17. december: Morten Løkkegaard

Hvorfor gik du ind i politik?

Fordi jeg blev spurgt. Jeg har arbejdet på Christiansborg som journalist i mange år og har altid været meget interesseret i politik som sådan og europapolitik i særdeleshed. Så jeg var forbavsende lidt i tvivl, da jeg blev ringet op i sommeren 2008 og spurgt om jeg kunne have lyst til at prøve kræfter med Europa-Parlamentet, da der var valg året efter. Det er ikke er noget, jeg har ønsket mig hele mit liv, men det fik mig i gang.

Hvilken politiker, har været en inspiration for dig?

Jeg har i virkeligheden nok mest været inspireret af ikke-politikere, som blev politikere. Vi er nok inde i kliche-bunken med Vaclav Havel, som gled ind i politik fra et almindeligt civilt liv, og selfølgelig Nelson Mandela. Sådan nogle typer, som har måttet erfare, hvad undertrykkelse og manglende frihed betyder. De har taget det på sig og er blevet store politiske ledere, selvom de ikke tænker og taler som politikere. Der er ikke noget karrierepolitikere over dem.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Jeg har stor respekt for Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Han er skarp og en rigtig dygtig politisk analytiker, og samtidig har han også en lune og en personlighed, som gør, at man kan sammen. Der er ikke meget af det, som Søren agiterer for politisk, som jeg kan se meningen med, men jeg kan sagtens se, at han er enorm skarp og politisk begavet. Det har jeg stor respekt for.

Er du stadig i politik om fem år?

Det ærlige svar er, at jeg ikke aner det. Min politiske historie har jo taget et par herresving. Jeg ville gerne være fortsat i Europa-Parlamentet, men det ville historien ikke. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle i Folketinget, så det er en ny rolle, og den skal jeg lige føle efter, om jeg synes er noget.

Hvad er den bedste politiske aftale, du har været med til at lave?

Vi har lavet mere end 20 aftaler siden valget, men på det personlige plan er jeg mest stolt og tilfreds med en aftale fra tiden i Europa-Parlamentet, som hedder Erasmus+. Det er den store reform af støtteprogammet for unge studerende, som tager ud, og kan få EU-støtte til at besøge og studere i et andet land i et halvt år.

Hvad gør du for at koble af?

Jeg slapper bedst af, når jeg er sammen med min hustru. Vi prøver at komme væk og tager ofte en lang weekend på badehotel, kro eller storbyferie. Det er svært at slappe ordentligt af, når man er hjemme, hvor man er så tæt på alting – også det politiske arbejde og min virksomhed, som jeg stadig har.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Jeg er altid i gang med en otte-ti bøger ad gangen, og derfor er det svært at pege på, hvilken der er bedst. Jeg har altid et hav af bøger liggende, som jeg kun har læst 50 sider af, og som jeg på et eller andet tidspunkt skal i gang med igen.

Hvad er din yndlings tv-serie?

Det er House of Cards. Surprise surprise. Men jeg mener det, og det er vel at mærke sagt fra en mand, som aldrig nogensinde har set TV-serier. Jeg er helt vild med Kevin Spacey som skuespiller, og sammen med et velskrevet manuskript er det jo ham som bærer den serie.

Har du en særlig juletradition?

Vi er meget traditionelle hjemme hos os. Det varsler julen, når min kone går amok sammen med sin veninde med julepynt, så man rent faktisk kan se, at man bevæger sig ind i et julerum. Det gør de allerede i ugen op til 1. december. Og så får vores børn stadig kalendergaver, selvom de er blevet voksne. Nu er det dog kun i weekenden, når vi ser dem.

Har du et motto?

Ja, viljen til at ville, giver evnen til at kunne. Det gjorde stort indtryk på mig, da min far sagde det til mig i sin tid. Det motto kapsler den menneskelige vilje så godt ind, og fortæller kort og fyndigt, hvad det drejer sig om, hvis man vil noget med sit liv. Hvis man vil, kan man rigtig mange ting. Det prøver jeg også at fortælle mine børn.

Hvad er det mærkeligste eller bedste, som er sket for dig i år?

Det skete faktisk i 2014, da jeg ikke blev valgt til Europa-Parlamentet, men også at jeg blev valgt til Folketinget i år. Det har nærmest været en sammenhængende episode for mig. Efter EP-valget gik jeg i flere måneder og ventede på at vågne fra et mareridt, som ikke holdt op. Jeg blev verfet ud af Europa-Parlamentet uden selv at kunne gøre noget ved det. Udenfor enhver sammenligning er det det mest mærkværdige, jeg nogensinde har oplevet. Og ikke på den fede måde.

Hvad ser du mest frem til i 2016?

Jeg ser frem til at få en mere normal hverdag i Folketinget, hvis sådan en findes. Det har været fuldstændig vanvittigt i forhold til arbejdspres og kalendertryk, som selvfølgelig har haft noget med folkeafstemningen at gøre.