Åbent brev fra Sjælsmark-medarbejder: Flyt ikke børnefamilierne ud

Af Michael Høegh
Institutionsmedarbejder på Udrejsecenter Sjælsmark, Kriminalforsorgen

Kære Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye. Jeg har siden januar 2017 arbejdet på Udrejsecenter Sjælsmark. Inden da har jeg arbejdet på flere døgninstitutioner for børn og unge. Som dedikeret medarbejder på udrejsecenteret skriver jeg til jer for med min faglige indsigt og erfaring at bidrage til debatten om børnenes og familiernes trivsel.

Debatten er efter min mening unuanceret og udelukkende med negativt fokus på Sjælsmark. Når jeg taler med børnefamilierne, her efter beslutningen er truffet om at etablere et nyt udrejsecenter, møder jeg modstand. Langt de fleste familier på Sjælsmark ønsker ikke at flytte fra Sjælsmark. De ønsker ophold i Danmark.

Sjælsmark giver ikke nye problemer
Mange af familierne fortæller, at det er første gang i flere år, at der er ro og stabilitet i deres liv – de er igennem årene blevet flyttet fra center til center. Det er ofte sårbare familier, der gør brug af støtte og omsorg hele døgnet på Sjælsmark.

Mange af familierne har ikke fået nye, flere eller andre problemer af at bo på Sjælsmark, men det definitive afslag på ophold og deres position som afviste asylansøgere ser jeg som det, der forstærker deres mistrivsel i hverdagen.

Mange af de børn og familier, jeg møder i min hverdag, har haft særlige foranstaltninger i form af støtte, vejledning og sågar familiebehandling i de centre, hvor de kommer fra. Der følger ofte mellemkommunale underretninger med familierne, så mistrivslen og underretningerne til Hørsholm Kommune kan ikke nødvendigvis tillægges forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark.

Beslutningen om at flytte børnene væk fra Sjælsmark, MEN til et andet udrejsecenter et nyt sted i Danmark, løser efter min mening ikke problemerne. Tværtimod.

Michael Høegh
Institutionsmedarbejder på Udrejsecenter Sjælsmark

Jeg er i mit arbejde meget optaget af, hvad det er for en fortælling, der skabes om Sjælsmark. I hverdagen er der et massivt fokus fra medierne og politisk hold på alt det skrækkelige ved Sjælsmark, men som medarbejder ser jeg i høj grad også, hvad Sjælsmark også er. Af eksempler kan jeg nævne:

"Hegnet om Sjælsmark viser, at det er et fængsel," lyder en fortælling. Mange af de enlige kvinder med børn vil sige: ”Hegnet skaber tryghed, og jeg føler mig tryg her."

Der lever kvinder i skjul for deres mænd/familier, og vores adgangskontrol sørger for, de ikke kommer ind. Yderligere er der mange sager om påsatte brande på asylcentre både i Norge, Sverige og Danmark.

"Maden i kantinen er forfærdelig, den er uspiselig og dårlig," lyder en anden fortælling. Men flere familier vil, med rette, sige: "Det er rart, at vi nu kan tage maden med ud af kantinen og spise på værelset, for det skaber ro i vores familie." Det er der ingen tvivl om.

Flytning gavner ikke trivsel
"Børnene mistrives, de er bange for Kriminalforsorgen og Politiet, det giver mareridt og gør, at de sover dårligt." I mit arbejde ser jeg for det meste kun glade børn, der leger, cykler og spiller bold med hinanden, til tider også med Kriminalforsorgens personale.

Beslutningen om at flytte børnene væk fra Sjælsmark, MEN til et andet udrejsecenter et nyt sted i Danmark, løser efter min mening ikke problemerne. Tværtimod.

De sociale foranstaltninger, der i flere familier skal etableres et nyt sted, betyder, at det aktuelle arbejde i familien skal genetableres med nye konsulenter. Det vurderer jeg som et stort tilbageskridt for børnene.

De børn og unge, der nu finder stabilitet og forudsigelighed i dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter, skal igen bryde op og flytte. De børn og unge, der går i daginstitution, folkeskole eller specialskole, skal sige farvel til kammerater og lærere, hvor de finder tryghed og trives.

Det vil sige, at denne gruppe af børn, som er særligt sårbare, endnu engang flyttes væk fra det miljø, der er kendt, og til et nyt og fremmed sted.

Ombudsmanden kom i december 2018 med en rapport, der viste, at alle konventioner er overholdt i Sjælsmark. Røde Kors udsendte i april 2019 deres egen rapport om forholdene på Sjælsmark.

Begge rapporter peger på en række anbefalinger, som vil kunne styrke forholdene for børnene på Sjælsmark.

Staten har investeret i omegnen af 150 millioner kroner i Sjælsmark. Sjælsmark er centralt placeret geografisk i forhold til afstanden til blandt andet de omkringliggende kommuner, hvilket eksempelvis gør mulighederne for, at børnene, når de har de rette danskkundskaber og stabilt fremmøde, kan overflyttes til forskellige folkeskoler i nærområdet, hvilket er meget fordelagtigt. 

En række frivillige organisationer har allerede nu deres daglige gang på Sjælsmark, hvilket understøtter og supplerer det arbejde, som både Kriminalforsorgen og Røde Kors allerede nu varetager.

Børn har institutioner og foreninger
Ombudsmanden vurderer i sin rapport, at "børnene lever under svære og livsbegrænsende forhold". I den tid, jeg har arbejdet på Sjælsmark, har der været et målrettet fokus på, hvordan miljøet kunne udvikles og fremstå mere indbydende under den præmis, at det er et udrejsecenter.

På Sjælsmark er der både børnehave (i særlige tilfælde kan der også etableres vuggestuetilbud), skole og klub tilknyttet, ligesom der er flere børn, der går til sportsaktiviteter i de omkringliggende idrætsforeninger i deres fritid.

Der er et utal af aktiviteter og klubber, som beboerne benytter sig af, både i centret og steder uden for centret. Der er foreninger, klubber og organisationer, der hjælper og støtter beboerne både med donationer, gaver, madvarer, koncertbilletter, biografture, tivoliture og ture, som eksempelvis til Lalandia i børnenes skoleferie. Langt de fleste familier har etableret kontakter og netværk til frivillige i nærområdet.

Sundhedsklinikken har åben fem dage om ugen, tre dage med åben konsultation og to dage med aftalekonsultation. Samtidig henvises beboerne til speciallæge efter behov, og i langt de fleste tilfælde skal beboerne fra Sjælsmark ikke henvises til de samme ventelister som andre borgere i Danmark.