Debattør: Politikere har skabt syg kultur i Forsvaret

DEBAT: Skandalerne i Forsvaret har rod i en gennemgribende bureaukratisering og akademisering af organisationen, som ikke længere er et forsvar, men en koncern, skriver Klaus Kroll.

Af Klaus Kroll
Kaptajn af reserven og tidligere forsvarsordfører for Nye Borgerlige

Igennem de seneste par år har skandalesagerne i Forsvaret stået i kø for at komme ud af skabene.

Medierne har dygtigt afdækket den ene kedelige historie efter den anden, og nu sidder spotlampen stift rettet mod hele Forsvaret, uanset hvor bagatelagtige sager der end måtte dukke op i den kommende tid.

Sagerne spænder vidt, fra direkte tyveri til nepotisme, løgn, fortielse og simpelt magtmisbrug, hvilket rejser det store spørgsmål: Kan vi have tillid til Forsvaret?

Svaret er todelt, og det kræver et lidt mere nuanceret svar end bare ja eller nej.

Forsvaret indeholder heldigvis i langt overvejende grad særdeles dygtige medarbejdere, der hver eneste dag går på arbejde for at udføre samfundsnyttige opgaver. Opgaver, der sikrer, at vi som nation kan opretholde en fri og sikker hverdag.

Fra Hjemmeværnets frivillige daglige indsatser på grænser og til søs over efterretningstjenestens indsats for at imødegå anslag mod nationen til hærens udsendelse af natobidrag til Baltikum, løser Forsvaret opgaver, der i kvalitet er i topklasse.

De historier er sjældent – eller rettere aldrig – breaking news, fordi det er langt mere interessant at se historier om tidligere departementschefer blive fritstillet eller hærchefer ryge på skafottet i landsretten.

Det kan vi ikke lave om på, og den eneste måde at fjerne søgelyset er at undlade sagerne komme dertil, hvor man risikerer fængselsstraf for de gerninger, som man udfører gennem sit virke i Forsvaret.

En svær balancegang
Forsvarets- og politiets efterretningstjenester er i sagens natur hemmelige, rummer informationer, der er indhentet på måder, der ikke altid er i offentlighedens interesse, da man ellers aldrig vil tage de potentielle terrorsager i opløbet eller nogensinde vil være et skridt foran de elementer, der ønsker at skade landet.

Tjenesterne er ikke et tag-selv-bord af informationer og skal hverken være offentligt tilgængelige eller åbne, så enhver kan google resultaterne af deres virke.

Omvendt skal de naturligvis følge det regelsæt, der er udstukket af landets øverste beslutningsorgan, Folketinget, da de netop er sat i verden for at opfylde de mål, der er udstukket derfra.

Kritikken fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) er usædvanlig i sin meget direkte kritik og skarpe sprogbrug, og der er næppe i nyere tid set en mere klart defineret kritik, hvilket rejser en mængde spørgsmål, som offentligheden forhåbentlig kun får set en lille del af svarene på.

Til gengæld er håbet, at politikerne har integritet nok til at holde på den viden, som de får bibragt, og vil leve med den erkendelse, at efterretningstjenesterne lever i en gråzone, hvor mål og midler er anderledes end i andre dele af det offentlige, hvor transparens er kodeordet.

Det mest ekstreme eksempel på en forhastet udmelding er Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, der direkte adspurgt ville lukke Forsvarets Efterretningstjenesten (FE) på denne baggrund. Det er nogenlunde ligeså begavet som at lukke politiet, fordi der er for meget kriminalitet.

De to hemmelige tjenester skal leve i en demokratisk kontekst med en række hovedregler, som kan virke begrænsende og i medarbejdernes optik hæmmende for deres arbejde, hvilket kalder på en hårfin balancegang mellem opgave og politisk afgrænsning.

Den balancegang ser ud til at være lettere udfordret, uagtet at den kan være politisk farvet og ikke er blevet trykprøvet gennem den kulegravning, der givetvis er på vej.

Politisk detailregulering har skabt en syg struktur
Mens historien om først FE-chef Lars Findsens hjemsendelse og senere den tidligere departementschef Thomas Ahrenkiels hjemsendelse breakede, blev tidligere hærchef H.C. Mathiesen dømt tre måneders ubetinget fængsel for magtmisbrug.

En række sager er fortsat under behandling, og den sidste dom er næppe faldet. Men hvorfor? Hvad er det, der har givet personer, hvad der ligner frit spil til at bruge løs af Forsvarets penge og hytte egne interesser i stedet for at bruge sin energi på sit arbejde?

Er det bare en tilfældighed, at Forsvaret har fået en stribe personer ansat med et moralsk kompas, der snurrer rundt som Joy Mogensen til lyden af en "Best of 95"-cd?

Svaret ligger desværre ganske lige for og kan tilskrives en lang række politikere, der i deres iver for at detailregulere Forsvaret har skabt en struktur, der netop fremavler en syg kultur.

Nuvel, de enkelte individer, der går langt over grænsen, er individuelt ansvarlige, men den struktur og dermed kultur, som de arbejder i, er blevet syg.

En af de generaler, jeg gennem tiden har haft mest respekt for (og der har faktisk været en del), fortalte mig om katastrofen, der indtrådte, da departementschefen blev sat i en lønramme over forsvarschefen.

Med det fortalte politikerne, at de civile lag havde overhånden i Forsvaret. Et tiltag, som man skal helt tilbage til afslutningen på Den Kolde Krig for at finde.

Dengang slog jeg det lidt hen og tænkte ikke, at en lønrammeændring var det store problem, men retrospektivt skal en hel del af Forsvarets deroute netop findes i den handling.

Bureaukrati avler bureaukrati, og med den civile overhånd i Forsvaret er systemet akademiseret langt ned i rækkerne, hvor vi i dag ikke ser militære uniformerede chefer, men direktører, og Forsvaret ikke længere militært, men betragtet som en koncern.

En syg struktur har skabt en syg kultur
Bureaukrater ansætter bureaukrater, og de vælger derfor også chefer til de øverste militære ledelseslag, der ofte er bureaukratiske af sind.

Generaler, der med andre ord kan navigere i den politiske virkelighed i stedet for at blive set som bøvlede Oberst Hackel-typer, der kalder en spade for en spade og er ligeglade med de højtravende politiske skåltaler, men ser deres virke som et håndværk.

Vi har et par enkelte militære fyrtårn. Generaler, der har en masse erfaring fra både felten og gennem tjeneste ude ved enhederne, men vi har desværre også de andre, for hvem de rigtige kurser, de rigtige bekendte og bureaukratiet er vigtigst.

Den type definerer i et stigende omfang de kommende generationer soldater og farver dem stille og roligt, så den klassiske korpsånd ryger i kloakken og afløses af politisk sensitivitet hele vejen ned i Forsvarets skolestruktur.

Det er et anerkendt faktum, at man ikke fyrer embedsmænd, der har gjort i nælderne. Man omplacerer dem bare.

Den nu hjemsendte Lars Findsen gik fra PET til departementschef i Forsvarsministeriet og blev efter en bogsag og diverse andre episoder byttet rundt med Thomas Ahrenkiel, der kom fra FE.

Ahrenkiel, der efterlod et FE ude af sync med reglerne til Findsen, blev efter en del sager ikke fyret, men sendt til Berlin som ambassadør, hvilket måske nu trods alt er udskudt.

Kan det undre, at de militært ansatte kigger på de civile, der gennem en række sager er sluppet ud på den anden side uden nævneværdige ridser i lakken, og tænker: "Hvis de kan, kan jeg også"?

Opdel Forsvaret
Strukturen i Forsvaret er syg, og den usunde struktur avler en syg kultur.

Midlet til at få fjernet en del af problemerne er ikke speciel kompliceret, da man kan dele Forsvaret op i en civil og i en militær del, hvor departementschefen servicerer sine politiske arbejdsgivere, og forsvarschefen er fyrtårnet i Forsvaret og passer på sine soldater.

Gør de to sideordnede, og glem for en stund den våde drøm om detailregulering. Lad de to dagligt udkæmpe kampen om retningen for Forsvaret, hvor departementschefens politiske ønsker bliver holdt i skak af en kompetent forsvarschef, der kæmper for at holde på de militærfaglige dyder, også selvom sandheden kan være ubehagelig på Christiansborg.

Forsvaret er sat i verden for at passe på Danmark og danske interesser, og det fortjener en ordentlig ledelse og en sund struktur, der ikke er detailreguleret af politikere, der ofte ikke kan se forskel på en transporthelikopter og en kampvogn.

Når man har slugt den politiske kamel og erkendt, at detailreguleringen er røget helt af sporet, kan man kopiere idéen om mere udstrakt faglighed til politiet og til sundhedsvæsenet og se, hvordan tingene vil udvikle sig i en positiv retning, omend Djøf nok vil skulle udvide sin stab af konsulenter til at hjælpe med genplacering af tidligere offentligt ansatte.

Forrige artikel Tidl. ambassadør: Danmark er godt på vej til en udenrigstjeneste på størrelse med Islands Tidl. ambassadør: Danmark er godt på vej til en udenrigstjeneste på størrelse med Islands Næste artikel Fremad før finanslovsforhandlinger: Vi har brug for en blå-grøn klimareform Fremad før finanslovsforhandlinger: Vi har brug for en blå-grøn klimareform
Konservatives fremgang sker på bekostning af Venstre

Konservatives fremgang sker på bekostning af Venstre

VÆLGERNE VANDRER: Næsten ni ud af ti af Konservatives nye vælgere satte kryds ved Venstre ved sidste folketingsvalg. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne er vandret siden valget i juni 2019.