KL: Sundhedsfællesskaberne må ikke blive et ekstra myndighedsniveau

DEBAT: Vi har ikke brug for, at sundhedsfællesskaberne får selvstændige kompetencer, økonomi og bureaukrati, mener KL's Jette Skive.

Af Jette Skive (DF)
Rådmand, sundhed og omsorg, Aarhus Kommune, og formand, KL's sundheds- og ældreudvalg

Sundhedsstyrelsen er lige nu i gang med at kigge deres anbefalinger om akutindsatsen igennem.

Anbefalingerne blev udarbejdet i 2007, og der er sket meget siden.

Sygehusvæsenet har gennem det seneste årti opnået markante resultater, hvor liggetiderne er reduceret kraftigt, specialestrukturen er etableret, og sengepladserne er reduceret til fordel for mere ambulant behandling.

Ovenikøbet har kommunerne oprustet markant og har i dag ansat 50.000 autoriserede sundhedspersoner.

Samtidig er der sket en udvikling, hvor vi bliver flere ældre og flere med multisygdom.

Mange ældre behøver ikke komme på sygehus
Mange tusinde ældre mennesker er hvert år i kontakt med en akutmodtagelse på et af landets 21 akutsygehuse.

Ofte er den ældre kun på akutmodtagelsen i ganske kort tid for derefter at blive sendt hjem igen.

Det kan være udmattende at skulle fragtes fra eget hjem i en sen nattetime.

Men alligevel sker det for nogle ældre, for eksempel fordi vagtlægen ikke er helt tryg ved at lade den ældre være alene og derfor ikke ser anden udvej end at lade den ældre blive hentet af en ambulance.

Det tror jeg, at vi kan gøre bedre.

For mange ældre kommer på sygehus for tilstande, der kan klares af egen læge i samarbejde med kommunens hjemmesygepleje.

I hvert fald hvis de opdages i tide. Det kræver en fælles indsats på tværs af kommune, egen læge og sygehus. 

87.000 flere ældre over 80 år
Når nu Sundhedsstyrelsen alligevel ser på den videre udvikling af akutindsatsen, skulle vi så ikke gå endnu længere?

Lad os se på, hvordan en prioritering af forebyggelse, tidlig opsporing, rehabilitering og sygepleje i det nære sundhedsvæsen reelt kan aflaste et presset sygehusvæsen og reducere antallet af akutte kontakter.

Det er sund fornuft. For alene over de næste syv år vil der komme over 87.000 flere ældre over 80 år.

Det svarer til en hel kommune på størrelse med Næstved. Det vil presse sygehusvæsenet yderligere.

Hvis vi skal aflaste sygehusvæsenet, skal vi blive bedre til at bruge hinandens tilbud på tværs af sektorer.

Kommuner skal blive bedre til at oplyse
Kommunerne skal for eksempel blive bedre til at oplyse om, at de har akutfunktioner, som efterlever Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard.

Sammen med den øvrige hjemmepleje og hjemmesygepleje leverer akutfunktionerne en kvalificeret og borgernær indsats.

Det vil betrygge vores samarbejdspartnere på sygehus og i almen praksis i, at kommunerne har kompetencerne og organisationen, der skal til.

Omvendt skal almen praksis og sygehus bakke op om kommunernes tilbud, som hver dag leveres af mere end 50.000 autoriserede sundhedspersoner som sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter og 30.000 social- og sundhedshjælpere, der i dag er ansat i kommunerne.

Og stille deres lægefaglige viden i almen praksis, lægevagt og på sygehus til rådighed for kommunerne.

Sundhedsfællesskaber kan være forummet
De 21 sundhedsfællesskaber, som regeringen vil etablere, kan være dét forum, hvor vi sammen ansvarliggør hinanden ind i samarbejdet. Og hvor vi sikrer den nødvendige aflastning af sygehusene.

Det skal give borgerne den sammenhæng og nærhed i indsatsen, som de rettelig forventer. 

Men det er vigtigt, at sundhedsfællesskaberne fastholder ansvaret hos sygehusene, hos kommunerne og i almen praksis i en stærk samarbejdskonstruktion.

Vi har ikke brug for, at sundhedsfællesskaberne gøres til et ekstra myndighedsniveau med selvstændige kompetencer, økonomi og bureaukrati. 

Fører til markant decentralisering
Det, der skal drive samarbejdet, er de deltagende aktørers engagement i opgaven.

I sundhedsfællesskaberne kan vi sammen sikre de gode løsninger, som kan aflaste sygehusene og give borgerne den sammenhæng, som de har krav på.

Det kommer til at ske gradvist, i takt med at sundhedsfællesskaberne udruller planer for, hvornår borgere med forskellige kroniske sygdomme kan forvente behandling i nærmiljøet frem for på sygehuset.

En udbygning af det nære sundhedsvæsen betyder også en markant decentralisering af sundhedsvæsenet. Naturligvis bakket op af økonomiaftaler og nationale faglige standarder.

Vi har længe kaldt på en bevidst prioritering og bedre rammer om det nære sundhedsvæsen.

Den videre udvikling af akutindsatsen bør følges af indsatsen for de kroniske sygdomme og et tættere samarbejde mellem alle aktører.

Forrige artikel Professor om hiv-debat: Bekymrende, at det handler om moralske forkvabbelser Professor om hiv-debat: Bekymrende, at det handler om moralske forkvabbelser Næste artikel Jann Sjursen: Ressourcerne i psykiatrien er helt utilstrækkelige Jann Sjursen: Ressourcerne i psykiatrien er helt utilstrækkelige
Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.