Lægeforeningen: Psykiatriplan mangler brugbare løsninger på lægemanglen

DEBAT: Der er brug for at tage fat om nældens rod og i tæt samarbejde mellem aktører finde ud af, hvad der skal til for at sikre lægedækning i psykiatrien på kort og lang sigt, skriver Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen og foreslår et nationalt partnerskab.

Af Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

Så kom regeringens længe ventede handlingsplan for psykiatrien. Den indeholder en række gode initiativer, som vil styrke behandlingen af patienter med psykiske lidelser.

Man kan se, at der er blevet lyttet til fagfolk, og det er først og fremmest positivt, at regeringen vil gøre en ekstra indsats for de allersværest syge patienter, og at den akutte indsats i psykiatrien skal opprioriteres.  

Men problemet med manglende ressourcer er dog langtfra løst med den nye plan. Politikerne skal også i de kommende år finde ekstra midler til for alvor at få rettet op på mange års nedprioritering af psykiatrien.

Der skal rekrutteres flere læger
Massive investeringer i psykiatrien er helt afgørende. Men de risikerer at falde ned i et tomt hul, hvis ikke vi får løst de store udfordringer med at rekruttere læger til psykiatrien.

Alle regioner oplever, at de har ubesatte stillinger i psykiatrien. En rundspørge, som Dagens Medicin foretog hos regionerne i 2017, anslog, at der manglede omkring 85-95 speciallæger, og der er intet, der tyder på, at situationen er anderledes nu.

Otte ud af ti psykiatere på sygehusene erklærede sig tidligere på året i en rundspørge fra Lægeforeningen uenige i, at de fysiske rammer og bemandingen er tilstrækkelig i psykiatrien.

Heraf peger 88 procent på, at de mangler lægekolleger.

Foruroligende forslag med psykologer
I den nye psykiatriplan er der da også fokus på, at det er vanskeligt at rekruttere fagligt personale.

Det er positivt, at regeringen tager et af psykiatriens mest fundamentale problemer alvorligt. Det har vi efterlyst længe. Men til gengæld er planens forslag til løsninger langtfra tilstrækkelige - og et af dem endda stærkt foruroligende.

Her tænker jeg på, at regeringen foreslår, at vi lader os inspirere af Norge, hvor psykologer kan have behandlingsansvaret for den enkelte patient.

Der er ingen tvivl om, at psykologer udfører et meget kvalificeret arbejde i psykiatrien. Men det er kun læger, der har det samlede blik på patienten, som er nødvendigt, hvis man skal have ansvaret for behandlingsforløbet.

Som patientansvarlig skal man have et bredt kendskab til psykiske sygdomme og deres behandling. Og patienter med psykiatriske lidelser kan som alle andre også rammes af fysisk sygdom, som skal behandles.

Det er desværre sådan, at mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 15-20 år kortere end den øvrige del af befolkningen, netop fordi de også har sygdomme som hjertekarsygdomme, sukkersyge og overvægt.

Derfor er det så vigtigt at se behandling af krop og psyke i sammenhæng, og det er kun læger uddannet til.

Ansæt mere administrativt personale
At udvande psykiaternes rolle som patientansvarlige er derfor ikke vejen frem. I stedet er det helt oplagt at se på, hvordan man kan frigøre psykiaternes tid til at behandle patienterne.

Tidligere på året svarede seks ud af ti speciallæger i psykiatri på sygehusene i en undersøgelse foretaget af Lægeforeningen, at de hver dag bruger mindst 20 procent af deres arbejdstid på administrative opgaver.

Det svarer samlet set til over 100 fuldtidsstillinger. Regionerne bør derfor ansætte mere administrativt personale i psykiatrien.

Mere administrativt personale vil selvfølgelig ikke alene løse problemerne.

Der er brug for at tage fat om nældens rod og i et tæt samarbejde mellem alle aktører finde ud af, hvad der skal til for at sikre lægedækning i psykiatrien på kort og lang sigt.

Lav et nationalt partnerskab af aktører
I sin handlingsplan foreslår regeringen, at der nedsættes en arbejdsgruppe med fokus på at styrke rekrutteringen til psykiatrien. Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og oprette et nationalt partnerskab, som Lægeforeningen sammen med Yngre Læger og Overlægeforeningen netop har foreslået?  

Et partnerskab, som kan undersøge karakteren og omfanget af manglen på læger i psykiatrien.

Hvor mange psykiatere mangler der? Hvorfor er der problemer med at skaffe læger til psykiatrien? Hvad skal der til for at tiltrække flere? Hvordan dimensionerer man uddannelsesstillinger til at blive speciallæge i psykiatri, og hvordan fastholder man speciallæger i psykiatrien?

Vigtigst er det, at partnerskabet er handlingsorienteret, og at det også skal have mulighed for at komme med anbefalinger og hurtigt sætte gang i konkrete initiativer.

Idéen er, at Sundhedsministeriet skal sidde for bordenden i partnerskabet. Ud over ministeriet foreslår vi, at Sundhedsstyrelsen, de fire universiteter, som udbyder medicinstudiet, regionerne, Danske Patienter og de relevante lægelige organisationer – herunder Lægeforeningen, Yngre Læger og Overlægeforeningen med flere deltager.

Vi tror på, at et egentligt partnerskab kan hjælpe til at finde de rigtige løsninger i forhold til at rekruttere læger til psykiatrien – en helt afgørende faktor for, at alle patienter med psykiske lidelser kan få en bedre behandling fremover. 

Forrige artikel Hørecentre: Lad den private sektor håndtere de ukomplicerede høretab Hørecentre: Lad den private sektor håndtere de ukomplicerede høretab Næste artikel Forskere: Det er tid til at få ryddet op i lovgivning om sundhedsdata Forskere: Det er tid til at få ryddet op i lovgivning om sundhedsdata
Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.