Danskernes interesse for kommunalpolitik rammer nyt lavpunkt

LOKALDEMOKRATI: Borgernes interesse for lokalpolitik er i frit fald og har ikke været mindre i mere end 15 år. Samtidig bliver danskernes viden om lokaldemokratiet mindre, viser ny rapport.

Der er kommunalvalg om mindre end to måneder. Slaget skal slås 21. november, og 98 byråd sammensættes på ny.

Men borgernes interesse for lokalpolitik har ikke været mindre end i dag i mere end 15 år.

Det er konklusionen af den nye rapport Lokaldemokratiet og borgerne fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE).

Rapporten viser, at blot 8 procent af danskerne mener, at de er 'meget interesserede' i lokalpolitik, mens 40 procent vurderer, at de er 'noget interesserede'.

Interessen har dermed nået et absolut lavpunkt siden 2001, hvor VIVE lavede den første lignende undersøgelse.

Og netop borgernes interesse er afgørende for et velfungerende lokaldemokrati, mener Ulf Hjelmar, programleder på rapporten.

"Interessen er helt central for lokalpolitik. Når den daler, fører det også til mindre deltagelse og mindre viden. Så hovedspørgsmålet bliver: Hvorfor mindre interesse? Vi peger på større afstand og faldende tillid til kommunen," siger han.

Han peger på, at kommunalreformen fra 2007, hvor 271 kommuner blev til 98, kan have svækket lokaldemokratiet.

"Sammenlægningen har bidraget til den manglende nærhed mellem borger og kommune. Det er helt sikkert en direkte konsekvens," siger han.

Artikel fortsætter under grafen. 

Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og forfatter til bogen Den vigtigste politik om kommunalpolitikkens betydning, er enig i, at kommunalreformen har haft afgørende indflydelse på borgernes interesse.

Men han mener også, at kommunerne kan blive bedre til at tale kommunalpolitik op.

"Lokalpolitikerne jamrer om, at de ingen indflydelse har og at det hele er detailstyret fra Christiansborg. Men de glemmer, at de stadig har et enormt råderum, som de kan forvalte forskelligt fra kommune til kommune. Hvis vælgerne hører deres klagesang, kan det ikke undre, at vælgerne er i tvivl, om det kan betale sig at stemme," siger han.

Hvem er borgmester?
Den dalende interesse følges ifølge undersøgelsen af borgernes svigtende viden om lokaldemokratierne.

Eksempelvis viser rapporten, at kun 64 procent kan navnet på deres borgmester. I 2001 var 75 procent sikre på, hvem der sad på borgmesterposten i deres hjemkommune.

Borgerne mener heller ikke selv, at de ved nok om den nære lokalpolitik. 36 procent mener således, at de kun er 'lidt eller slet ikke' informerede. I 2001 var tallet 20 procent.

Artiklen fortsætter under grafen. 


Undersøgelsen spørger også til, om borgerne forventer at stemme ved det næste kommunalvalg. Her viser den manglende interesse for lokalpolitik sig endnu en gang.

Kun 70 procent er helt sikre på, at de ville gå i stemmeboksen, hvis der var valg i morgen. 17 procent vurderer, at de 'sandsynligvis' stemmer til kommunalvalget.

Tallene er de dårligste siden 2001, hvor sammenlagt 93 procent svarede, at de 'helt sikkert' eller 'sandsynligvis' ville stemme.  

Men ifølge Roger Buch er det ikke sandsynligt, at valgdeltagelsen bliver så lav.

"Jeg har svært ved at forestille mig, at vi kommer til at se et dyk ved kommunalvalget. Stemmeprocenten er uhyre stabil," siger han.

Forrige artikel Bedre mulighed for udlejning: Se regeringens deleøkonomiske forslag Bedre mulighed for udlejning: Se regeringens deleøkonomiske forslag Næste artikel Her er regeringens civilsamfundsstrategi Her er regeringens civilsamfundsstrategi
Jakob Ellemann-Jensen bliver ny formand for Venstre

Jakob Ellemann-Jensen bliver ny formand for Venstre

FORMANDSSKIFTE: Venstres nye formand er Jakob Ellemann-Jensen, der lørdag formiddag blev valgt uden modkandidat på Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning. Ellemann bliver Venstres 11. formand siden 1929.