KL: Kapacitetskrisen i psykiatrien løses ikke ved at straffe kommunerne

Af Joy Mogensen (S)
Formand for KL’s Socialudvalg

Regeringens længe ventede psykiatrihandlingsplan landede fredag 21. september med et løft på 2,1 milliarder kroner over fire år til en bred vifte af indsatser.

I kommunerne synes vi, at planen i mangt og meget har det rigtige sigte.

Den har et godt og vigtigt fokus på de forebyggende og tidlige indsatser. Planen rummer også et kompetencespor og forholder sig for eksempel til, om psykologer med de rette beføjelser vil kunne afbøde noget af speciallægemanglen.

Der er også forslag om lettere adgang til psykologhjælp og midler til kompetence- og kvalitetsløft i socialpsykiatrien.

Patienter udskrives for tidligt
Men det står desværre også lysende klart, at planen ikke løser det grundlæggende problem i psykiatrien, som er, at patienter med meget store og komplekse udfordringer bliver udskrevet alt for tidligt til socialpsykiatrien.

Lad os nu blive klogere på, hvad årsagerne egentlig er, inden vi indfører strafrente, som vil bidrage til yderligere udhuling af økonomien i socialpsykiatrien.

Joy Mogensen (S)
Formand, KL's Socialudvalg

Der mangler ganske enkelt midler til at løfte driften.

Virkeligheden er, at flere og flere patienter indlægges i kortere og kortere tid.

Liggetiden er i gennemsnit faldet med over 20 procent siden 2010. Og særlig slemt ser det ud for meget svage patienter med skizofreni, som er indlagt i kortere og kortere tid. Vel at mærke, uden at de modtager mere ambulant behandling.

Patienter med skizofreni behandles med andre ord mindre end tidligere. Samtidig med, at indlæggelsestiden falder, stiger antallet af genindlæggelser. Det kan vi ikke være bekendt.

Det politiske svar er et quickfix
Hele seks ud af ti psykiatere svarer i en undersøgelse fra Lægeforeningen, at de mindst én gang om ugen oplever at måtte udskrive en patient, som ikke er færdigbehandlet. Det skal tages meget alvorligt.

Et af regeringens svar på den store kapacitetskrise i psykiatrien er så tilsyneladende at pålægge kommunerne en større straf, når de ikke tager de såkaldte færdigbehandlede patienter hjem hurtigt nok.

Problemet er bare, at patienterne ofte er så dårlige, når de udskrives, at kommunerne ikke har mulighed eller beføjelser til at kunne tilbyde den rigtige behandling.

I kommunerne oplever vi for eksempel, at svært psykisk syge og udadreagerende patienter erklæres færdigbehandlede og forsøges udskrevet direkte fra en lukket afdeling.

Vi oplever også, at patienterne ikke vil tage imod kommunens tilbud. Eller at sygehuset ikke er enig i kommunens vurdering, hvorefter de melder borgeren færdigbehandlet, men ikke vil udskrive patienten til kommunens tilbud.

Derfor er det også desto mere trist, at det politiske svar på de store udfordringer er et quickfix i form af økonomisk straf til kommunerne. Det løser ikke de grundlæggende problemer.

Vi har brug for grundige undersøgelser
Det kræver en grundig undersøgelse af årsagerne bag. Derfor appellerede vi i forsommeren til Sundhedsministeriet om, at vi sammen bliver klogere på, hvad der er årsagen til, at der ligger patienter på afdelingerne, som er vurderet raske nok til at blive udskrevet.

Den appel vil jeg gerne gentage: Lad os nu blive klogere på, hvad årsagerne egentlig er, inden vi indfører strafrente, som vil bidrage til yderligere udhuling af økonomien i socialpsykiatrien. Vi har brug for, at hver en krone går til de mange borgere, som har brug for hjælp.

Der er brug for en større kapacitet i behandlingspsykiatrien, samtidig med at der er brug for et massivt økonomisk løft af de kommunale indsatser, så der kan sættes ind, hvor psykiatrien slipper. 

I den nye nationale psykiatrihandlingsplan øjnede vi en mulighed for at skabe et løft af den samlede psykiatri og skabe en større sammenhæng for borgere med psykiske vanskeligheder.

Den mulighed er der stadig, men det kræver, at Folketinget forholder sig til kapacitetskrisen i psykiatrien.