Danske Patienter: Sundhedsvæsenet skal bygges om og fokusere på livskvalitet

DEBAT: Patienter skal ikke bare i behandling. De skal mødes i en åben samtale om, hvilken behandling der passer bedst sammen med deres hverdag, skriver Klaus Lunding.

Klaus Lunding

Formand for Danske Patienter

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ikke altid lige sjovt at være patient i det danske sundhedsvæsen.

Patienter lider under en mangel på praktiserende læger – især i yderområderne – og overbelægning på mange medicinske afdelinger, som fører til, at man som patient risikerer at få en behandling, der er langt fra optimal. Man kan sågar risikere at blive helt glemt.

Det er ikke noget, der kan løses med et snuptag. Problemet ligger i selve opbygningen af sundhedsvæsenet. Der er simpelthen behov for at ændre helt grundlæggende på den måde, som sundhedsvæsenet er indrettet på. Derfor er det helt nødvendigt med en sundhedsreform – heller før end siden.

Temadebat: Hvad skal vi nå på sundhedsområdet i 2021?

2020 stod i corona-virussens tegn, både på den nationale og sundhedspolitiske scene.

Nu står et nyt år for døren. Med de nuværende vaccine-udsigter tyder alt på, at corona-krisen og dens konsekvenser vil fylde langt størstedelen af den sundhedspolitiske dagsorden i 2021, helt som det var tilfældet i 2020.

Altinget benytter årsskiftet og spørger et hold af debattører: Hvilke problemer er så presserende, at de politiske løsninger ikke længere kan udskydes? Hvad har vi overset som følge af det markant fokus på corona? Og hvordan sikrer vi, at andre vigtige problemer i sundhedsvæsnet ikke ryger i baggrunden?

Her er deltagerne:

Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre

Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet

Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for Radikale

Grete Christensen, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen

Eva Secher Mathiesen, formand for Psykologforeningen

Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen

Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen

Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse

Jette Skive (DF), Formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Komplekst sygdomsbillede
Men det er ikke kun strukturerne, der skal reformeres. Det skal sundhedsvæsenets fokus også. Fra at fokusere primært på behandling og gode forløb, skal det også handle om at understøtte det gode liv for patienten.

Flere af os får flere år at leve i. Og med de år følger for mange et mere komplekst sygdomsbillede og dermed en langvarig kontakt med flere grene af sundhedsvæsenet. 1,2 millioner danskere lever ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen med mere end én diagnose og har derfor forløb, der går på tværs af afdelinger, specialer og sektorer.

Og der kan det være svært at navigere rundt. Ikke mindst nu, hvor flere kontroller og mere aktivitet rykkes ud i det nære sundhedsvæsen. Det er nærmest et fuldtidsarbejde at være patient – især, hvis man har flere diagnoser – når man skal rende fra Herodes til Pilatus for at gennemføre de relevante undersøgelser.

Det hele menneske
Vi ved fra forskellige undersøgelser, at mennesker med sygdom har en lavere mental sundhed end andre. At være patient kan i sig selv betyde ekstra sygedage oven i dem, der følger af diagnosen. Det er jo helt skævt, for så er sundhedsvæsenet jo groft sagt med til at skabe mere sygdom - stik mod intentionen.

Det skal selvfølgelig laves om. Vi skal have et sundhedsvæsen, der i endnu højere grad er funderet på faglige prioriteringer, transparens og lige adgang – og som har fokus på, hvad der kan give høj livskvalitet for den enkelte patient og dennes pårørende. Indsatsen skal understøtte, at mennesker berørt af sygdom har de bedste forudsætninger for at have et godt liv.

Patienter skal ikke bare i behandling. De skal mødes i en åben samtale om, hvilken behandling, der passer bedst sammen med deres hverdag. Kan vi komme derhen, hvor sundhedsvæsenet fokuserer på det hele menneske, så har patienter bedre mulighed for også at være andet end patienter. Og for at have en hverdag.

Det er til gavn for både dem selv og det omkringliggende samfund.

Læs også