Ulla Astman til Sundhedsstyrelsen: Pas på med at binde opgaver på bestemte hænder

DEBAT: Specialeplanlægningen har gjort det sværere at skaffe de nødvendige speciallæger til akuthospitalerne uden for de største byer. Det er et problem, skriver næstformanden i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

Af Ulla Astman (S)
Næstformand, Danske Regioner

Midt i al debatten om sundhedsreformen kan det nemt komme til at drukne, at Sundhedsstyrelsen er på vej med nye anbefalinger for det akutte sundhedsvæsen.

De nye anbefalinger opdaterer dem fra 2007, der var med til at sætte den faglige retning for det akutte sundhedsvæsen, som vi kender det i dag.

I regionerne håber vi, at Sundhedsstyrelsen viderefører de gode takter fra de tidligere anbefalinger, men samtidig husker på, at hver gang de laver anbefalinger for en bestemt gruppe patienter, er det op til os i regionerne at sikre, at nye indsatser ikke bliver på bekostning af resten af patienterne.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at bidrage med et par vigtige input, som vi håber, at Sundhedsstyrelsen vil tænke ind i deres arbejde.

Ikke kun i forbindelse med de nye akutanbefalinger, men også i specialeplanlægningen, som i højeste grad har konsekvenser for akutområdet.

Udgangspunkt i specialbehandlinger
Når det gælder de 36 specialer, som Sundhedsstyrelsen indtil nu har lavet specialeplanlægning for, tager styrelsen udgangspunkt i de mest specialiserede behandlinger, som findes inden for hvert af specialerne.

I regionerne bakker vi op om specialeplansarbejdet.

Det har været et godt redskab til at lave en fornuftig arbejdsdeling mellem hospitalerne, så de sjældne og svære behandlinger er samlet på færre hænder.

Jeg tror for eksempel, at de fleste er parate til at rejse langt for at få en hjerteoperation, hvis behandlingen til gengæld udføres af de dygtigste specialister.

Det er imidlertid kun ti procent af patienterne i sundhedsvæsenet, som fejler noget, der har status af være specialiseret, og i regionerne har vi også ansvaret for sikre de øvrige 90 procent en god behandling.

En behandling, som ikke bare har høj kvalitet, men også sikrer et nært og sammenhængende tilbud.

Har man som borger for eksempel forstuvet foden, vil de fleste nok gerne slippe for at rejse tværs over landet.

Centralisering kan true akutmodtagelser
Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning har medført, at mere og mere behandling er blevet samlet på universitetshospitalerne, og lægerne er fulgt med.

Som resultat er det blevet sværere at skaffe de nødvendige speciallæger til akuthospitalerne uden for de største byer.

Det er problematisk, da personalet i akutmodtagelserne i mange tilfælde har brug for at trække på specialister fra andre af hospitalets afdelinger.

En yderligere centralisering kan dermed i sidste ende true mange akutmodtagelsers eksistens, hvis kun universitetshospitaler med de stærke faglige miljøer kan tiltrække speciallægerne.

Sundhedstilbud for alle patienter
Samtidig er det spørgsmålet, om den faglige udvikling ikke betyder, at tiden er inde til også at se på, om der er typer af behandlinger, som kan lægges ud fra universitetshospitalerne og til akuthospitalerne, så vi kan fastholde kvaliteten af behandlingerne og styrke rekrutteringen.

Jeg vil derfor gerne opfordre Sundhedsstyrelsen til at huske i deres videre arbejde, at vi ikke skal centralisere for centraliseringens skyld.

Vi skal sikre et godt og sammenhængende sundhedstilbud for alle patienter – og ikke kun de ti procent, der har brug for specialiseret behandling.

I regionerne er vi klar til at samarbejde og bidrage med vores store kendskab til de lokale forhold i de forskellige dele af Danmark.

Ingen barrierer for nære akuttilbud, tak
Samtidig vil jeg gerne tilskynde Sundhedsstyrelsen til ikke at opstille barrierer for, at vi fortsat kan opretholde de mange akutklinikker og akuthospitaler, der ligger i yderområderne, og som giver borgere uden for de større byer et godt, trygt og nært akuttilbud i de mange tilfælde, hvor behandlingen ikke er specialiseret.

Lukker akutmodtagelsen i Thisted, skal en borger fra Nykøbing Mors minimum toenhalv time med offentlig transport, hvis han eller hun for eksempel har slået sit håndled til håndboldtræning.

Det er ikke sådan, jeg ønsker, at vi indretter vores akutte sundhedsvæsen.

Akutmedicinerne spiller en vigtig rolle på akutmodtagelserne uden for de største byer og er i dag et anerkendt lægefagligt speciale.

Det var der imidlertid nok ikke ret mange, der havde forudset tilbage i 2007, hvor Sundhedsstyrelsen sidst udkom med sine anbefalinger.

Skal undgå at binde opgaver på bestemte hænder
Det er svært at forudsige den faglige udvikling.

Da de kommende anbefalinger skal holde i de næste ti år, vil jeg derfor opfordre Sundhedsstyrelsen til at passe på med at binde opgaver på bestemte hænder, men fokusere på at sætte retningen og det faglige niveau for akutindsatsen.

Det giver os nemlig mulighed for i regionerne at tilrettelægge gode akuttilbud i hele Danmark ud fra de lokale forhold – også i yderområderne.

I regionerne arbejder vi målrettet for, at borgere i alle dele af Danmark i dag får en hurtig og god akutbehandling i trygge rammer, når uheldet er ude.

Uanset om det kan klares på den lokale akutklinik eller kræver en tur med lægehelikopteren til en specialiseret afdeling.

Det håber vi, at de nye anbefalinger vil bakke op om.

Forrige artikel Hjerteforeningen: Centralt at akutte hjertepatienter visiteres til rigtige sted Hjerteforeningen: Centralt at akutte hjertepatienter visiteres til rigtige sted Næste artikel Farmaceuter: Det er os, der har fagligheden til medicinsamtalen Farmaceuter: Det er os, der har fagligheden til medicinsamtalen
Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.