HK: Antallet af ansatte i staten stiger, fordi politikerne overdynger dem med opgaver

Et friskt eksempel er regeringens strafreform. Regeringen vil skærpe straffene og bygge 1.000 nye fængselspladser oven i tidligere udmeldinger.

Hvor længe vi som samfund skal straffe kriminelle er et politisk valg. Men her skylder vi borgerne at være ærlige om de konsekvenser, det har for vores pressede retssystem.

Det giver sig selv, at længere straffe betyder, at fangerne sidder længere tid i fængslerne og optager en plads med de personaleressourcer, det nu engang kræver. Men samtidig resulterer stramninger og lovændringer i flere sager, som giver mere arbejde i hele kæden fra den forurettede ringer til politiet til efterforskere, anklagere, domstolene og Kriminalforsorgen. 

Hvis regeringens 34 nye tiltag bliver vedtaget, vil det derfor medføre en række nye opgaver og mere arbejde.

Politikere har ansat med åbne øjne

Det tydeligste eksempel er dog Skat. De senere år har et stort politisk flertal med åbne øjne styrket skattevæsenet for at rette op på det kollaps, som nullernes fejlslagne digitaliseringer og nedskæringer havde efterladt.

Det er let at råbe op om simplere regler, men faktum er, at medarbejderne er forpligtet til at forvalte den lovgivning, som politikerne har vedtaget. Det, at der nu er ansat flere i skattekontrollen, betyder i øvrigt også, at der bliver opdaget flere fuskere og svindlere. Derfor bliver der også sendt flere sager over til politiet og videre i straffesagskæden.

Faktum er, at medarbejderne er forpligtet til at forvalte den lovgivning, som politikerne har vedtaget.

Ulla Moth-Lund Christensen
Næstformand, HK Stat

Det danske retssystem er i forvejen presset af mere international kriminalitet, flere komplekse økonomiske kriminalsager, ekstraordinære opgaver som grænsekontrol, bevogtning og bandekrig og en løbende forebyggelse af terror, som kræver store ressourcer.

DR har i foråret kørt et tema om politifolk, der ikke har tid til at efterforske, og som må henlægge alvorlige sager. Vi har alle hørt om lange ventetider ved domstolene, Familieretshusene og forskellige ankenævn. 

Derfor er det også malplaceret, at Kommunernes Landsforening det seneste år har kørt en decideret kampagne mod staten. 

For borgmestrene i KL-toppen ved jo udmærket godt, at statslig administration er en meget bred definition, som dækker over stort set al sagsbehandling, borgerbetjening og drift af kerneopgaver, hvis man ikke har en uniform på. Og mon ikke også, at mange borgere i Kalundborg, Odense, Vejen og Viborg gerne vil have standset skattesvindel, forkortet ventetiderne i politiet, anklagemyndigheden og domstolene – og styrket landets cybersikkerhed?

Nye opgaver vælter ned over statsansatte

Der kommer hele tiden nye og ekstra opgaver, som borgere med rette forventer, at staten håndterer. Også på mange andre område vælter opgaverne ned over de statsansatte.

Hackergrupper fra andre lande forsøger løbende at kompromittere mål i Danmark. Der er en hastigt stigende trussel mod Danmark, og kriminelle og aktivister rammer konstant danske virksomheder og myndigheder med cyberangreb. Det stiller stigende krav til vores cybersikkerhed.

Diplomatiet arbejder på højtryk, og vi har aldrig i vores tid haft mere brug for det. Oprustning og genopretning i Forsvaret kræver flere folk, og alene den nye længere værnepligt vil kræve flere ressourcer. Regeringen vil i de kommende år ansætte 5.000 flere i forsvaret, og derfor klinger det hult, når politiske aktører kræver mere sikkerhed det ene øjeblik, og kritiserer det stigende antal statsansatte det andet.

Det er i øvrigt værd at huske, at da ISS ikke kunne løfte opgaven med at stå for forsvarets service og facility management-opgaver, blev flere hundrede medarbejdere overdraget tilbage til staten. De tæller også med i regnestykket om flere ansatte i staten. 

På samme måde er det værd at huske, at rigtig mange på universiteterne er ansat med midler fra fonde og ekstern finansiering, som de selv skaffer hjem. De tæller som statsansatte i statistikken, men er reelt ansat for private penge.

Der er mange andre eksempler på flere og store ekstraopgaver i staten, der har medført et stort arbejdspres.

Alene antallet af sikkerhedsgodkendelser hos PET er ottedoblet fra ca. 5.000 i 2011 til knap 40.000 sidste år. Det giver markant mere arbejde.

Ikke opgaver, som statsansatte har bedt om

Vi har set en enorm ekstraopgave i Minksekretariatet, som skal forvalte den politisk besluttede opgave med at uddele 30 milliarder kroner i mink-erstatning. Derfor bad transportminister Thomas Danielsen (V) tidligere i år Folketingets Finansudvalgs om, at Minksekretariatet får tilført yderligere 530 millioner kroner i 2025.

Når politikerne vil skære ned, må de være med til at pege på, hvad det er, vi statsansatte ikke længere skal lave.

Ulla Moth-Lund Christensen
Næstformand, HK Stat

Det er ifølge DR slet ikke sikkert, at den ekstra halve milliard er nok. Det forventede "tids- og ressourceforbrug" i sekretariatet er "fortsat behæftet med stor usikkerhed," lyder det.

Det er ikke opgaver, som de statsansatte har bedt om. Det er politiske beslutninger, som bliver fulgt af krav om hurtig ekspedition og massiv kritik, når det går langsomt. Det samme gjaldt i øvrigt de mange milliarder til corona-støtte, som først gav en kæmpe opgave i forbindelse med udbetaling – og derefter med kontrol.

Der er rigtig mange grunde til, at der er blevet ansat flere i staten. Og der er faktisk meget at være stolt af.

I Danmark er vi førende på offentlig digitalisering, og vi har en af verdens mest effektive offentlige administrationer, som igen og igen ligger helt i top i internationale undersøgelser.

Det giver en grundlæggende tillid, som er vigtig at værne om. Det er let at skælde ud på offentligt ansatte og pege på, at der er for mange. Men det er jo et resultat af politiske beslutninger.

Det er selvfølgelig fair at ønske sig en mindre offentlig sektor. Men lad os tage debatten ud fra et oplyst grundlag.

Når politikerne vil skære ned, må de være med til at pege på, hvad det er, vi statsansatte ikke længere skal lave.