Grete Christensen: Patienter indlægges akut for en sikkerheds skyld

DEBAT: 20-30 procent af patienterne på akutmodtagelserne kunne med fordel behandles andre steder, skriver Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd.

Af Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd

Flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme vil udfordre sundhedsvæsenet i de kommende år. Det kommer til at kræve flere ressourcer og nye måder at løse opgaverne på.

Blandt andet skal vi blive bedre til at få patienterne ledt de rigtige steder hen i sundhedssystemet. Det gælder også akutpatienterne.

Spørger vi de hospitalsansatte akutsygeplejersker, vurderer de fleste, at mellem 20 og 30 procent af patienterne med fordel kunne behandles andre steder end i akutmodtagelserne.

Og spørger vi sygeplejerskerne ude i kommunerne, har halvdelen inden for den seneste måned oplevet, at akutte patienter kunne have undgået at komme på hospitalet med den rette indsats.

Der er altså rum for forbedring.

Samarbejde skal sættes i system
En del kan løses ved, at det bliver mere tydeligt, hvad der i stedet kan løses i det nære sundhedsvæsen af den kommunale akutsygepleje, i almen praksis eller fælles sundhedshuse.

Mindre skader og sygdomme kan godt i større grad løftes i det nære. Det sparer både transporttid til akutmodtagelsen og frigiver tid på hospitalerne til de patienter, der har det største behov.

Det kræver dog, at kommunerne har det rigtige antal medarbejdere med de rigtige kompetencer, og det kræver et mere systematisk samarbejde mellem sektorerne.

Opstår der usikkerhed hos de kommunale sundhedsmedarbejderne, og har de ingen steder at hente sparring, indlægges patienten for en sikkerheds skyld.

Det er forståeligt nok, men hverken ideelt for borgeren eller ressourceudnyttelsen. 

Enkelte resultater afsporer debatten
Lige nu diskuteres det, hvorvidt Esbjerg-modellen giver færre indlæggelser. Det er selvfølgelig interessant, fordi vi har brug for mere viden om, hvad der virker.

Men det er også beklageligt, hvis enkeltstående resultater kommer til at afspore debatten og sætte en positiv udvikling i stå.

Det er indlysende, at et mere systematisk og tættere samarbejde mellem sygehuse, hjemmesygepleje og almen praksis giver bedre overgange og mere tryghed for patienterne.

Det skal vi have mere af, og der er heldigvis flere og flere gode eksempler at lære af.

Et af dem er netop akutteamet i Esbjerg, hvor sygeplejersker kører ud til borgerne. Her har de fået samarbejdet og overgangene til at fungere bedre med blandt andet fælles ansættelser på tværs af kommune og region.

Ikke tæt nok samarbejde
Det er nemlig især i overgangene mellem sektorerne, der opstår utryghed for patienter og pårørende, for eksempel fordi koordineringen er mangelfuld.

Det kan betyde, at den rette hjælp og de nødvendige hjælpemidler ikke er på plads, når borgeren vender hjem.

Men med den rette organisering kan sygeplejersker og flere andre sundhedsprofessionelle skabe den sammenhæng.

I dag er samarbejdet mellem kommune og sygehus ikke tæt nok.

Eksempelvis ved vi fra akutsygeplejerskerne på sygehusene, at det kan være mere end svært at gennemskue, hvad der tilbydes i forskellige kommuner.

Og det bliver ikke nemmere af, at det sjældent er ens.

Noget så lavpraktisk som at vide, hvem man skal ringe til, når patienter udskrives uden for dagtimerne, giver stadigvæk frustrationer og stjæler unødigt meget tid rundt omkring.

Forbedring af hele hjemmesygeplejen
Selv om der er gjort en stor indsats i kommunerne, er der altså stadig brug for, at flere kommuner udvikler deres arbejdsgange, så de kan reagere mere fleksibelt. Også med kort varsel og på skæve tidspunkter.

Det gælder ikke kun akutfunktionerne, men hele hjemmesygeplejen.

Det er nødvendigt at arbejde med mere ensartede kvalitetsstandarder, og hvis kvaliteten skal i vejret, kan det også være nødvendigt, at mindre kommuner i højere grad går sammen om at drive særlige funktioner for særligt udsatte borgere som alternativ til indlæggelse.

Hvis det skal være muligt at få akutfunktionerne i kommunerne til at fungere godt, kræver det et tæt samarbejde med de praktiserende læger eller vagtlæger.

Men det er også muligt at samarbejde med lægerne på akuthospitalet som i Viborg, hvor læger fra akuthospitalet rådgiver de ansatte i Viborg, Silkeborg og Skive Kommune.  Det giver god mening.

Det skal være muligt at komme i kontakt med akutspecialisterne på hospitalet, og det skal være legalt at ringe. Og så skal der selvfølgelig være tid til at svare i den anden ende.

Bedre forebyggelse kan lette pres
En anden vej til at lette presset på sygehusene er gennem bedre forebyggelse og tidlig opsporing.

Der er brug for en anden tilgang til det akutte arbejde, hvor der tænkes hele vejen rundt, og ikke kun på den del af forløbet, hvor det akutte er opstået.

Fokus skal være på at fange problemerne i opløbet, så de ikke bliver så alvorlige. Det vil give livskvalitet hos borgerne og færre udgifter.

Det vil dog kræve en ekstra indsats i den kommunale sygepleje, hvor både rammer og beføjelser kan være en udfordring i dag.

Blandt de kommunale sygeplejersker er det 41 procent, der oplever, at de kun i mindre grad eller slet ikke har tid til uventede problemer hos borgerne.

Også for hjemmesygeplejerskerne er arbejdsdagen så stramt tilrettelagt, at der ikke er tid til det uforudsete.

Arbejdsmængde skal afstemmes
Hvis vi skal have bedre resultater, skal vi også gøre noget nyt.

Med en større selvstændighed til at udøve sygeplejen i hjemmet og med mere plads til at arbejde forebyggende, kan vi samlet hjælpe rigtig mange borgere i hjemmet, hvor der er større tryghed. Samtidig aflastes akutafdelingerne for unødvendige indlæggelser.

Både fra politikere og organisationer er der store forventninger til, hvad kommunerne skal løfte fremadrettet for at lette presset på sygehusene.

Om forventningerne også er for store, afhænger af, om man samtidig får sikret, at der følger de rette medarbejdere og kompetencer med.

Samtidig gælder det for hele akutområdet, at arbejdstempoet og arbejdsmængden skal have et niveau, hvor det er muligt at udføre faglig forsvarlig sygepleje og behandling.

Det indebærer først og fremmest, at arbejdsmængden skal være afstemt med ressourcerne.

Forrige artikel Kommissær: Ollis historie viser, at EU-lande skal inkludere referencenetværk Kommissær: Ollis historie viser, at EU-lande skal inkludere referencenetværk Næste artikel Socialrådgivere: Politikerne skal give os en central rolle i sundhedsvæsenet Socialrådgivere: Politikerne skal give os en central rolle i sundhedsvæsenet