Køb abonnement
Annonce

10. december: Karen Klint

Karen Klint tror ikke, at hun er i politik om fem år. Læs om det og meget mere i dagens julekalender. 
Karen Klint tror ikke, at hun er i politik om fem år. Læs om det og meget mere i dagens julekalender. Foto: Lars Helsinghof / Altinget
10. december 2016 kl. 00.30

Hvis man er bidt af demokrati, så svømmer fri- og arbejdstid sammen. Men jeg går nogle gode ture med mine hunde og passer et bonusoldebarn.

Karen Klint
Medlem af Folketinget (S)
Fakta
Karen Klint er født 6. oktober 1947 i Hemmerslev på Fyn.

Hun blev første gang valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i 1988. Hun har siddet på et af de socialdemokratiske mandater i Vejle Amtskreds og siden 2007 i Sydjyllands Storkreds. Før sin karriere som folketingsmedlem har Karen været medlem af Børkop Byråd fra 1978-1980 og Vejle Byråd fra 1986 til 1998.

Karen Klint er uddannet socialpædagog og har blandt andet været centerleder på et socialpsykiatrisk center, været pædagogisk konsulent hos Vejle Amt og omsorgsassistent og afdelingsleder for forsorgscentret i Brejning.

Hun er i dag formand for Folketingets Kirkeudvalg, kirkeordfører og Etisk Råd-ordfører.

Kilde: ft.dk

Hvorfor gik du ind i politik?
Jeg er husmandsdatter og vokset op med jersey-, husmands- og sportsforeninger, så jeg er opdraget med, at man ikke kunne være kritisk uden også at være en del af forandringen. I starten var jeg ikke partipolitisk, men fagligt engageret. Men så kom Socialdemokratiet i Børkop og spurgte, om jeg ville stille op til byrådet, fordi de syntes, at det, jeg gjorde og sagde, var socialdemokratisk.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?
Jeg kommer fra en politisk familie, hvor min far var formand for De Radikale på Nordfyn i mange år. Jeg er derfor vokset op med, at alle elskede Hilmar Baunsgaard. Så hvis jeg skal nævne nogen, så er jeg jo barn af Hilmar Baunsgaard og gamle Helveg.

Hvilken politisk modstander har du mest respekt for?
Jeg har et utroligt godt samarbejde med Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Vi tænker meget ens om løsninger inden for psykiatrien, og vi har lavet parløb mange gange på sundhedsområdet. Liselott og jeg er tætte på hinanden og kan også godt drøfte ting, som ingen andre ved. Jeg har lidt den samme relation med Jane Heitmann fra Venstre, som jeg sidder sammen med i nogle udvalg.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026