Psykiatriformænd: Psykologer skal stoppe med at fortælle halve sandheder

KRONIK: Det er halve sandheder, når psykologer påstår, at det går bedre i udlandet, hvor deres fagfæller har flere opgaver, mener to psykiatriformænd.

Af Anne Marie Råberg Christensen og Hanne Børner
Formand og næstformand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

I sit debatindlæg 'Specialpsykologer kan sikre bedre behandling og forebyggelse' beskriver Klaus Pedersen, formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer og medlem af Dansk Psykolog Forenings Følgegruppe vedrørende specialpsykologuddannelsen, at psykologer i nogle stater i USA har ordinationsret til psykofarmaka.

Vi formoder, at det nævnes, fordi Klaus Pedersen ser det som en god idé til efterfølgelse.

Dermed er vi vist næsten kommet jorden rundt med de danske psykologer, hvor vi blot inden for det seneste år har hørt om blandt andet England, Norge og nu USA.

Oftest har det været med det formål at nedlægge psykiatrien til fordel for det bredere begreb "mental sundhed" leveret af psykologer.

Bisætning nævner Norge
I debatindlægget nævnes Norge også, men blot i en bisætning, hvilket giver undren, da landet oprindeligt var rollemodellen med henhold til brug af specialpsykologer.

Det fremgår tydeligt af formuleringen af satspuljeforliget 2019, som Dansk Psykolog Forening har haft stor indflydelse på:

"Der er derfor behov for at udbrede kendskabet til specialpsykologernes uddannelse og kompetencer og afklare deres beføjelser, så det er klart for alle, hvilke opgaver specialpsykologer kan og må varetage. For i endnu højere grad at udnytte ressourcerne i psykiatrien bedst muligt er der behov for samtidig at se på, om specialpsykologerne bør få yderligere beføjelser, eksempelvis mulighed for at være behandlingsansvarlige i den stationære psykiatri med inspiration fra Norge".

Norge er ikke længere foregangsland
Hvorfor er Norge ikke længere psykologernes foregangsland?

Det kan være grundet, at Sundhedsstyrelsen som pålagt har set nærmere på Norge og fundet ud af, at det ikke er muligt at få brugbar viden, fordi landet ikke indsamler de rette data, ud over at der foreligger klare tal på, at det økonomisk set er meget, meget dyrere.

Det kan også være, fordi de overfladiske fortællinger er blevet nuanceret med viden om, at der i Norge er problemer med fejldiagnosticering, fejlmedicinering og fejlbehandling i psykiatrien, efter at man har givet specialpsykologer behandlingsansvar.

Det er ikke til at vide, hvorfor Norge er forladt. Vi kan blot konstatere, at der nu bringes enkelte amerikanske stater på banen – hvorfor vi så skal til at bruge tid på at undersøge, hvad det nu handler om.

Spørgsmålstegn sat til engelsk system
Det er ikke første gang, at et af psykologforeningens lande føres frem for derefter at sive ud i glemslen, i takt med at der indsamles mere viden.

I forhold til gratis psykologhjælp har det engelske system, kaldet Improving Access to Psychological Therapies (IAPT), ofte været nævnt som et godt eksempel.

Men der er inden for det seneste år stillet store spørgsmålstegn ved evidens for effekten af IAPT.

Noget tyder på, at kun 9,2 procent bliver hjulpet af gratis psykologhjælp i England. Dog er det svært at vide, hvor lave tallene er, da der heller ikke her er samlet brugbare data.

Danmark agerer på kvalitetsdata
Det bringer os tilbage til Danmark, hvor vi netop samler og agerer på baggrund af kvalitetsdata.

Her ved vi, hvad den danske model inden for psykiatri leverer til patienterne.

Det er høj kvalitet til rette tid, netop fordi der er respekt for, at psykiatri er både somatik og psyke, fordi flere dygtige fagligheder er med til at udrede og behandle.

Heriblandt er selvfølgelig også specialpsykologer – under ledelse af en veluddannet, behandlingsansvarlig speciallæge med blik for hele patienten.

Derfor er det en kedelig tendens med de halve sandheder med formål at manipulere og spinne politikere og embedsmænd med ansvar for psykiatrien.

Går nu bag tallene
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab opfordrer som altid til, at vi går bag om tallene og forholder os konstruktivt kritisk.

Først og fremmest behovet for at se på specialpsykologers behandlingsansvar.

I satspuljeforliget nævnes, at "en stor del af specialpsykologerne oplever til tider, at deres samarbejdspartnere sætter spørgsmålstegn ved deres beføjelser".

Det er en oplysning, som stammer fra Dansk Psykolog Forenings egen undersøgelse blandt specialpsykologer med en svarprocent på 35 procent.

Den "store del af specialpsykologerne" handler om 22 personer. Man kunne også have valgt at sige, at flertallet, altså 47 procent eller 25 specialpsykologer, mener, at samarbejdet fungerer fremragende ude på afdelingerne.

Hvor opleves påstandene?
Dertil kommer en del påstande i Klaus Pedersens debatindlæg om dagligdagen i Danmark såsom "mange ambulante udrednings- og behandlingsforløb foregår allerede i dag uden lægelig indsats eller ansvar".

Hvor er det, må man spørge? Det følger vist ikke gældende regler for området.

Der skrives også, at "psykologen er uddannet i psykens anatomi, som lægen i legemets".

Psykiateren eller børne- og ungdomspsykiateren er nu uddannet i begge dele, hvilket er det mest givende for de børn, unge og voksne, der er så uheldige at have lidelser i både krop og psyke.

Psykologer i USA er under nøje supervision
Lad os vende tilbage til USA og de særligt uddannede psykologer, der kan ordinere medicin under nøje supervision.

Det drejer sig om de fem stater Idaho, Iowa, New Mexico, Louisiana og Illinois på baggrund af stor mangel på psykiatere i USA med ventetider på over et år i de store, øde områder.

Derfor har Hawaii, Oregon og Texas også søgt om samme mulighed. Til dette hører, at det knap er indført, at vi ikke kender konsekvenserne – dog tal om fejlmedicinering – og at der for eksempel i Illinois ikke er tale om børn og unge under 17 år.

Skal vi nu ikke lade være med at stræbe mod dårligere tilbud til patienterne?

Vores ungdomspsykiatri er respekteret
Vi er langt fra norske og engelske tilstande og heldigvis meget langt fra de amerikanske øde områders vilkår.

Vi har en respekteret, dygtig og effektiv børne- og ungdomspsykiatri i Danmark. Der er stor søgning til I- og H-stillinger som børne- og ungdomspsykiatere.

Desværre måtte flere steder endda afvise talentfulde yngre læger.

Flere, 25 frem for 22, specialpsykologer mener, at samarbejdet fungerer perfekt på de psykiatriske afdelinger, hvilket vi kun er enige i.

Faglighederne arbejder sammen og giver patienter og pårørende den rette hjælp, superviseret af den behandlingsansvarlige læge.

Med hensyn til at udviske psykiatrien og kalde det mental sundhed er vi med forskningsprojekter som Ipsych, der er ledet af dygtige professorer som Preben Bo Mortensen og Anders Børglum, kommet de genetiske, epigenetiske, somatiske og arvelige dele af psykiske lidelser meget nærmere.

Hvorfor i alverden skulle vi gå imod den viden?

Forrige artikel Novo Nordisk: Ekstra forskningsår skal lukke hullet til Oxford Novo Nordisk: Ekstra forskningsår skal lukke hullet til Oxford Næste artikel Regioner til V-ordfører: Er du løbet tør for gode argumenter? Regioner til V-ordfører: Er du løbet tør for gode argumenter?
  • Anmeld

    Mikkel Skytte Larsen · Specialpsykolog

    Dokumentation for påstande

    Kunne artiklens forfatter være så venlige at henvise til relevante kilder for følgende påstande:

    “Det kan også være, fordi de overfladiske fortællinger er blevet nuanceret med viden om, at der i Norge er problemer med fejldiagnosticering, fejlmedicinering og fejlbehandling i psykiatrien, efter at man har givet specialpsykologer behandlingsansvar.”

  • Anmeld

    Peter

    Hvor er den lødige debat?

    Suk! Troede tonen og argumentationerne i debatten havde nået lavmålet. Efter min mening tager forfatterne to forskeres undersøgelser af gener til indtægt for deres (fagpolitiske) modstand mod ægte tværfaglighed, selvom forfatterne udmærket ved, at årsager til psykiske lidelser er komplekse, kontekstuelle og udtryk for normal variation. Yderligere at fremsætte beskyldninger som, at problemer i psykiatrien med fx fejldiagnosering osv. (som gør sig gældende på tværs af landegrænser), skyldes psykologer, uden at kunne påvise en årsagssammenhæng kan virke injurierende mod en helt faggruppe. Aw, come on Anne Marie Råberg Christensen og Hanne Børner

  • Anmeld

    Klaus Pedersen · Formand, Dansk Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. Fhv. sagkyndig konsulent i sundhedsvæsenets nationale klagesystem

    Replik med fakta:

    - Begrebet ”mental sundhed” stammer fra WHO’s ”Mental Health”, og anvendes eksempelvis også af Sundhedsstyrelsen.
    - Jo, Norge er et foregangsland med hensyn til fremme af mental sundhed i både den private og offentlige sektor. Danmark bevæger sig i samme retning, fx med gratis eller udvidede tilskudsordninger til psykologhjælp og specialpsykologuddannelsen.
    - I flere amerikanske stater har psykologer, der er uddannet til det, selvstændig ordinationsret til psykofarmaka.
    - Psykologer har som den eneste faggruppe en akademisk grunduddannelse i psykens anatomi, dvs. i udviklingspsykologi, socialpsykologi, klinisk psykologi, organisationspsykologi, kognitionspsykologi, personlighedspsykologi, neuropsykologi, mv. Disciplinerne er basale for forståelse af normalpsykologi og psykopatologi, og er centrale indfaldsvinkler til indsigt i muligheder for at bremse psykisk lidelse og styrke mental sundhed. Men den medicinske indfaldsvinkel er naturligvis også en vigtig del af individets biopsykosociale realitet.
    - Det har i mange år været hverdag i ambulant psykiatri indenfor voksenområdet, at psykologer selvstændigt varetager udredning, diagnostik, psykologisk behandling mv. uden lægelig indsats eller ansvar. I den type virksomhed, bliver psykologer i klagesager indenfor sundhedsvæsenets klagesystem alene draget til ansvar. Praksis følger naturligvis lovgivningen, og sager afgøres ud fra en kyndig juridisk og faglig vurdering.
    - Udtryk som ”manipulation” må stå for forfatternes egen regning.

  • Anmeld

    Caspar

    Ren magtkamp

    Psykologi er videnskaben omkring den menneskelige psyke. Psyken består af en række evner og dispositioner. For at de evner og dispositioner kan komme til udtryk kræves en række forskellige betingelser (socialitet, hjerne, krop, ting osv.). Psykologer er særligt trænet i at reflektere over psyken og komplekse samspil mellem forskellige betingelser. Vi skal benytte den refleksion til at hjælpe patienter. At påstå at uddannelsen til psykiater skaber samme refleksive beskaffenhed som hos en psykolog er uigennemtænkt. På samme måde ville det være uigennemtænkt at påstå, at psykologer har samme medicinske forståelse som en læge. Tværfaglighed er godt og skaber synergi. Psykologer og psykiatere kan lære af hinanden. Og der er arbejde nok til alle. Så jeg forstår (ligesom patienterne) ikke denne magtkamp.

    Se f.eks. https://www.dagensmedisin.no/artikler/2018/05/09/psykiatere-velger-oftere-tvang-enn-psykologer/

    https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/politisk-stuegang-strid-om-psykologers-behandlingsansvar-er-ren-magtkamp