14 december: Henning Hyllested

Jeg synes, "1864" er en fantastisk serie. Jeg er ikke så vild med Ole Bornedal, men denne her serie er lige i øjet. Det med at føre den op til nutidigt perspektiv er fantastisk. Han har virkelig ramt plet med den serie. Han er modig, for han kunne jo forudse de klaps, han ville få af nationalisterne i DF.
Henning Hyllested (EL)
Transportordfører og forbrugerordfører
Han har siddet i Folketinget for Enhedslisten siden 2011 og er partiets transport og forbrugerordfører.
Fra 1973-2011 var han fabriksarbejder og havnearbejder i Esbjerg. Han har været medlem af Havnearbejdernes Landsklub, samt medlem af bestyrelsen i 3F Esbjerg Transport.
Hvorfor gik du ind i politik?
Politik har altid interesseret mig. Det var Vietnam-krigen og kampen mod medlemsskabet af EU, det daværende EF, der gjorde, at jeg gik ind i politik.
Hvilken politiker har været en inspiration for dig?
Ho-Chi-Mihn, lederen af det daværende Nordvietnam, var et fantastisk menneske, utrolig humanistisk og så det faktum, at han stod i spidsen for en nation, der formåede at give verdens mest magtfulde nation en ordentlig røvfuld og smide dem ud af landet. Han var en kæmpe inspiration for alle os revolutionære. Han mestrede alle niveauer af politik og var jo leder af en nation, der var i krig mod verdens største supermagt. Samtidig var han et kulturelt meget vidende menneske, der interesserede sig for digtning.
Hvilken politiske modstander har du mest respekt for?
Det ønsker jeg ikke at svare på. Det er ikke op til mig at bedømme andre politikere for det arbejde, de laver.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.





































