11 gode grunde til at 2022-valget går over i historien 

At folketingsvalget 2022 bliver historisk skyldes i høj grad nogle helt bestemte politikere; Mette Frederiksen, Lars Løkke, Sofie Carsten Nielsen, ja, selv Franciska Rosenkilde og især Inger Støjberg. Er du i tvivl om, at jeg har ret, så se blot nærmere på de 11 nedenstående pointer. Herefter er der ingen i tvivl; Folketingsvalget 2022 er i sandhed historisk! 

1) Statsministeren blev tvunget til at udskrive valg af sit støtteparti – Da den radikale leder Sofie Carsten Nielsen kundgjorde sit valgultimatum til Mette Frederiksen 2. juli i år, havde statsministeren reelt ikke andet valg end at føje sit radikale støtteparti. Dermed fik statsministeren amputeret et af sine vigtigste magtredskaber; at kunne bestemme tidspunktet for det kommende folketingsvalg. Man kan kalde det et mistillidsvotum med forsinkelse.

Egentlig mistillid er kun overgået tre statsministre, nemlig venstrefolkene Holstein-Ledreborg, Knud Kristensen og Poul Hartling i henholdsvis 1909, 1947 og 1975. Ingen af dem blev i øvrigt statsminister igen.

Der findes dog også eksempler på, at statsministre er gået af i utide uden valg. Således ”gled socialdemokraten Hans Hedtoft i smørret” kort efter valget i 1950 og måtte overlade tøjlerne til de borgerlige, lige som hans partifælle Anker Jørgensen kastede håndklædet i ringen i efteråret 1982 kun ni måneder efter det seneste valg. Han blev afløst af den konservative Poul Schlüter, der mere end et årti senere selv gik af uden valg, da hans regering blev belastet af Tamilrapporten. Mette Frederiksen valgte at tage imod den radikale kattelem og udskrev valget. Men det var ikke frivilligt.

2) Det næsthøjeste antal partier på stemmesedlen nogensinde – Der er hele 14 partier på stemmesedlen denne gang, og det er kun overgået én enkelt gang, nemlig tilbage i 1987, hvor der var 16 partier at vælge i mellem. Det førte i øvrigt nogle år senere til, at reglerne for opstilling til Folketinget blev strammet op.

For første gang nogensinde skal vi til folketingsvalg med flere kvindelige frontfigurer end mandlige ditto

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Der har også været røster ude om, at antallet af partier ved dette valg skulle skyldes lempelige opstillingsregler. Det er der dog ikke så meget, der tyder på. Ti af de 14 partier, vi kan vælge i mellem, er jo blot dem, der blev valgt ved det seneste valg. To af de nye partier er stiftet af den næststørste (Løkke) og den fjerdestørste (Støjberg) stemmesluger fra det seneste folketingsvalg. Det trettende parti er Kristendemokraterne, der har været opstillet til samtlige valg, siden de røg ud ved folketingsvalget i 2005. Endeligt er der Frie Grønne, som dog blev stiftet af hele tre siddende folketingsmedlemmer. 

3) Flest kvindelige partiledere – For første gang nogensinde skal vi til folketingsvalg med flere kvindelige frontfigurer end mandlige ditto. Otte ud af 14 partier stiller med en kvinde i front: Socialdemokratiet (Mette Frederiksen), Radikale (Sofie Carsten Nielsen), SF (Pia Olsen Dyhr), Enhedslisten (Mai Villadsen), Alternativet (Franciska Rosenkilde), Nye Borgerlige (Pernille Vermund), Kristendemokraterne (Marianne Karlsmose) og Danmarksdemokraterne (Inger Støjberg). Det tætteste, vi har været på, var tilbage i 2007, hvor der var fire mandlige og fire kvindelige partiledere. Det var før Enhedslisten stillede med en politisk ordfører i spidsen, så det blev fifty-fifty, selvom der var ni partier. 

4) Kun anden gang en tidligere statsminister stiller op med sit eget nye parti - Tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen står på stemmesedlen med sit eget parti. Og det er altså noget af en sjældenhed, at tidligere statsministre går rundt og stifter nye partier. Men det er faktisk sket før. Tilbage i 1953 grundlagde Knud Kristensen, der var statsminister fra Venstre 1945-47, partiet De Uafhængige. Partiet klarede dog ikke spærregrænsen ved det første valg, og selv om det blev repræsenteret i Folketinget 1960-66, så blev det uden den tidligere statsminister. 

5) Højeste antal partier i Folketinget - Der er stor sandsynlighed for, at vi ender op med at få det højeste antal partier valgt ind i Folketinget nogensinde. Den hidtidige rekord er fra 1977, hvor hele 11 partier blev valgt. Fem gange har vi haft 10 partier (det seneste valg, i 1998 og tre gange i 1970’erne).

Men for det første ser de to Venstreafskalninger, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, begge ud til at komme i Folketinget. Skal vi tangere eller slå rekorden, bliver det altså afgørende, om Dansk Folkeparti og Alternativet forbliver inde. DF balancerer på spærregrænsen. Alternativet har lige haft den første måling på de magiske to procent i årevis. Så det er selvfølgelig ikke givet, at vi når op på de rekordhøje 11-12 partier på Tinge – men det er bestemt heller ikke usandsynligt. 

Det er faktisk ret usædvanligt, at mere end et helt nyt parti kommer i Folketinget ved det samme valg. Det er kun sket to gange de seneste 100 år.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

6) Mere end ét nyt parti i Folketinget - Det er ikke sjældent, at et nyt parti kommer i Folketinget. Det skete så sent som ved det seneste valg i 2019, da Nye Borgerlige blev valgt ind. Men det er faktisk ret usædvanligt, at mere end et helt nyt parti kommer i Folketinget ved det samme valg.

Det er kun sket to gange de seneste 100 år. I 1960 og i 1973. I 1960 kom to nye partier på Tinge; Socialistisk Folkeparti, der var stiftet af den ekskluderede kommunistformand Aksel Larsen, og De Uafhængige, stiftet syv år tidligere af tidligere Venstrestatsminister Knud Kristensen. I 1973 ved det såkaldte jordskredsvalg kom hele tre helt nye partier ind; Mogens Glistrups skatternægterbevægelse Fremskridtspartiet, Gladsaxeborgmester Erhards Jakobsens socialdemokratiske afskalning Centrum Demokraterne og de aborthadende og pornoforskrækkede i Kristeligt Folkeparti. Denne gang er det Lars Løkkes nye parti, Moderaterne, og Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne, der ser ud til at gøre dem kunsten efter. 

7) Næststørste nye parti i 100 år – Som sagt er mange nye partier kommet ind i de seneste 100 år. De fleste er røget ud igen, og mange kommer ind med små mandattal. Den hidtidige mandatrekord ved første valg står Fremskridtspartiet for med hele 28 mandater i 1973, nummer to er CD med 14 mandater ved samme valg, mens tredjepladsen indehaves af Dansk Folkeparti med 13 mandater ved valget i 1998. Meningsmålingerne tyder på, at Danmarksdemokraterne bliver det næststørste nye parti, og enkelte målinger viser, at Moderaterne begynder at bide CD og DF i haserne. 

8) Et af de største mandatskift i historien – Som tommelfingerregel siger man, at en tredjedel af Folketingets medlemmer skiftes ud ved hvert valg. Nogle af dem bliver udskiftet med partifæller, andre bliver afløst af folk fra de fremgangsrige partier.

Siden den seneste grundlovsrevision i 1953 har Folketinget haft 179 medlemmer, hvoraf to vælges på Færøerne, to på Grønland og 175 i Danmark. Ved valgene er der flyttet mellem fire og 60 mandater mellem partierne.

Færrest i 1964, hvor de konservative stjal et mandat fra både SF, Radikale, De Uafhængige og Slesvigsk parti. Og det var så det valgresultat. Flest ved Jordskredsvalget i 1973, hvor de kun fem partier, der blev valgt ind ved valget to år tidligere, tilsammen afgav 60 mandater til de tre helt nye partier (Fremskridtspartiet, CD og Kristeligt Folkeparti) og til to gamle kendinge, der begge vendte tilbage efter 13 års pause (Retsforbundet og Danmarks Kommunistiske Parti).

For første gang siden 1990’erne er der mere end to rigtige statsministerkandidater, hvis ellers Søren Papes kandidatur holder hele vejen til valgdagen.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Ser man på målingerne ved dette valg, kan vi komme op på over 40 mandater, der flytter parti. Og det vil altså være det næststørste mandatskifte, siden vi fik et folketing på 179 mandater.  

9) Kun anden gang en rigsretsdømt bliver valgt - Kun tre gange i Danmarkshistorien er en politiker blevet dømt ved rigsretten. Sigurd Berg i 1910 i forbindelse med Albertiskandalen, Erik Ninn-Hansen i 1995 på grund af Tamilsagen og Inger Støjberg i 2021 i Instrukssagen.

Når Støjberg stiller op, og efter alt at dømme bliver valgt, er hun dog ikke den første rigsretsdømte, der bliver valgt til Folketinget. Venstremanden Sigurd Berg, der dog kun blev idømt en bøde, røg nemlig ud af Folketinget i 1910, men blev stemt ind igen otte år senere. I 1920 kunne han endda genindtage sin gamle post som indenrigsminister. Skal Støjberg gentage dette stunt, kræver det et rent blåt flertal i Folketinget. Hendes tidligere partifælle Lars Løkke har nemlig meddelt, at Moderaterne ikke vil acceptere Støjberg som minister.  

10) Kun anden gang et uværdigt folketingsmedlem bliver valgt – Kun seks gange er et folketingsmedlem blevet erklæret uværdigt. To af gangene står Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup for. Han er også den eneste, der er kommet tilbage til Folketinget efter at være blevet stemt ud af sine kolleger.

Han blev udstemt både i 1983, da han modtog en dom for skattesvig, og igen i 1984, da han blev valgt, mens han stadig afsonede dommen. Han blev dog valgt og accepteret af Tinget i både 1987 og 1988. Inger Støjberg ser ud til som den første, at kunne gøre ham dommen efter og blive valgt og accepteret som folketingsmedlem efter at være blevet stemt uværdig. 

11) Vi aner ikke, hvilken regering vi får – Når valget er overstået, skal der dannes en regering, men hvilken regering. For første gang siden 1990’erne er der mere end to rigtige statsministerkandidater, hvis ellers Søren Papes kandidatur holder hele vejen til valgdagen.