Else Trangbæk er årets vinder af Women and Sport Trophy 2020 i Europa. Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.
Prisen tildeles individer eller organisationer på hvert kontinent, som har gjort en forskel for ligestilling inden for sporten.
Else Trangbæk har både prøvet kræfter med at være idrætsgymnast, idrætspolitiker og forfatter, inden hun gik på pension i 2012. Hun har desuden en baggrund som forsker i idræt og historie. Igennem sit professionelle virke har hun sat fokus på kvinders rolle inden for idræt.
Den 74-årige prismodtager udtaler i pressemeddelelsen: "Allerførst blev jeg bare rigtig glad, da DIF valgte at indstille mig. Og jeg er både overrasket og naturligvis også meget beæret over, at det har ført til, at jeg nu modtager denne pris."
Med prisen følger et beløb på 30.000 dollar (cirka 200.000 danske kroner). Pengene skal gå til et projekt med fokus på ligestilling og diversitet.
Prisuddelingen skulle have fundet sted 11. marts i FN's hovedkvarter i New York, men er dog udskudt på ubestemt tid på grund af udbruddet af coronavirus.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?












































