Cepos: Debatten om letbanen er fyldt med fejl og udokumenterede påstande

DEBAT: I flere debatindlæg om letbanen bliver der fremsat påstande, der ikke er dokumenterede. De forkerte og fejlbehæftede argumenter spilder læsernes tid og forplumrer debatten, skriver Jonas Herby. 

Af Jonas Herby
Specialkonsulent, Cepos

Jeppe Brogård (SF) bragte 30. maj endnu et indlæg om letbanen. Denne gang påstår han fejlagtigt, at letbanen giver et samfundsøkonomisk overskud.

Et opkald til en ekspert i transportøkonomi ville have været på sin plads, inden Jeppe Brogård indsendte debatindlægget. Det ville have sparet læsernes tid, og vi havde undgået en forplumring af debatten.

For letbanen giver samfundsøkonomisk underskud — derom hersker der ingen tvivl, og man orker ærlig talt snart ikke at tilbagevise det mere (læs eventuelt her, hvorfor et afkast på 0,2 procent ikke er et overskud, som Jeppe Brogård tror).

I indlægget beskylder Jeppe Brogård desuden mig for at argumentere ”nonchalant”. Årsagen er, at jeg har skrevet, at de gener, man påfører trafikanterne i anlægsfasen, er større end de gevinster, letbanen skaber de næste 50 år.

Baggrunden er, at den samfundsøkonomiske analyse af letbanen viste, at værdien af de samlede tidsbesparelser de første 50 år er cirka 465 millioner kroner, mens Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i et svar til Transportudvalget har anslået generne i anlægsfasen til 500-1.000 millioner kroner.

Om det er nonchalant, må læseren afgøre. Jeg mener, jeg har fremlagt de bedst tilgængelige fakta.

Et underskud er sandsynligt 
Jeppe Brogård skriver også, at ”Cepos rehabiliterer vel altså alligevel os andre, når vi har sagt, at den snævre økonomiske samfundsberegning ikke kan stå alene.”

Hvad han helt præcis mener med det, er mig lidt uklart. Men det er fuldstændig standard at overveje og/eller medregne generne i anlægsfasen i samfundsøkonomiske analyser.

Faktisk så standard, at det er en del af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets regnearksmodel, TERESA, som bliver anvendt til samfundsøkonomiske analyser i transportsektoren.

Endelig skriver Jeppe Brogård, at ”Letbaner har nemlig intet at gøre med de ting, som er samfundsøkonomisk underskudsgivende i beregningen fra 2013. Det vil kritikerne ikke erkende”.

Jeppe Brogård har til gengæld ret i, at planerne for letbanen er blevet ændret, siden man lavede den samfundsøkonomiske analyse i 2013.

Men det gælder i både positiv og negativ retning (blandt andet er det en skrabet udgave af letbanen, man arbejder med nu). EY skriver konkret i deres granskning, at ”besparelserne er gennemført til et niveau, hvor yderligere besparelsesmuligheder vurderes begrænsede”.

At tingene er ændret, er ikke et argument for, at det nu skulle være en samfundsøkonomisk god idé. Der er ingen analyser, der viser, at letbanen skulle være i nærheden af at give et samfundsøkonomisk overskud.

Min egen analyse viser, at selv med urealistisk optimistiske forudsætninger giver letbanen sandsynligvis underskud.

Påstande er udokumenterede
Jeppe Brogård har tidligere skrevet, at ”letbanen [begrænser] kødannelser på vejene, som fremover kan afvikle mere biltrafik”.

Og i indlægget 30. maj skriver han: ”Og så giver letbanerne bedre plads til bilerne.” Påstanden er altså, at letbanen reducerer trængslen. Men hans påstand er igen-igen ikke dokumenteret.

Den er umulig at kontrollere og verificere (på trods af at jeg har bedt ham om dokumentation).

Og når der i VVM-undersøgelsen fra 2015 står, at ”faldet i hastighed på kommunevejene er primært en følge af øget trængsel på Ring 3” (på grund af letbanen), så er det altså Jeppe Brogård, der har bevisbyrden.

Jeppe Brogårds indlæg lægger sig tæt op ad tidligere indlæg med forkerte påstande og ”løsslupne” argumenter, som jeg tidligere har beskrevet.

Her synes jeg i øvrigt, at indlægget ”Letbanen er et kulturelt integrationsprojekt” 6. juni rammer lige i øjet i forhold til mit seneste indlæg.

Det er, som om nogle tror, at man i dag er helt afskåret fra at rejse på tværs i Københavns omegn. Men hør lige. Det er altså en sporvogn, vi snakker om — ikke en rumstation eller en bro mellem to lande.

Det er ikke en revolution, men en mindre justering af transportsektoren (letbanen er bare en meget dyr meget mindre justering, som altså ikke giver særligt meget værdi for pengene).

Ønsker til debatten
Man bliver let lidt nedtrykt, når man skal bruge sin tid på at tilbagevise forkerte påstande, som relativt let kunne være undgået.

Men det er trods alt positivt, at vi kan have den salgs debatter i Danmark, selvom ens debatindlæg går imod de politiske ønsker og drømmerier. Jeg har dog to helt konkrete ønsker til den fremtidige debat om letbanen:

@Debattører: Brug kildehenvisninger. Jeg har flere gange bedt Jeppe Brogård om det. Men der bliver fortsat fremsat påstand efter påstand, uden at man hjælper læseren med dokumentation. De forkerte og udokumenterede påstande spilder læsernes tid og forplumrer debatten.

@Altinget: Gå forrest i forhold til debatten i danske medier. Lav en minimal kvalitetssikring af debatindlæggene, så vi får ryddet op i de mest fejlbehæftede. Ét enkelt opkald til en transportøkonom havde afsløret mange af fejlene i Jeppe Brogårds indlæg. De mange forkerte oplysninger i debatten spilder læsernes tid og forplumrer debatten.

Forrige artikel Konservative: Tvungen lektiehjælp er spild af tid – gør den frivillig Konservative: Tvungen lektiehjælp er spild af tid – gør den frivillig Næste artikel Venstre: Giv de unge ro – og lad gymnasie-reformen virke Venstre: Giv de unge ro – og lad gymnasie-reformen virke
Alle partier står bag aftale om genåbning: Her er hovedpunkterne

Alle partier står bag aftale om genåbning: Her er hovedpunkterne

FASE 4: Restauranter må holde længere åbent, men forsamlingsforbuddet består, og hårdt ramte brancher skal fortsat have hjælp. Det er nogle af hovedpunkterne i den aftale, regeringen netop har landet med alle Folketingets partier. Se dem alle her.