Dansk Folkeparti: Flere folkeafstemninger skal gøre demokratiet “mere levende og moderne”

Selvom onsdagens resultat ikke endte med det nej, som Dansk Folkeparti har kæmpet for, var deres gejst omkring folkeafstemningen stadig stor.

Så stor, at Morten Messerschmidt og resten af partiet nu foreslår en ordning, hvor danskere nemmere kan få spørgsmål taget op til folkeafstemning.

Det skal imødekomme den udfordring, som det danske demokrati står overfor, mener René Christensen (DF), der er finansordfører i Dansk Folkeparti.

“Det handler ikke kun om at få flere folkeafstemninger, men om at få et større politisk engagement, end der er i dag. Vi bliver nødt til at ryste posen og få gjort vores demokrati mere levende og moderne,” siger han.

Konkret lægger Dansk Folkeparti op til, at man får “et formaliseret instrument”, hvor en folkeafstemning kan udløses, hvis 100.000 danskere anmoder om at få et spørgsmål til afstemning.

Altinget har fanget partiets finansordfører René Christensen for at blive klogere på, hvorfor Dansk Folkeparti kæmper for flere folkeafstemninger.

Hvorfor mener du, at man skal have flere folkeafstemninger?

“Der er alt for få, der deltager aktivt i demokratiet, og under fire procent af befolkningen er medlem af et politisk parti. Så vi er simpelthen nødt til at gøre den politiske proces mere spændende for at få flere til at engagere sig.”

Vi er simpelthen nødt til at gøre den politiske proces mere spændende for at få flere til at engagere sig. 

René Christensen (DF)
Finansordfører

I har lagt op til, at der skal 100.000 underskrifter til, for at et spørgsmål kan komme til folkeafstemning. Hvorfor lige præcis det tal?

“Vi tror på, at 100.000 er et passende tal, hvor det ikke er for svært at skrabe sammen, men stadig svært nok til, at man sikrer, at det er et fornuftigt forslag. Man skal jo ikke have folkeafstemninger om alt muligt mærkeligt som giraffer og sådan noget.”

Hvis man kigger på, hvor stor en andel 100.000 er af den samlede befolkning, så er det jo ikke særlig mange. Hvordan kan man så være sikker på, at der er bred opbakning blandt befolkningen om at få spørgsmålet til afstemning?

“Man skal heller ikke lave tallet så stort, at det afskrækker alle. Vi bryster os af demokratiet, men alligevel deltager færre og færre aktivt i det. Det her kan være med til at gøre demokratiet mere levende og rykke det tættere på borgerne.”

Stemmeprocenten har jo været historisk lav ved det her valg. Tror du, at stemmeprocenten vil blive højere, hvis der er flere folkeafstemninger?

“Jeg tror i hvert fald, at man kommer tættere på at gøre op med tanken om, at ens stemme er ligegyldig.”

Hvad er det egentlig, der overbeviser dig om, at borgere gerne vil have flere folkeafstemninger?

“Jeg ved ikke, om det er noget, borgerne gerne vil have. Men jeg tror, at det vil give borgerne en oplevelse af, at man rent faktisk kan få indflydelse.”

Et valg koster i gennemsnit 100 til 150 millioner kroner. Kan du forstå, hvis der er nogen, som mener, at det er en ret høj pris at betale for nogle folkeafstemninger, som man faktisk ikke ved, om folk er interesserede i at have?

Ja, det kan jeg godt. Men demokratiet er bare så utrolig vigtigt, og man må ikke tage det for givet. Det er hårdt arbejde at være vælger, og derfor skal vi udfordre den måde, vi kigger på det demokratiske system i dag. Der kan være andre bud, der er lige så gode eller bedre, men nu vil vi gerne prøve det her af.”

Hvor mange folkeafstemninger tænker i, at det her skal medføre?

"Ikke sådan mange mange. Det skal også være nogle forslag, som har værdi og er ordentligt gennemarbejdede.”

Kan du blive mere konkret omkring, hvor mange folkeafstemninger i håber, der vil komme om året med sådan en her ordning?

“Det har vi slet ikke gjort os nogle overvejelser om. Det, vi har gjort os overvejelser om, er, at der skal være 100.000 underskrifter, fordi så er der i hvert fald en hel del, som ønsker det, og så skal det have en god kvalitet.”

Jeg tror, at det vil give borgerne en oplevelse af, at man rent faktisk kan få indflydelse.

René Christensen (DF)
Finansordfører

Der er flere borgerforslag, som har fået de nødvendige 50.000 underskrifter på bare få dage. Det kunne jo tyde på, at man ret hurtigt også kunne få samlet 100.000 underskrifter sammen. Hvordan skal man så helt konkret sikre, at det kun er forslag, der har kvalitet, som kommer igennem, hvis det er nemt at samle det antal underskrifter sammen?

“Det skal også leve op til nogle krav. Blandt andet at det skal være muligt at implementere, være i overensstemmelse med grundloven og være fuldt finansieret, før man stemmer om det. Indholdsmæssigt skal jeg ikke blande mig i, hvad man vil stemme om, men man bliver nødt til at redegøre for finansieringen, hvis man skal stemme om forslag til en folkeafstemning.”

Tror du egentlig, at Dansk Folkeparti var kommet igennem med nogle af de udlændingestramninger, i gennemførte i 00’erne, hvis det havde været op til en folkeafstemning?

“Jamen, man kan selvfølgelig ikke drive landet på, at hvert eneste forslag skal til folkeafstemning. Der må man jo træde til som professionel politiker og vurdere, hvornår det giver mening, fordi vi kan se hele pakken og have et større overblik. Vi lægger ikke op til, at alt skal op til folkeafstemning. Det er slet ikke det.”

Hvad er det så, der skal afgøre, hvad der godt kan komme til folkeafstemning, og hvad der ikke kan?

“Alt kan komme til folkeafstemning.”

Men du har lige sagt, at du ikke mener, alt skal op til folkeafstemning?

"Det, jeg mener, er, at ikke alt, hvad vi laver her på Christiansborg, skal kunne komme til folkeafstemning. Men hvis borgerne selv skaffer 100.000 underskrifter og laver et forslag, som er finansieret og i overensstemmelse med relevant lovgivning, så kan det altid komme til afstemning. Om det så er en udlændingestramning eller lempelse, det vil jeg ikke blande mig i."