
I Bruxelles lød der et lettelsens suk, da danskerne sagde ja til mere EU

Maja Sophie Simonsen
Podcastassistent
Esben Schjørring
Politisk redaktør
Thomas Lauritzen
Europa-analytiker
Rikke Albrechtsen
EU-redaktør
Onsdag aften blev der skrevet Danmarkshistorie, da 66,9 procent af vælgerne smed det danske forsvarsforbehold på møddingen. Og det 30 år efter – næsten på dagen – at danskerne sagde nej til Maastricht.
Alt det – historien, fremtiden og nutiden – taler politisk redaktør Esben Schjørring om med Altingets to folk i Bruxelles, Europa-analytiker Thomas Lauritzen og EU-redaktør Rikke Albrechtsen.
For sagen er også den, at den danske afstemning har været imødeset med en del spænding, både i Bruxelles og rundtomkring i de europæiske hovedstæder.
Her drog man et lettelsens suk, da danskerne stemte ja, for sidste gang en regering spurgte deres befolkning om noget med EU, stemte briterne sig ud. Nu signalerer man samling og styrke – og folkelig opbakning.
Samtidig imødeser EU's militære chef, at de danske soldater med deres krigserfaring fra skarpe missioner de seneste 30 år bliver del af klubben.
Lyt med til denne joint mission mellem #dkpol og Altinget EU via linket øverst i artiklen.
Shownotes:
Esben anbefaling: Simon Reid-Henrys Empire of Democracy.
Esbens analyse af valgkampen: Folkeafstemningen, der blev væk
Interview med Jakob Ellemann-Jensen om krig i Europa.
Analyser fra Thomas og Rikke i Bruxelles:
Danskernes historiske ja til fælles forsvar vil blive brugt som et symbol på sammenhold i Europa.
Statsministeren efter topmøde: ”Der er intet ønske om en EU-hær”.
Ingen vil have en EU-hær, siger Mette Frederiksen. Hvorfor taler de så hele tiden om den?
Spionskole, robotkampvogne, dronefly og hightech-luftskibe: Her er EU’s militære fremtidsprojekter.
Danskerne gør klar til at stemme, mens Europas ledere gør klar til topmøde.

- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem













































