“Der var en fremtidstro omkring kommunalreformen. På den måde er den blevet en stor skuffelse”

KOMMUNALREFORMEN 10 ÅR: Kommunalreformen var god. Men reformens fremskridt blegner i forhold til de tilbageskridt, der er sket de følgende 10 år. Det mener adjungeret professor Mogens Hegnsvad, der var kommunaldirektør før, under og efter kommunalreformen, der kan fejre 10-års jubilæum til nytår.

“Man kommer nemt til at tale det op, sådan at det var vældig betydningsfuldt med strukturreformen,” konstaterer tidligere kommunaldirektør Mogens Hegnsvad.

“Men i en større historisk sammenhæng var den måske alligevel ikke så vigtigt.” 

Som kommunaldirektør både før, under og efter kommunalreformen, der kan fejre 10-års jubilæum til nytår, har han haft forandringerne helt tæt inde på kroppen. Selv gik han fra at være kommunaldirektør for Græsted-Gillelejes Kommunes godt 20.000 indbyggere til at være den øverste embedsmand for den sammenlagte og dobbelt så store Gribskov Kommunes godt og vel 40.000 bysbørn.

Og han er sådan set glad nok for reformen, der gjorde kommunerne større og stærkere. Kommunerne er bare blevet ramt af så mange dårligdomme siden, at kommunalreformens positive effekter er blevet udlignet, mener han.

“Strukturreformens forandringer blegner i forhold til de ting, der ellers er sket de seneste 10 år. Særligt på velfærdsområdet er ministeriets detailstyring af kommunerne taget til på en måde, der betyder, at regler og bureaukrati er kommet til at dominere,” siger Mogens Hegnsvad.

Han nævner folkeskolereformen som et enkelt skridt i en forkert retning, men det er summen af de mange bække små, der gør det, mener Hegnsvad.

Bruger for meget tid på at kigge op
Mogens Hegnsvad stoppede selv som kommunaldirektør i 2012, men har fortsat sit arbejde med ledelse i den offentlige sektor som adjungeret professor i ledelse ved CBS og i flere andre regier. 

Hans oplevelse er, at den strengere styring af kommunerne fra statsligt hold siden reformen i højere og højere grad tvinger kommunaldirektørerne og de øvrige kommunale topledere til at orientere sig opad i systemet mod staten frem for nedad mod driften, personalet og borgerne.

“De personalemæssigt store driftsområder som ældreplejen og folkeskolen fortjener mere opmærksomhed, end man har kræfter til, fordi man hele tiden orienterer sig så meget opad i forhold til, hvad staten stiller af nye krav. Det betyder, at direktionen og det øverste chef-lag kommer til at prioritere sin tid forkert,” siger Mogens Hegnsvad.

Fremtidstro
Han var som sagt kommunaldirektør i Græsted-Gilleleje Kommune, og da Gribskov Kommune blev dannet ved at slå sig sammen med Helsinge, blev han også boss for den nye kommune. 

Og Mogens Hegnsvad husker sammenlægningstiden som et periode præget af optimisme.

“Der var en fremtidstro omkring både kommunal- og kvalitetsreformen (der kom til et par år senere, red.). En vældig optimisme om, at nu skulle man virkelig have nogle fordele, og nu skulle der virkeligt ske noget. På den måde er det blevet en stor skuffelse,” siger Mogens Hegnsvad.

“Det er ikke, fordi det hele er blevet meget mere forfærdeligt. Det er det ikke. Tingene er ikke blevet værre, men man har slet ikke høstet alle de muligheder, kommunalreformen gav. Og det er ærgerligt. Man har levet en god reform, men man har ikke sat den i spil på en hensigtsmæssig måde. Selve kommunalreformens måde at lægge kommunerne sammen på og lave nogle ændringer mellem stat, regioner og kommuner var grundlæggende fornuftig. Og det har givet nogle muligheder. Men samtidig er der vokset andre styringsmåder frem, som har reduceret de positive effekter, som struktur- og kommunalreformen kunne give,” fortsætter Mogens Hegnsvad.

Ikke så meget størrelsen
Den tidligere kommunaldirektør henviser blandt andet til, at mange kommuner simpelthen var for små, ligesom amternes nedlæggelse og overflytningen af ansvar til kommunerne på blandt andet socialområdet var fornuftig. 

For hans egen hverdag som kommunaldirektør gjorde alene det, at han efter reformen skulle stå i spidsen for en kommune, der på alle måder var dobbelt så stor, som han var vant til, ikke så stor en forskel.

Det, der betød noget, når man ser på de direkte konsekvenser af reformen, var re-delegeringen af ansvar og opgaver.

“På flere områder var vi før reformen underlagt amtet. Efter reformen har både den administrative og politiske ledelse i kommunen et større ansvar, og det betyder langt mere end det, at der nu var 40.000 indbyggere i kommunen i stedet for 20.000,” siger Mogens Hegnsvad.

Manglende erkendelse
Det større ansvar, som reformen tildelte kommunerne, er dog siden blevet krydret med strammere og strammer statslig styring, og det er det, der er problemet, mener den forhenværende kommunaldirektør. 

“Meningen med de større kommuner var, at vi skulle kunne tage et større ansvar. Med med den tiltagende indblanding fra statslige departementer og styrelser, så bliver opgaven mere og mere kompleks,” siger Mogens Hegnsvad.

Han mener, at det er nødvendigt at gøre op med de stramme styringsmekanismer, hvis kommunalreformens potentiale skal kunne blive opfyldt. I den forbindelse er han på sine lidt ældre dage glad for regeringens planer om at nedsætte en ledelseskommission, ligesom han har noteret sig Socialdemokratiets skærpede retorik i spørgsmålet. Problemet er bare, at der er en tendens til, at man ikke helt vil se virkeligheden i øjnene.

“Allerede med kvalitetsreformen havde man mange af de rigtige mål, men alligevel er det lige siden gået den forkerte vej. På den måde er det svært at skelne mellem det, de sagde dengang, og det, der bliver sagt i dag,” konstaterer Mogens Hegnsvad, der også nævner Margrethe Vestagers (R) tillidsreform, der løb ud i sandet.

Problemet er, at politikerne har to mål, der har en åbenlys indbygget modsætning. De vil sætte kommuner, offentlige ansatte og ledere fri. Og samtidig vil de styre meget nøjagtigt. Samtidig er der problemer med erkendelsen.

“Man må simpelthen erkende, at det er meget svært at afbureaukratisere.”

Forrige artikel 10. december: Karen Klint 10. december: Karen Klint Næste artikel Oprør fra udkanten: Kommunalreformen var skyld i centralisering Oprør fra udkanten: Kommunalreformen var skyld i centralisering
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.