Vermund: Partier går i fodsporene på diktatorer, når de blander sig i OK18

Af Pernille Vermund
Formand for Nye Borgerlige

De politiske partier skal holde fingrene væk fra overenskomstforhandlinger. Det er ikke statens opgave at diktere løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet, hverken det private eller det offentlige. Det er en opgave for de ansatte og arbejdsgiverne, repræsenteret ved deres interesseorganisationer.

Når Enhedslisten, SF, radikale og DF som lovgivende magt forsøger at fiske stemmer i en overenskomstforhandling mellem det offentlige og de ansatte, så underløber de det offentliges lovligt valgte repræsentanter på arbejdsgiversiden, hvilket er dybt illoyalt uanset forhandlernes politiske tilhørsforhold.

Men endnu værre er, at de i jagten på stemmer går i fodsporene på kommunistiske, fascistiske og socialistiske diktatorer, der troede på en korporativ stat, hvor lovgivere bestemte arbejdsmarkedets vilkår ned i detaljen. En tradition, som vi også kender fra Frankrig, Spanien og Grækenland.

Modellen medfører et rigidt arbejdsmarked med ringe muligheder for unge mennesker for at etablere sig på arbejdsmarkedet, og den medfører forarmede samfund på grund af manglende fleksibilitet og dynamik.

Når ansatte og arbejdsgivere møder hinanden i øjenhøjde og kan aftale de vilkår, der netop er relevante for deres branche, deres produkt og det marked, de skal fungere på, så opnår man et fleksibelt arbejdsmarked, der tilpasser sig udviklingen. Og denne fleksibilitet er en af årsagerne til den danske velstand.

Det er ikke statens opgave at diktere løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet, hverken det private eller det offentlige.

Pernille Vermund
Formand for Nye Borgerlige

Der er hundrede tusinder af virksomheder, der skal fungere i konkurrence med andre virksomheder, nationalt og internationalt. Og det er naivt at tro, at den viden, som ansatte og arbejdsgivere besidder om netop deres forhold, kan samles blandt folketingets medlemmer, selv om de hjælpes af nok så mange jurister, økonomer, journalister og spindoktorer.

De ansatte og deres arbejdsgivere ved, hvor skoene trykker, og har vist igennem 119 år, at de kan løse problemerne til fælles bedste.

Ved at blande sig i forhandlingerne fisker DF, de radikale og den yderste venstrefløj efter 700.000 offentlige stemmer. Men hvad skal de bruge stemmerne til, hvis de dermed ødelægger en af grundpillerne til Danmarks relative velstand? De bliver et fattigt samfund, de skal regere.