Det ved vi allerede nu om gymnasie-eftersynet

”Vi skal have en stærkere sammenhæng mellem gymnasierne og de videregående uddannelser.”

Det sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun i lørdags holdt sin formandstale under Socialdemokraternes kongres i Aalborg.

Hun har flere gange udtalt, at SR-regeringen er en ”uddannelsesregering”. Og efter både folkeskolen og erhvervsuddannelserne har været igennem den politiske reformkværn, er det nu tid til at kaste et blik på gymnasiet.

"Nu er opgaven at få et bedre gymnasium," lød det fra statsministeren.

Det er dog endnu uvist, hvornår undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenterer regeringens udspil til gymnasie-eftersynet. Men ifølge Altinget : uddannelses oplysninger vil det først ske efter Folketingets formelle åbning den første tirsdag i oktober.

Og det er også forventningen, at Helle Thorning-Schmidt vil bruge sin åbningstale til at tale om gymnasiet, som hun de seneste år har talt om først folkeskolen og senest erhvervsuddannelserne.

I vores udspil vil vi blandt andet se på studieretningerne og på, hvordan vi kan sikre, at flere elever får direkte adgang til relevante videregående uddannelser. 

Christine Antorini (S)
Undervisningsminister

Undervisningsministeren vil ikke udtale sig om de konkrete elementer, inden udspillet bliver præsenteret. Men ud fra det ministeren selv og regeringens uddannelsesordførere tidligere har udtalt, kan man skimte konturerne af udspillet – og hvor de politiske minefelter befinder sig.

Fokus på GSK og matematik B
Gymnasiet er ifølge regeringen en succeshistorie, som dog har brug for at blive finpudset og toptunet her ti år efter, at gymnasiereformen trådte i kraft. Selv om statsministeren flere gang har talt om en ny reform, holder undervisningsministeren fast i, at der blot er tale om et serviceeftersyn.

Et af problemerne er, at alt for mange studenter som følge af gymnasiereformen ikke har de adgangsgivende fag, de har brug for for at komme ind på en videregående uddannelse. Derfor må de efterfølgende supplere op, hvilket årligt koster statskassen flere hundrede millioner kroner.

Det tal skal ned, lød meldingen allerede sidste år fra undervisningsministeren, og derfor skal overgangen fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser gøres mere smidig, lyder meldingen fra partiet.

De borgerlige partier har længe talt varmt for at gøre matematik B, som åbner døren til de fleste videregående uddannelser, obligatorisk i alle fagpakker, og det er Socialdemokraterne klar til at se på.

”I vores udspil vil vi blandt andet se på studieretningerne og på, hvordan vi kan sikre, at flere elever får direkte adgang til relevante videregående uddannelser. Vi vil gerne opnå et bedre match mellem de unges interesser, deres opbygning af relevante studiekompetencer og deres videre uddannelsesmuligheder,” har Christine Antorini tidligere udtalt til Altinget : uddannelse.

Det vil dog ifølge ungdomsuddannelsesordfører Ane Halsboe-Jørgensen betyde, at man samtidig må fortrænge noget andet i fagpakkerne, og derfor skal det overvejes nøje, lyder S-meldingen.

Det er den konservative uddannelsesordfører, Lene Espersen, dybt uenig i. Hun mener, at flere fag – ikke mindst de naturvidenskabelige – skal være obligatoriske og tages på et højere niveau end i dag, og det budskab har flere af de andre borgerlige partier også turneret rundt med.

Faglig eller tværfaglig?
Regeringen er klar til at se på, om tværfagligheden er kommet til at fylde for meget i gymnasiet, efter reformen trådte i kraft. Her var et af hovedmålene nemlig at styrke den tværfaglige undervisning for de unge. Men det er ifølge flere kritikere gået ud over den traditionelle faglighed, og derfor er regeringen klar til at diskutere, om den faglige balance skal justeres.

”Det er vigtigt, at den faglige kerne er på plads,” har Ane Halsboe-Jørgensen tidligere udtalt.

De borgerlige partier har flere gange slået fast, at fagligheden er faldet, og derfor er de åbne for at skrue ned for den tværfaglige undervisning.

Der findes dog intet forskningsmæssigt belæg for, at reformen har sænket den traditionelle faglighed. Og flere elevorganisationer og eksperter har påpeget, at det er umuligt at sammenligne fagligheden før og efter reformen, eftersom hele faglighedsbegrebet har ændret sig.

”Det er som at sammenligne æbler og pærer, når politikerne sammenligner det nuværende gymnasium med det, der fandtes før reformen,” har Jens Dolin, institutleder ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, tidligere udtalt.

Kortere grundforløb i sigte
I forlængelse af faglighedsdiskussion finder man spørgsmålet om opbygningen af studieretningerne på gymnasiet. Regeringen har åbnet for at skære i grundforløbet, som i dag lægger beslag på de første seks måneder af 1.G..

”Jeg mener, vi bør se på, om grundforløbet skal fylde mindre, så eleverne hurtigere kommer i gang med deres studieretning,” udtalte Ane Halsboe-Jørgensen.

Både de borgerlige og SF er også klar til ændre grundforløbet, som de ikke mener fungerer optimalt i dag. Der er dog ikke politisk opbakning til at skrotte det helt, som Gymnasieskolerenes Rektorforening eksempelvis har foreslået.

De borgerlige er til gengæld klar til at skære drastisk ned i antallet af studieretninger på gymnasiet. Ifølge Undervisningsministeriet har de unge 209 studieretninger at vælge imellem, og det er alt for højt, mener de borgerlige.

Konservative har foreslået, at man dropper de mange studieretninger og laver fire grundlinjer i stedet. Og Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, er også klar til skære drastisk ned i antallet og indføre en række ”gode, gedigne studieretninger, hvor man ikke kan undgå de svære fag som tysk, matematik og fysik”.

Hvor regeringen står i forhold til dette spørgsmål, er uvist.

SF's ungdomsuddannelsesordfører, Trine Pertou Mach, har udtalt, at hun er åben for at diskutere studieretningernes opbygning og obligatoriske fag i alle studiepakker.

Nye eksamensformer på vej
Står det til de Radikale, er der brug for at lave om på de nuværende eksamensformer i gymnasiet, så de bliver mere konkrete og motiverende end i dag. Derudover skal der laves gennemgribende om på den daglige undervisning, så den bliver mere konkret og virkelighedsnær, mener den radikale uddannelsesordfører, Lotte Rod.

Det bakker SF op om, mens de borgerlige giver ideen en mere kølig reaktion.

Undervisningsministeren ser derudover gerne, at der bliver etableret flere campusmiljøer mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Det vil eksempelvis gøre det lettere for de unge at skifte fra en ungdomsuddannelse til en anden, mener ministeren. Det er dog ikke noget, regeringen har planer om at tvinge igennem, og der vil heller ikke blive afsat ekstra penge til det.

Derudover har Christine Antorini udtalt, at det er alle fire gymnasiale ungdomsuddannelser, som skal under lup, og derfor er regeringen også klar til at se på hf-uddannelsen, som i de seneste år har tiltrukket flere og flere unge elever. Den tiltænkte målgruppe er ellers voksne, som har brug for studiekompetencer for at læse videre.

Dansk Folkeparti har direkte betegnet den som en skraldespand for de unge, som ikke kan komme ind på gymnasiet. Og Konservative mener, at hf er blevet ”den lette ungdomsuddannelse” for de unge. Lene Espersen vil ikke udelukke, at konsekvensen kan blive, at man må indføre en aldersgrænse til hf, og regeringen er klar til at se på den.

Ane Halsbo-Jørgensen fra Socialdemokraterne understreger dog, at mange unge har haft stor glæde af hf, og den mulighed skal de også have fremover.

Valg på karakterkrav i sigte
Derudover er der det altoverskyggende spørgsmål om adgangskrav til gymnasiet, som bliver ved med at skille de to blokke på Christiansborg.

Regeringen og SF står fast på, at karakterkravet til gymnasiet skal ligge på 02 som til erhvervsuddannelserne. De borgerlige kræver derimod, at karakterkravet bliver hævet til enten 4 eller 7, så det er de bogligt stærke, der gerne vil læse videre bagefter, som kommer ind.

I sidste uge viste en måling på Altinget : uddannelse ellers, at et flertal af både røde og blå vælgere gerne ser, at der bliver indført et adgangskrav på enten 4 eller 7 til gymnasiet. Trods det afviste SF's Trine Pertou Mach blankt, at hun har tænkt sig at ændre holdning til spørgsmålet.

”Jeg mener ikke, at gymnasiet skal være et elitested for de særligt bogligt dygtige,” sagde hun.

De borgerlige holder derimod fast i, at det skal være højere, og Konservative er klar til at gå til valg på spørgsmålet.

”Vi kan ikke være tjent med, at så mange unge laver fejlvalg,” udtalte Lene Espersen tidligere på måneden.