LIF: Udvikling af nye lægemidler sikrer konkurrence og den bedste behandling

Af Ida Sofie Jensen
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen

Er sundhedsforskningen i krise, lyder indgangspørgsmålet i denne debat.

Professor og overlæge Anders Perner påstår i sit indlæg den 15. marts, at forskningsmidler bliver spildt – især på meget dyre kliniske forsøg, der skal teste nye lægemidler – og at det vil være langt mere omkostningseffektivt og komme langt flere patienter til gavn, hvis vi flytter fokus fra at udvikle ny medicin til at udnytte de eksisterende behandlingsmuligheder bedre.

Men det er nu engang en kort varme at tisse i bukserne, som man siger. For selv om jeg er helt enig med Perner i værdien af offentlig forskning, og i at der er et stort potentiale i at udnytte kendte lægemidler bedst muligt, så må vi aldrig stille os tilfredse med, at der er sygdomme, vi ikke kan behandle, eller bivirkninger, som man bare må leve med.

De offentlige og de private kliniske forsøg understøtter og supplerer hinanden. Der er ikke tale om et valg mellem enten offentlige forsøg eller private forsøg. For patienternes skyld skal vi have begge dele. Der kommer ikke ét eneste nyt lægemiddel på markedet, hvis der ikke gennemføres private kliniske forsøg.

Og nye lægemidler er vigtige for at skabe bedre behandling for patienterne – ikke mindst på kræftområdet.

For uden privat forskning og nye lægemidler, så sætter vi udviklingen i stå. 

Ida Sofie Jensen
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen

På en top fem over de allervigtigste fremskridt inden for moderne kræftbehandling – udarbejdet af American Society of Clinical Oncology i 2014 – er introduktionen af flere nye banebrydende lægemidler, så når vi har kunnet forbedre overlevelsesraten for en lang række kræftsygdomme markant i løbet af de sidste 10-15 år, så er det også, fordi man har fået adgang til nye kræftlægemidler. 

Konkurrence for samfundets bedste
Så ja, det er en fordel for både patienter og samfund, at der introduceres nye kræftlægemidler, uanset om der er tale om markante nybrud i behandlingen eller "blot" alternativer til allerede eksisterende lægemidler på markedet.

Når der introduceres nye lægemidler, som i gennemsnit er lige så gode som allerede eksisterende lægemidler på markedet, så sikrer det, at der er analog konkurrence på markedet. I dag går der i gennemsnit kun 2,3 år, fra en ny form for medicinsk behandling er på markedet, til et konkurrerende lægemiddel bliver introduceret.

 I 1970'erne gik der gennemsnitligt 10,2 år. Det betyder, at priskonkurrencen træder i kraft hurtigere, og det er en fordel for samfundet.

Men endnu vigtigere er det, at det gør det muligt at vælge den behandling, der giver de bedste resultater for den enkelte patient. Patienter reagerer forskelligt på lægemidler, og derfor er det meget nyttigt med flere behandlingsalternativer – det er ubetinget i patienternes interesse. 

Uden private og nye lægemidler sætter vi udviklingen i stå
At det er ressourcekrævende at gennemføre kliniske lægemiddelforsøg, det kan vi skrive under på. Det koster langt mere end den milliard, Anders Perner påstår, og når 60 procent af udviklingsomkostningerne går til kliniske forsøg, så er det enormt omkostningstungt.

Men det er også det, der betyder, at vi kan dokumentere, at det er sikre og effektive lægemidler, der kommer på markedet. Derfor vil vi ikke give køb på de strenge krav, som lægemiddelmyndigheder og videnskabsetiske komitéer stiller til den kliniske dokumentation.

Men når det er sagt, så er der ingen grund til, at administrative udfordringer skal gøre det svært at lave god klinisk lægemiddelforskning, hvad enten det er offentligt eller privat finansieret. Heldigvis er det med finansloven for 2018 besluttet at fjerne alle gebyrer til Lægemiddelstyrelsen for forskerinitierede kliniske forsøg.

Det vil forhåbentlig bidrage til at sikre, at der fortsat kommer flere og stærkere kliniske forsøg initieret af offentlige forskere, som kan styrke også den private forskning. For uden privat forskning og nye lægemidler, så sætter vi udviklingen i stå.