Julekalender: Hos Marianne Vind skal julen være som den plejer

2. DECEMBER: Lige siden sine dage som tillidsrepræsentant i Novozymes har Marianne Vind (S) været drevet af en lyst til at gøre en forskel, og det har ført hende til EU-politik. Læs, hvad Novozymes og EU-politik har til fælles, og hvorfor der ikke skal rødkålssalat på bordet juleaften.

Hvad er det bedste ved at arbejde med EU-politik? 
Det er, at man er med til at skabe nogle bedre vilkår og gøre en forskel for mennesker i Europa. Det er samme grund til, at jeg tidligere var tillidsrepræsentant i Novozymes. Nu er det bare på europæisk plan og ikke på nationalt plan.

Hvad er så det værste? 
Det er det her. Jeg kan ikke lide eksponering – det er ikke vigtigt. Jeg er i politik for sagen, opgaven og for at kunne gøre en forskel; jeg er ikke i politik for at komme i avisen. 

Nævn et sted, hvor EU har gjort en konkret forskel for danskerne inden for de sidste par år.
Man kan slet ikke komme uden om GDPR. Det er konsekvenserne af, at det tidligere har været the wild west. Den gamle lov på området var fra 1990’erne, og vores data har forandret sig helt vildt siden dengang. Data er grundlaget for alt nu, og derfor skal det reguleres. Jeg ved godt, at flere små foreninger mener, at det er et kæmpestort bureaukrati, men alternativet er alvorligt. 

Derudover er der også kommet en række miljøkrav, som jeg sætter stor pris på. Vi er foran på en masse punkter i Danmark, men det er man ikke i hele Europa. Selv hvis man satte en mur op ved Østersøen, ville vand- og luftforurening stadig komme ind over muren. Derfor er skrappere miljøkrav i hele Europa også til fordel for os.

I hvilket europæisk land får man den bedste mad? 
Det gør man uden tvivl i Danmark. Jeg kan stadig godt lide de gamle retter. Stegt flæsk, stegt lever, hakkebøffer og karbonader. God mad, der mætter.

Hvordan fejrer du jul?
Vi får andesteg, flæskesteg og brune kartofler. Der kommer ikke noget rødkålssalat ind, for det skal være den gode, gamle og traditionelle jul. Det samme med konfekten. Min jul har ikke ændret sig meget, siden jeg var barn. Hvorfor ændre på noget, der holder? 

Har du taget nogle europæiske traditioner til dig? 
For rigtig mange år siden begyndte jeg at købe julepynt med hjem fra udlandet. I stedet for et juletræ har jeg de sidste par år haft en form for kosteskaft med påsatte grene. Så sætter jeg mig hvert år i slutningen af november og udvælger 24 stykker, jeg har lyst til at kigge på. De bliver så hængt på, et hver dag. Det er min lille julekalender.

Hvad kan andre europæere lære af danskere? 
Nu er jeg i en fagforening og kender derfor fagforeninger over hele Europa, og vores model i Danmark er helt unik. Vi har trepartsforhandlinger, hvor regeringen er med, som så bliver til lovgivning. Vi har overenskomster og lovgivning, der bliver forhandlet ud fra det såkaldte forhandlingsfællesskab. EU har faktisk kopieret vores trepartsforhandlinger, som de så kalder “social dialog”, hvor fagforeninger i Europa og arbejdsgiverorganisationer i Europa sidder sammen med en kommissær på området, der dækker de forskellige brancher. Når de bliver enige om noget, bliver det til et direktiv. Det kunne man godt bruge i flere lande. 

Kan vi lære noget af andre europæere?
Vi kunne godt lære ikke at have så travlt, at slappe mere af og være mere imødekommende. Der kommer gæster til vores land, og dem skal vi da tage godt imod og behandle ordentligt. Der kommer vi bagud i forhold til andre lande. 

Tema: Julekalender 2018

Forrige artikel Tidligere amerikansk præsident er død Tidligere amerikansk præsident er død Næste artikel Ole Birk: De tager fejl, jeg har ret Ole Birk: De tager fejl, jeg har ret