Danske Regioner: Ny kvalitetsplan må ikke ende som en engangsforestilling

Når man rammes af sygdom eller har mistanke om sygdom, skal man opleve et veltilrettelagt forløb af høj kvalitet. Det er en af de absolut vigtigste opgaver for sundhedsvæsenet at sikre. Det skal gælde, uanset hvor i landet man bor, og uanset hvilke dele af sundhedsvæsenet man møder undervejs.

Vi er i Danske Regioner glade for aftalen om en stærk samarbejdsstruktur med nye sundhedsklynger, som vi aftalte med regeringen og KL i sommer. Klyngerne skal være forpligtende samarbejdsfora, der har ansvar for at koordinere forløb og bøje sektorers arbejdsgange ind mod hinanden, så de patienter, der har forløb på tværs af sektorgrænser, oplever, at indsatsen hænger sammen.

Men en klyngestruktur gør det ikke alene. Udviklingen henimod et endnu mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen skal bakkes op af en systematisk og planlagt kvalitetsudvikling.

Vi har gennem mange år opbygget en stærk kultur omkring kvalitetsudvikling på sygehusene, hvor man med data følger udviklingen. Erfaringen fra sundhedsvæsenet er, at kvalitetsdata skaber faglig udvikling til gavn for patienterne, og sammen med faglige retningslinjer giver de et solidt fundament for den faglige behandling og udvikling.

Den samme udvikling ønsker vi udbredt til det samlede, sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienternes forløb går på tværs af hospital, den praktiserende læge, den kommunale sygepleje, socialpsykiatrien og rehabilitering.

Fælles standarder for kvalitet, kapacitet og kompetencer

Derfor ønsker vi i Danske Regioner en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Hvor Sundhedsstyrelsen udarbejder forpligtende faglige standarder, der beskriver kompetencer, kvalitet og kapacitet, når det kommer til pleje, behandling og rehabilitering udenfor sygehusene.

Det vil kræve investeringer, hvis sundhedsvæsnet skal være bæredygtigt, når vi ser ind i fremtidens udfordringer - en fremtid, som på mange måder allerede er her og som er præget af begrænsninger på arbejdskraften.

Stephanie Lose og Ulla Astman
Hhv. formand og næstformand, Danske Regioner

Der er nemlig meget at vinde, hvis både hospital og kommune yder en høj kvalitet, men omvendt også meget at tabe, hvis ikke vi lykkes med det.

Vi er i den grad nødt til at tænke opgaven sammen på tværs af sundhedsvæsenet, hvis vi skal håndtere den stigende efterspørgsel. Både nu og i fremtiden. Derfor skal kvalitetsplanen både forholde sig til, hvad der for eksempel kræves af sygeplejen til svækkede ældre med kronisk sygdom. Men også hvilken backup den dygtige sosu-assistent eller sygeplejerske, der kommer i borgernes hjem eller på plejecenteret, har adgang til fra lægerne i almen praksis eller sygehuset.

Vi ved, at det ofte er svækkede ældre og personer med kronisk eller psykisk sygdom, som har mange kontakter på tværs af sektorer. Vi foreslår derfor, at en kvalitetsplan først tager fat på de kommunale akutfunktioner og sygeplejen til de svækkede ældre, indsatsen i socialpsykiatrien og forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser til borgere med kronisk sygdom eller mentale helbredsproblemer, for eksempel hos børn og unge med angst.

I en kvalitetsplan skal der sættes standarder for kvalitet, kapacitet og kompetencer, men vi ønsker også, at en kvalitetsplan sætter fokus på mestring, egenomsorg og tidlig opsporing. Vi skal forebygge forværring af sygdom og senfølger ved at klæde patienterne bedst muligt på til at håndtere deres egen sygdom.

Samtidig er det klart for os, at data for området ikke alene styrker kvaliteten, men også sikrer at omstillingen og standarderne i en kvalitetsplan kan understøttes og efterleves. Derfor er det nødvendigt, at en kvalitetsplan også forholder sig til registrering, monitorering og deling af løbende data på tværs, så der også kommer løsninger, der udnytter ressourcerne endnu bedre end i dag.

Vi skal være parate til at understøtte omstillingen

Der er brug for en national kvalitetsplan, så der også sættes en fælles retning og sikres høj kvalitet i omstillingen af sundhedsvæsenet. Udviklingen er allerede i gang. I regioner og kommuner er der allerede taget mange nye løsninger i brug, der styrker de nære sundhedstilbud og sikrer en god kommunikation og backup fra eksempelvis hospitalet.

Noget der er yderligere forstærket under corona, men vi er klar til mere. Og vigtigst af alt: der er behov for mere. Og i regionerne er vi også parate til at understøtte omstillingen og løfte vores del af en kvalitetsplan, for eksempel gennem styrket lægefaglig backup.