Specialpsykolog: Debat om fremtidens psykiatri drukner i fagkamp

REPLIK: For tiden gentager læger og speciallæger i debatindlæg de samme argumenter i en stadig hårdere retorik. Senest har overlæge Hans Henrik Ockelmann devalueret og fordrejet psykologernes uddannelse, mener specialpsykolog Jens Einar Jansen.

Af Jens Einar Jansen
Specialpsykolog, specialist i psykoterapi og ph.d.

Der kører for tiden en stor debat omkring udviklingen af psykiatrien, herunder hvordan man skal rekruttere flere speciallæger, organisering, ledelse og tværfaglighed.

Mange brugere er heldigvis meget tilfredse med den behandling, de får i psykiatrien, men der er stadig store udfordringer.

Hyppige genindlæggelser, tidvist for meget brug af tvang, kortere levealder hos mennesker med psykiske lidelser og manglende inddragelse af netværk og pårørende for blot at nævne nogle. 

Denne debat drukner desværre i fagkamp, hvor der for tiden kommer en stribe debatindlæg fra læger og speciallæger, der recirkulerer de samme argumenter i en stadig hårdere retorik.

Den seneste fra leder af overlægerådet, Hans Henrik Ockelmann, i Altinget fremstår unuanceret og devaluerende.

Fordrejer psykologernes uddannelse
Ockelmann starter sit indlæg med at tale om ydmyghed.

Han henviser til Dunning-Kruger-effekten, et psykologisk fænomen, der peger på, at kloge folk er ydmyge, medens mindre kloge mennesker har en tendens til at overvurdere egne evner.

Dette eksemplificerer han ved, at han selv troede, at han kunne lære fransk på blot tre år, da han var teenager. 

Ockelmann beskriver derefter psykiaterens lange uddannelse og viden inden for alt, der har med menneskets psyke at gøre, inkluderet sammenhængen mellem sjæl og krop.

Det er et fænomen, der er genstand for adskillige forskningsprojekter på ph.d.-niveau inden for psykologi, medicin og sågar filosofi.

Til sidst devaluerer han og fordrejer psykologernes uddannelse.

Så meget for ydmyghed. 

Problemer med at rekruttere læger
Når Ockelmann lægger de fagpolitiske kæpheste til side, kan vi tale om de virkelige udfordringer.

Personligt mener jeg, at dette handler om langt bredere ting, end indlægget nævner.

Psykiatrien er et enormt komplekst felt, men lad os for nuværende holde os til de vigtige pointer, som Ockelmann nævner: 

  • Vanskeligheder ved at rekruttere læger til psykiatrien.
  • Udfordringer i forbindelse med, at Sundhedsplatformen har flyttet arbejdsopgaver fra sekretærer til behandlingspersonalet.
  • Psykiatrien bliver af mange unge læger opfattet som lavstatus.

Sundhedsplatformen bliver diskuteret mange andre steder, så det vil jeg ikke gå ind på her.

Ikke flere læger ved at holde psykologer væk
Men de øvrige to handler for mig om at skabe en psykiatri, hvor det er spændende og meningsgivende at være.

Hvor man kan stå inde for den behandling, som man kan tilbyde, hvor folk kommer sig og får det bedre, og hvor man bliver dygtigere til det, man laver.

Jeg tror ikke, at den skarpe retorik mod andre faggrupper og Ockelmanns omtale af psykiatrien som en "dødsspiral" fører til, at unge læger vælger psykiatrien som speciale.

Samtidig har jeg set, hvor meget yngre læger er under pres, når de starter i psykiatrien, ikke mindst på grund af manglende lægedækning.

Gensidigt samarbejde og passende fordeling af opgaver og ansvar med respekt for faglige begrænsninger er da kun et gode for unge såvel som for ældre læger.

Der er rigeligt med arbejde til alle, og ingen kan eller vil erstatte lægens kompetence.

Det er heller ingenting, der tyder på, at der kommer flere læger, hvis bare psykologerne holdes væk.

Psykologer skal ikke være mini-læger
Ockelmann beskriver nogle af de områder, hvor psykologers kompetencer kommer ind i psykiatrien.

"Især i forbindelse med behandling af ukomplicerede, ikke-sindssygelige lidelser, psykoterapi og med omfattende psykologiske undersøgelser og test," skriver han.

Dette kan jeg langt hen ad vejen følge, men jeg vil argumentere for, at disse kompetencer burde fylde mere, end de gør i psykiatrien i dag.

Psykoterapi og samtalebehandling efterspørges og er mangelvarer, også blandt mere komplicerede lidelser, herunder psykotiske lidelser.

Ved psykose er systematisk familiearbejde noget af det, der er mest evidens for, når det gælder at forebygge tilbagefald. Ikke i stedet for medicinsk kompetence, men sideløbende med.

Som del af en tværfaglig tilgang, hvor det sociale, relationelle og medicinske/somatiske sidestilles. Selvfølgelig i henhold til, hvilke aktuelle problemer den pågældende har, og hvilken fase han eller hun er i.

Jeg får tiltagende henvendelser fra mennesker med mere komplicerede lidelser og deres pårørende i privat regi, og jeg ser, at samtalebehandling hjælper, men jeg synes, at det er synd, at folk skal betale for dette selv, når de allerede går i psykiatrien. 

Individuelt behandlingsforløb kræver kompetence 
Jeg vil samtidigt understrege, at jeg har mødt mange speciallæger i psykiatri, der brænder for psykoterapi og er dygtige terapeuter.

De fleste vil tilslutte sig en bio-psyko-social tilgang til forståelse og behandling af psykiske lidelser, men det er en illusion at tro, at én faggruppe kan stå for planlægning og ikke mindst udvikling af alle disse aspekter på en given afdeling.

Mange yngre læger beskriver, at de psykoterapeutiske elementer var grunden til, at de valgte psykiatrien som speciale til at begynde med.

Men de har sjældent tid til at uddanne sig eller udføre det i hverdagen.

En mere fornuftig organisering, opgavefordeling og tværfaglig sparring, der følger opgaven i stedet for profession, vil derfor være til gavn for både brugere og kommende psykiatere.

Og min erfaring er, at dette ofte fungerer godt i praksis.

At tale om denne praksis som en "dødsspiral" er uheldig retorik og skræmmer læger væk fra et spændende speciale.

Forrige artikel Specialpsykolog: Forestillingen om vores luksustilværelse er sejlivet Specialpsykolog: Forestillingen om vores luksustilværelse er sejlivet Næste artikel Hjernesagen: Vi spilder borgernes tid, når viden om rehabilitering ikke omsættes i handling Hjernesagen: Vi spilder borgernes tid, når viden om rehabilitering ikke omsættes i handling
Klamydia-kurven flader ud

Klamydia-kurven flader ud

NYE TAL: Der har været en lille stigning i antallet af klamydiatilfælde fra 2017 til 2018, men positivraten er faldet.