgt sagen i vores organisation, har vi fået masser af tilbagemeldinger om, at der blandt plejepersonalet hersker misforståelser, tvivl og direkte uvidenhed om, hvordan de forskellige apparater skal håndteres. Om præcis hvor og hvorledes en blodprøve skal tages og behandles.

Samme tendens kan man se med hensyn til urinprøver. Eksempelvis fandt vi ud af, at man nogle steder, når en ældre medborger ikke magter at levere en egentlig urinprøve, nøjes med at stryge en urinstiks hen over en våd voksenble for at tjekke for urinvejsinfektion. Det virker ikke. Og hvor ofte behøver et fintmærkende apparatur, der er blevet bøvlet ind og ud af de kommunale akutbiler, en tur omkring sygehuslaboratoriet for at blive toptunet?

Vi opfordrer derfor Sundhedsstyrelsen til snarest at få udarbejdet en række knivskarpe, ens kvalitetsstandarder for samtlige laboratorieydelser, der foretages i det kommunale sundhedsvæsen. Samtidig bør Sundhedsstyrelsen sørge for, at kravene følges op med den relevante laboratoriemedicinske oplæring, rådgivning og monitorering.