Ambassadør i Italien: Som diplomater er vi trænet til krisesituationer, men skalaen har været helt unik

Det sendte chokbølger igennem det italienske samfund i februar, da 13 nordlige kommuner på kort tid blev beordret lukket ned.

Rundt i Europa og resten af Italien emmede børnehaver, arbejdspladser og sportsarenaer på det tidspunkt stadig af liv med fælleslege, håndtryk og tacklinger.

Men nu gjorde coronavirussen landgang på det europæiske kontinent. Og det i Italien.

“I de 13 kommuner blev institutioner lukket og politiafspærringer sat op. Nu gør alle det, men på det tidspunkt anså folk det i Italien for forholdsvis voldsomt,” fortæller den danske ambassadør i landet, Erik Vilstrup Lorenzen.

Der er virkelig en stemning af, at nu gør vi det her sammen. Nu bliver vi hjemme, og skal vi have menneskelig kontakt, så gør vi det ved at stille os op på altanerne og synge til hinanden.

Erik Vilstrup Lorenzen
Danmarks ambassadør i Italien

Alvoren slog også hurtigt igennem på den danske ambassade i Rom, hvor Erik Vilstrup Lorenzen befinder sig sammen med tyve ansatte.

Telefonerne begyndte at gløde, feriehumøret vendte hos ellers skiglade danskere, og enkelte hostende og feberramte danskere fik brug for tolkebistand i deres kontakt med det italienske sundhedssystem.

Vi er som diplomater trænet til at håndtere krisesituationer. Vi skal være gearet til at kunne give danskere relevant og rettidig information, når krisen rammer, men det unikke har også været, at skalaen af krisen har været så meget større end normalt.

Erik Vilstrup Lorenzen
Danmarks ambassadør i Italien

“Siden har vi faktisk arbejdet nonstop,” fortæller ambassadøren.

Ud over stepperne
Coronavirussen har da også siden bestormet by for by. I skrivende stund er knap tre tusind mennesker døde som følge af coronavirus i Italien, mens mere end 35.000 er konstateret smittet. (Artiklen blev bragt første gang den 19. marts)

For ambassaden betød krisen, at man udvidede sine åbningstider, så danskere både i hverdage og weekender har kunnet kontakte ambassaden fra morgen til sen aften. Og flere medarbejdere blev omskolet til at kunne bistå kolleger med at håndtere borgeropkald og hjælpe danskere i nød.

To store opgaver har overskygget de andre. For det første at fodre de danske turister, hvoraf mange måtte afbryde deres rejse før tid, med informationer.

Den almindelige hjemmeside blev hurtigt erstattet af en coronaside. Dags dato har over 60.000 besøgt hjemmesiden. Alene inden for det første døgn, efter at siden var oprettet, nåede besøgstallet op i omegnen af 10.000.

Rapportering til Danmark
Den anden store opgave har bestået i hver morgen klokken otte at afrapportere den seneste italienske udvikling til de danske myndigheder.

“Vi har rapporteret så detaljeret som muligt om de lovgivningsmæssige tiltag fra de italienske myndigheder. Italien var det første land i EU, der virkelig blev ramt, og har derfor også været først med mange tiltag. Interessen har derfor været stor,” fortæller Erik Vilstrup Lorenzen.

Interessen fra de danske ministerier er gået på alt lige fra, hvordan italienerne vil gribe eksamener på de lukkede skoler og universiteter an, til hvordan regeringen har valgt at skrue forskellige erhvervsstøtteordninger sammen.

Krise for fuld udblæsning
Nu er arbejdspresset på ambassadens medarbejdere med coronakrisen mindre akut, men for eksempel har man netop haft en stor opgave med at hjælpe op mod 250 danskere hjem fra Malta.

Foruden Italien har Erik Vilstrup Lorenzen også siden 2016 været ambassadør i San Marino og Malta.

Og så er ambassaden stadig jævnligt i kontakt med de ti danske konsulater, som er geografisk spredt i Italien.

“Vi holder hele tiden konsulaterne opdateret med viden, men vi ringer også for at give moralsk støtte til nogle af de konsulater, der er i områder som Venedig, Firenze, Milano og Genova, som er meget hårdt ramt.”

Erik Vilstrup Lorenzen lægger ikke skjul på, at håndteringen af coronakrisen skiller sig ud fra, hvad han ellers har prøvet kræfter med.

“Som ambassade og arbejdsplads har vi jo beredskabsplaner, men det specielle er, at man ikke har set denne her situation før. Også myndighederne har måttet prøve sig frem.”

Krisens omfang har været et andet særkende.

“Vi er som diplomater trænet til at håndtere krisesituationer. Vi skal være gearet til at kunne give danskere relevant og rettidig information, når krisen rammer, men det unikke har også været, at skalaen af krisen har været så meget større end normalt."

Hårdhændet kriseberedskab
Italien er ellers et land, der har en vis rutine i at håndtere kriser. Ifølge Erik Vilstrup Lorenzen har landet stort set haft halvdelen af de naturkatastrofer, der har været i Europa.

I hans tid som ambassadør i landet har der været to mindre jordskælv.

“De har en lang tradition for en masse tiltag, som vi andre så har gjort brug af over årene og lært af. Samtidig har de en tradition for et mere hårdhændet kriseberedskab end i resten af Europa.”

Da tsunamien i 2004 skyllede ind over Thailand, var Erik Vilstrup Lorenzen ansat i Udenrigsministeriets ledelsessekretariat, hvor han var med til at udarbejde 54 anbefalinger til, hvordan Danmark i fremtiden skulle håndtere den slags kriser.

“Der var jeg faktisk nede i Italien for at se, hvordan de gjorde, så vi kunne tage ved lære af det i Danmark,” siger han.

For eksempel var italienerne de første til at finde og lokalisere borgere i et bestemt geografisk område via simkort. Noget, som Danmark også gør i dag. Den italienske regering har også meget vidtgående beføjelser til at blokere kommercielle fly i tilfælde af, at der er brug for at evakuere deres borgere.

Medarbejdernes sikkerhed
Også Erik Vilstrup Lorenzen har de senere uger måtte overveje sine medarbejderes sikkerhed.

En tredjedel af de ansatte møder stadig dagligt op på ambassaden, mens to tredjedele arbejder hjemmefra.

Stedets fire praktikanter har alle fået tilbud om at rejse hjem. Ingen takkede ja hertil.

“Folk har arbejdet på alverdens skæve tidspunkter, og vi har haft en meget stor arbejdsbelastning på kort tid. Men vi har vist, at vi godt kunne, og at vi har en god korpsånd på ambassaden.”

Ambassadøren fremhæver ikke mindst, at man har haft et opdateret it-system. Teknikken har virket. For eksempel har medarbejdere, med børn på sidelinjen, løbende kunnet opdatere hjemmesiden hjemmefra. Og morgen som aften har der været skypemøder.

Et lukket land
Mens arbejdspresset er ved at lette lidt på ambassaden, så er resten af samfundet stadig i alarmberedskab.

Militæret er sat ind i Norditalien for at afhjælpe situationen på overfyldte hospitaler, der har overskredet deres kapacitet. Blandt andet ved at flytte patienter til hospitaler længere sydpå. Mere end 2.000 mennesker med coronavirus er indlagt på en intensivafdeling i Italien.

Den 10. marts blev hele landet erklæret en beskyttet zone. Bevægelsesfriheden er begrænset til at gå på arbejde, tage til lægen og andre vigtige ærinder. Går man uden for døren, skal man have en selverklæring på sig.

Den kollektive trafik er reduceret med op til 90 procent.

“Der er virkelig tomt nu. Selv i Rom, hvor vi befinder os. Der er ikke mange biler, og i søndags så jeg to sporvogne køre forbi. Der var ingen mennesker i,” fortæller Erik Vilstrup Lorenzen.

Sang fra altanerne
Endnu går tallene i den gale retning. Og mandag fortalte den italienske premierminister på tv, at der godt kan gå op mod et par uger endnu, før kurven knækker.

Men der er ikke flere restriktioner i pipelinen, i hvert fald ikke i forhold til italienernes bevægelsesfrihed.

“Man er gået fuldt ud. Der er faktisk ikke mere at begrænse,” siger Erik Vilstrup Lorenzen.

Imens holder Danmark og resten af Europa nøje øje med virussens udvikling i Italien, der trods økonomiske kvaler stadig er verdens niendestørste økonomi og Danmarks tiendestørste samhandelspartner.

Erik Vilstrup Lorenzen er fortrøstningsfuld. Han oplever, at italienerne er blevet forenet i viljen til at sætte en stopper for coronavirussen.

“Til en start var der ikke helt en accept af de indgreb, der blev gjort. Nogle syntes, det blev håndteret for voldsomt, men det har været imponerende at se, hvordan italienerne nu er rykket sammen. Der er virkelig en stemning af, at nu gør vi det her sammen. Nu bliver vi hjemme, og skal vi have menneskelig kontakt, så gør vi det ved at stille os op på altanerne og synge til hinanden.”

Artiklen blev første gang bragt på Altinget Embedsværk den 19. marts 2020. Siden har tallene for antallet af døde, smittede og indlagte ændret sig.