Grete Christensen: Patienter indlægges akut for en sikkerheds skyld

Af Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd

Flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme vil udfordre sundhedsvæsenet i de kommende år. Det kommer til at kræve flere ressourcer og nye måder at løse opgaverne på.

Blandt andet skal vi blive bedre til at få patienterne ledt de rigtige steder hen i sundhedssystemet. Det gælder også akutpatienterne.

Spørger vi de hospitalsansatte akutsygeplejersker, vurderer de fleste, at mellem 20 og 30 procent af patienterne med fordel kunne behandles andre steder end i akutmodtagelserne.

Og spørger vi sygeplejerskerne ude i kommunerne, har halvdelen inden for den seneste måned oplevet, at akutte patienter kunne have undgået at komme på hospitalet med den rette indsats.

Der er altså rum for forbedring.

Hvis det skal være muligt at få akutfunktionerne i kommunerne til at fungere godt, kræver det et tæt samarbejde med de praktiserende læger eller vagtlæger.

Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd

Samarbejde skal sættes i system
En del kan løses ved, at det bliver mere tydeligt, hvad der i stedet kan løses i det nære sundhedsvæsen af den kommunale akutsygepleje, i almen praksis eller fælles sundhedshuse.

Mindre skader og sygdomme kan godt i større grad løftes i det nære. Det sparer både transporttid til akutmodtagelsen og frigiver tid på hospitalerne til de patienter, der har det største behov.

Det kræver dog, at kommunerne har det rigtige antal medarbejdere med de rigtige kompetencer, og det kræver et mere systematisk samarbejde mellem sektorerne.

Opstår der usikkerhed hos de kommunale sundhedsmedarbejderne, og har de ingen steder at hente sparring, indlægges patienten for en sikkerheds skyld.

Det er forståeligt nok, men hverken ideelt for borgeren eller ressourceudnyttelsen. 

Enkelte resultater afsporer debatten
Lige nu diskuteres det, hvorvidt Esbjerg-modellen giver færre indlæggelser. Det er selvfølgelig interessant, fordi vi har brug for mere viden om, hvad der virker.

Men det er også beklageligt, hvis enkeltstående resultater kommer til at afspore debatten og sætte en positiv udvikling i stå.

Det er indlysende, at et mere systematisk og tættere samarbejde mellem sygehuse, hjemmesygepleje og almen praksis giver bedre overgange og mere tryghed for patienterne.

Det skal vi have mere af, og der er heldigvis flere og flere gode eksempler at lære af.

Et af dem er netop akutteamet i Esbjerg, hvor sygeplejersker kører ud til borgerne. Her har de fået samarbejdet og overgangene til at fungere bedre med blandt andet fælles ansættelser på tværs af kommune og region.

Ikke tæt nok samarbejde
Det er nemlig især i overgangene mellem sektorerne, der opstår utryghed for patienter og pårørende, for eksempel fordi koordineringen er mangelfuld.

Det kan betyde, at den rette hjælp og de nødvendige hjælpemidler ikke er på plads, når borgeren vender hjem.

Men med den rette organisering kan sygeplejersker og flere andre sundhedsprofessionelle skabe den sammenhæng.

I dag er samarbejdet mellem kommune og sygehus ikke tæt nok.

Eksempelvis ved vi fra akutsygeplejerskerne på sygehusene, at det kan være mere end svært at gennemskue, hvad der tilbydes i forskellige kommuner.

Og det bliver ikke nemmere af, at det sjældent er ens.

Noget så lavpraktisk som at vide, hvem man skal ringe til, når patienter udskrives uden for dagtimerne, giver stadigvæk frustrationer og stjæler unødigt meget tid rundt omkring.