Overlæge frygter specialpsykologer: Psykiatrien kan komme ind i dødsspiral

KRONIK: Dansk Psykologforening vil have specialpsykologer til at varetage de psykiatriske speciallægers arbejdsopgaver. Men at tro, at den øjeblikkelige aflastning fra psykologerne løser problemet, er en illusion, påpeger psykiateren Hans Henrik Ockelmann.

Af Hans Henrik Ockelmann
Psykiater og formand, Overlægerådet, Region Hovedstadens Psykiatri

Da jeg begyndte i gymnasiet, skulle jeg til at lære fransk.

Dette for mig svært begribelige sprog skulle jeg tilegne mig gennem de tre år indtil studentereksamen.

Den første uge var jeg lamslået og helt ude af stand til at forstå noget som helst, men i løbet af de efterfølgende uger følte jeg, at jeg begreb mere og mere, og efter en måned var jeg blevet optimist.

Jeg forstod efterhånden en hel række ord, som jeg kunne sætte sammen til små sætninger. Det ville gå som en leg.

Psykologer har været offensive
Men efter tre år måtte jeg sande, at selv om der havde været visse fremskridt, ville fransk aldrig blive min spidskompetence, og jeg nærmest skammede mig over at hive en helt ufortjent middelkarakter i land.

Hvad var det, der var sket?

Jeg var blevet ramt af et meget velkendt fænomen. Uvidenhedens overmod, som heldigvis i løbet af årene blev erstattet med en mere ydmyg og trist realisme.

Dette forhold er blevet beskrevet af psykologerne David Dunning og Justin Kruger, som også har lagt navn til den effekt, at tilliden til egne evner er – stort set – omvendt proportional med indsigten.

Dansk Psykologforening har været meget offensiv i sine bestræbelser på, at de såkaldte specialpsykologer i vid udstrækning kan overtage de psykiatriske speciallægers arbejdsopgaver.

Igennem artikler i forskellige medier og ved lobbyvirksomhed over for politikere og ministre har psykologerne med overbevisning fremført, at vi ville få en langt bedre psykiatri, hvis blot den tog specialpsykologerne til sit bryst.

Da var det, at jeg tænkte på deres kolleger Dunning og Kruger.

Forskellen på uddannelse er enorm
En speciallæge i psykiatri har som minimum en sundhedsfaglig uddannelse af seks års længde.

Den begynder med at beskæftige sig med mennesket på kemisk og mikroskopisk niveau, bevæger sig over de grundlæggende sygdomsprocesser til de mere eller mindre komplekse sygdomstilstande, deres samspil, udtryk og behandlingen heraf, samt hvordan sygdom påvirker mennesket og dets livsudfoldelse.

Efterfølgende skal lægen trænes halvandet år under sin kliniske basisuddannelse, hvor man som minimum beskæftiger sig med de medicinske og kirurgiske tilstande.

Dette følges af minimum et års introduktionsuddannelse i psykiatri.

Først herefter begynder den egentlige specialisering, hvorunder lægen skal have i alt fire års virke som reservelæge og førstereservelæge, følge uddannelsens kurser, uddanne sig til psykoterapeut og være ansat på en neurologisk afdeling for at lære at skelne mellem psykiatriske, neuropsykiatriske og neurologiske sygdomme, hvilket ofte kan være yderst vanskeligt.

Herigennem tilegner speciallægen sig indblik i og forståelse for de meget komplekse samspil mellem sjæl og krop – mellem psyke og soma.

Først herefter godkender Sundhedsstyrelsen, at man kan kalde sig speciallæge i psykiatri.

Tager 11 år eller 4 år
En specialpsykolog derimod har gennemgået en femårs uddannelse i det samfundsfaglige speciale psykologi, som først og fremmest fokuserer på ikkesyge menneskers sjæleliv efterfølgende suppleret med supervision i to år som psykolog.

Herefter følger fire års uddannelse, før man opnår titlen specialpsykolog.

Det er først herunder, at psykologen introduceres til den sundhedsfaglige tankegang, der ligger til grund for, hvordan vi udreder, diagnosticerer og behandler psykiske forstyrrelser og sygdomme.

Det må være klart for enhver, at der ikke kun er en gradsforskel i kompetencerne mellem en lægefaglig uddannelse af ikke under 11 års varighed og en psykiatrifokuseret uddannelse på fire år.

Psykologerne er uundværlige
Dermed mener jeg ikke, at psykologerne ikke har en betydningsfuld rolle i psykiatrien.

Især i forbindelse med behandling af ukomplicerede, ikke-sindssygelige lidelser, psykoterapi og med omfattende psykologiske undersøgelser og test.

Men som erfaren psykiater er jeg stærkt bekymret for, at patienterne – med især de alvorligere, behandlingskrævende psykiske lidelser og for eksempel samtidig destruktivt misbrug og legemlige sygdomme – ikke bliver behandlet, som de har krav på, og at specialpsykologerne på grund af deres begrænsede indsigt i såvel psykiatriske som somatiske tilstande uden selv at opdage, at de overser alvor og kompleksitet, hvilket potentielt kan blive skæbnesvangert for patienterne.

Jeg forstår fuldt ud, at Psykologforeningen som fagforening kæmper for sine medlemmers beskæftigelsesmuligheder.

Foreningen har jo forstået, at mange mennesker ser psykiateren som ond, mens psykologerne bliver betragtet som gode.

Det er jo en virkelighed, som vi må affinde os med og få det bedste ud af, men jeg kan ikke acceptere, at det sker på bekostning af den lægefaglige kvalitet af patientbehandlingen.

Specialpsykologerne er ikke redningen
Psykiatrien har i mange år haft svært ved at rekruttere læger. Det er særligt slemt i yderområderne, men selv i Region Hovedstaden mangler der adskillige speciallæger.

Årsagerne er mange og komplekse, men ét forhold, som de sidste par år har gjort det vanskeligere at yde en tilstrækkelig lægebehandling, er Sundhedsplatformen.

Overlægerne i Region Hovedstadens Psykiatri gennemførte for nyligt en stor spørgeskemaundersøgelse, der entydigt viste, at indførelsen af det nye computersystem havde ”spist” lægekræfter svarende til mindst 40 speciallæger.

Det var alle til arbejdsopgaver, der tidligere blev løst billigt og langt mere effektivt af lægesekretærerne.

Men også andre forhold gør sig gældende.

Der er generel lægemangel, og psykiatrien bliver af mange unge læger opfattet som lavstatus.

Skal have vilje til samarbejde
Læg hertil, at de lægestuderendes første kontakt med psykiatrien ofte er den ubehagelige oplevelse at sidde hos en patient, der er bæltefikseret.

Og så skal man have vilje, evner og respekt for et samarbejde med en lang række andre faggrupper, ligesom man også er nødt til at følge psykiatriloven, når den påbyder, at magt og tvang skal anvendes.

Slutteligt skal man kunne udholde at fastholde patienterne i behandling i de uger, der går, før den virker, og imens kunne holde fast i troen på, at den, når den virker, vil gøre en afgørende forskel.

Psykiatriledelserne i hele landet har et helt selvfølgeligt behov for at få dækket deres behov for arbejdskraft her og nu. Og her har psykologerne vist sig mere end villige.

Illusion, at specialpsykologer løser problem
Men på grund af deres begrænsede kompetencer accepterer Sundhedsstyrelsen ikke, at de går alene i vagt, giver medicin eller udøver tvang.

Til gengæld kan de så i dagtiden fra mandag til fredag kaste sig over relationsskabende samtaler med patienterne uden at skulle risikere at blive upopulære på grund af medicinordinationer eller tvangsudøvelse.

Lægehverdagen på en psykiatrisk afdeling er rigeligt travl, men at tro, at den øjeblikkelige aflastning fra specialpsykologerne løser problemet, er en illusion, som på længere sigt vil give bagslag.

Hvordan skal vi tiltrække læger til vores speciale, hvis vi blot skal slukke brande i ydertimerne og i øvrigt lægge ryg til kritik af medicinering og tvangsanvendelse?

Jeg tror, at psykiatrien kan komme ind i en dødsspiral, så vi om få år står med Region Hovedstadens Psykologi.

Og det kan blive skæbnesvangert for de mange multisyge borgere med for eksempel skizofreni, der i dag lever 20 år kortere end os andre.

Forrige artikel Sygeplejerådet og Ældre Sagen: Bagdøren til brugerbetaling står pivåben Sygeplejerådet og Ældre Sagen: Bagdøren til brugerbetaling står pivåben Næste artikel Ulla Astman til Sundhedsstyrelsen: Pas på med at binde opgaver på bestemte hænder Ulla Astman til Sundhedsstyrelsen: Pas på med at binde opgaver på bestemte hænder
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.